Stor analyse af tre års OB-præstationer, data og spillestil offensivt og defensivt

Af Thomas Dahlslykke
13. februar 2021

I dette indlæg analyserer Thomas Dahlslykke OB’s præstationer gennem de seneste tre sæsoner. Undervejs kigger han både på data, præstationer, rekruttering og meget mer. 

Statistik får mere og mere betydning for den måde, som fodbold formidles på. Der er kommet meget fokus på det, som kaldes expected goals (xG) og expected points (xP), men som med alt andet statistik må man ikke nøjes med at tolke på tallene; man skal også analysere og dermed reflekterer over, hvorfor tallene ser ud, som de gør. Der er nemlig en del faldgruber omkring brugen af xG, og dermed også xP, der udregnes på baggrund af hver kamps xG-stilling – fx FCN-OB som endte 1.03-1,20 hos Tap In Fodbold, der laver xG og xP på alle Superligaens kampe. OB vandt altså kampen både på xG og på banen, men det er ikke altid, at det endelige resultat er i sync med xG-fordelingen i kampen. Målt over en sæson vil FCN’s 1,03 dog tælle med i deres målscorer og evt. vise, at de har skabt mere end de har scoret til.

Denne artikel vil prøve at analysere OB’s tal for de sæsoner, hvor Jakob Michelsen har været træner. Den vil blive mere end almindelig nørdet, og hvis man hellere bare vil have de hurtige pointer, så scroll ned til bunden, hvor de vil blive listet op. Artiklen vil forsøge at holde sig så objektivt til emnet som overhovedet muligt de steder, hvor analyseres vil det være på baggrund af allerede kendte og anerkendte analyser af situationen i OB. Artiklen vil forsøge at være et udgangspunkt for, hvordan vi kan bruge fx xG og xP i vores forståelse af fodbold i almindelighed og OB i særdeleshed.

Kort om metode:

Når vi taler om xG og xP, skal vi huske på, at det er effektivitet og til dels kvalitet, vi måler. Hvis et fodboldhold har et lavt xG, men scoret mange mål, er de effektive. I sig selv er effektivitet også mere komplekst end som så. Fx kan et hold være effektive som AGF var mod OB tidligere i denne sæson, hvor de scorede fire mål, som alle havde et xG under 0,1. Hos Leandertal, som bl.a. findes på twitter og bliver brugt, når Benjamin Leander er i podcasten Mediano, er noget først en stor chance, hvis det har et xG over 0,3. AGF scorede i den kamp ikke på de store chancer, men på de meget små chancer – det vidner om høj effektivitet i afslutningerne, og eftersom ingen af målene var dissiderede drops af Oliver Christensen, højner det blot effektiviteten og kvaliteten af afslutningerne. En anden type effektivitet er den, man i denne sæson finder hos SønderjyskE og Brøndby, som via omstillinger skaber få store chancer, som de ofte også scorer på. Denne form for effektivitet gør, at holdene ikke nødvendigvis har et højt xG, men alligevel får mange point.

Den defensive effektivitet er også relevant her. Ofte vil chancer føre til nye chancer, enten gennem en repost fra forsvar/målmand eller til en dødboldsituation. Er et hold effektivt defensivt, vil de ikke give mange nye muligheder til modstanderen. Det siger dog ikke noget om, hvordan forsvaret forsvarer sit bagrum fx, eller om målmand ikke præsterer til niveau.

Der vil uden tvivl være fejl og mangler ved min analyse og tolkning af rigets statistiske tilstand i OB, derfor vil jeg på forhånd sige:

  1. Jeg har ikke forholdt mig til hver enkelt kamps stats, hvilket kunne være en fordel, fordi den ville kunne belyse ting som relationen mellem store chancer (xG på mindst 0,30) og mindre chancer, som spilovertag, omstillinger og mængde af dødbolde – alle ting som er betydende ift. at vurdere om der er potentiale i holdet.
  2. Jeg har formentlig overset centrale ting, både i statistikken, i truppens sammensætning og i de øvrige ydre omstændigheder.

Historik

Hvis vi ser på, hvordan OB har klaret sig de seneste par sæsoner, når det kommer til xG og xP, tegner der sig et billede af et hold, som får færre point end de burde, hvis xP er korrekt.

I Jakob Michelsens første sæson begyndte OB dårligt med to point i seks kampe, men da grundspillet var slut, så det noget anderledes ud. Der lå OB på en tredjeplads, hvilket skabte forhåbninger om metal til den fynske hovedstad, men i sidste ende landede OB på en femteplads. Tap In Fodbold dækkede også disse sæsoner med løbende opgørelser af xP. Her får I først den fra grundspillets 26. runde:

Man kan hurtigt se (og dermed tolke), at OB næsten spiller til par i xP med et lille minus på 0,6 point. Kobler vi OB’s faktiske målforskel til, så er forholdet mellem xG for og imod og reelt scorede og indkasserede mål noget større end 0,6 point ligger op til. OB scorede kun 35 mål og lod 31 gå ind. Det interessante her er den markante forskel fra et xG imod på 27,3 til det reelle antal som ligger næste fire mål over, OB burde have forsvaret sig bedre. Det samlede positive spænd i xG på 10,3 er i virkeligheden kun et spænd på fire, at det kun giver et pointmæssigt spænd på 0,6 kan skyldes, at man i nogle kampe har haft en markant større effektivitet end i andre kampe.

Fælles for alle hold er, at de lod flere mål gå ind end xG imod havde dem til, men samtidig scorede alle hold, på nær OB, flere mål end xG havde dem til, her kunne være en interessant problematik, som jeg vil vende tilbage til. Det positive for OB er, at forskellen mellem xG imod og det faktiske indkasserede mængde mål er mindre end ved konkurrenterne i top seks. Brøndby havde en målforskel på 44-40, FCN på 42-39 og Esbjerg på 32-35. OB har altså både forsvaret sig statistisk og faktuelt bedre end de nærmeste konkurrenter.

Det, vi kan se i grundspillet, er, at det, som statistikken viser, stemmer overens med det, som resultaterne viser, men i virkeligheden fortæller tallene os overordnet ikke noget om, hvordan det stillede OB i det mesterskabsspil de var på vej ind i? Kigger vi på tabellen for xP efter mesterskabsspillet i 18/19 får vi dette billede:

OB underpræsterede ift. xP, som stadig havde OB til at slutte som nummer tre, men virkeligheden var en femteplads. Men fortæller det noget om, hvad der gik galt for OB? Rent defensivt lod OB 48 mål gå ind, hvilket passer fint med de 47,8 xG imod, men omvendt scorede OB kun 48 mål, men xG havde dem til at score 56,8. OB fortsatte med at producere den mængde chancer, der skulle til, den mængde skud på mål, der skulle til, men scoringerne kom ikke. Altså en endnu mere udpræget gentagelse af billedet fra grundspillet. Det blev i højere grad stolpe ud for OB i mesterskabsspillet, men man må stadig huske på at alle stats var positive og derfor kunne man godt forvente, at OB ville følge op på den gode sæson.

Sæsonen efter så således ud i xP:

Billedet fra mesterskabsspillet 18/19 fortsatte dermed ind i grundspillet i 19/20, OB scorede ikke, hvad xG antyder, at OB burde. Til gengæld holdt OB xG imod, når det kom til defensive. Nogle flere hold præsterede dog som OB (for andet år i træk) at score færre mål end deres xG, især Esbjerg var hårdt ramt på dette område. Det interessante er, at nu kan vi tale om en tendens i OB. Man har i to år skabt chancer nok til, at man hører til i top seks, og man har i to sæsoner haft tilpas få skud/chancer imod sig til, at man hører til i top seks. Dog forvaltede man det i anden sæson ikke til en top seks placering. Man havde simpelthen scoret for lidt. Når man over tid ligger negativt i relationen mellem xG og reelle mål peger det imod et misforhold – som dog stadig kan afvises, fordi xG’s udregning kan forvride billedet, bl.a. kan mange små chancer give et højt xG, sagt mere jævnt; et hold kan sagtens skyde meget på mål uden at være farlige.

I nedrykningspillet i 19/20 formåede OB faktisk at udligne forskellen mellem xG og reel målscorer (43-42) og kun sammenbruddet ude mod og U19-holdets mesterskabs-anerkendelses-kamp hjemme mod Silkeborg gjorde, at defensiven så ringere ud i tabellen end i xG. Men seks kampe gør ingen betydelig ændring; ’ringere modstand, bedre resultater’ vil være den hurtige tolkning, men ligger vi kampene mod AC Horsens, Randers og AGF til, så var OB defensivt og offensivt på vej i en retning, hvor der blev scoret flere mål end i snittet fra resten af Michelsens tid i OB. OB scorede i de elleve kampe 16 mål, hvilket giver et snit på 1,45 mål, snittet i de foregående 62 kampe var på 1,32. Defensivt træder Silkeborg-kampene ud, men reelt set forsvarer OB sig også bedre i den periode. Det vi skal huske på, er, at OB møder ringere modstand end i top seks, hvilket er et afgørende kriterium i denne vurdering. Laver vi dog en hurtig sammenligning til denne sæson (20/21,) har OB mod bund seks leveret ni mål i syv kampe, et snit på 1,28. I grunden kan det kun tolkes som dybt problematisk. Ser vi på det større billede:

 

Ser det dog positivt ud for OB igen i xP og for en gangs skyld scorer man mere end xG antyder, problemet er bare, at det er den laveste xG efter 15 runder i Michelsens tid (fx i 19/20 havde med xG på 26,4-18,5 efter 15 runder). OB har pt. scoret 1,3 mål mere end xG, men samtidig er der igen en markant forskel på xG imod. OB forsvarer simpelthen ikke til xG imod, når det kommer til kampene. Det betyder, at modstanderen behøver færre chancer for at score på OB.

  • Over tre sæsoner har OB indtil videre et minus på over 18 point ift. til Tap In Fodbolds xP og med til den historie skal det siges, at OB har opnået de bedste placeringer siden den nuværende turneringsstruktur blev indført.
  • OB har scoret 13 mål for lidt og ladet næsten 12 mål for meget gå ind, ifølge xG. Det er over tid disse tal er udregnet, men det peger imod, at OB over tid ikke har leveret det, som de xG for og imod viser.

Man har altså ikke flyttet sig. Det kan der være mange grunde til. Her kan man forledes til at afvise xG som et redskab til at sige noget om det reelle billede, men hvis vi ser på de stillinger, som jeg har bragt, kan vi se, at de andre hold i Superligaen ikke har underpræsteret i samme grad som OB. De har nærmere spillet op til deres forventelige niveau, og hvis noget er markant i tallene hos top-seks-holdene, er det deres høje effektivitet.

De oplagte grunde:

Bag ved alle tal er der mange tilfældigheder, mange gode og dårlige beslutninger og de helt basale kvaliteter. Nedenfor lister jeg fire stadier, som jeg ser som afgørende, hvorfor OB over tid ikke har præsteret, selvom xG og xP måske har lovet det:

  1. Grunden til at Michelsens første sæson begyndte med to point i seks kampe, skal nok findes i, at det spillermateriale som Michelsen overtog, manglede den forløsende kvalitet. Fx kom Bashkim Kadrii først til OB d. 31.8. 2018, og fik først sin første kamp i 2-0 nederlaget til Esbjerg d. 14.9. Ramon Leeuwin havde debuteret d.26.8. og den eneste forstærkning, som OB havde hentet næsten fra sæsonens begyndelse, var Janus Drachmann, der debuterede i anden runde d. 22.7. Disse tre spillere blev hjørnestenene sammen med Sten Grytebust i Michelsens første sæson, og fra runde syv og de resterende 19 runder i grundspillet, formåede OB at have et snit på to point pr. kamp. Tager vi mesterskabsspillet med, så er snittet næsten 1,7 over 30 runder, imponerende flot af OB – havde snittet været for hele sæsonen havde OB sluttet med næsten 60 point, altså endnu bedre end xP havde dem til. Så grunden til, at det ikke blev til mere i 18/19 var bl.a., at OB begyndte så skidt. Derfor var der også al mulig grund til at tro, at OB kunne få en god 19/20 sæson.
  2. Ved runde 15 havde OB 26 point i 19/20, dvs. et snit på lidt over 1,7. Et snit som ligger fint i tråd med 18/19 snittet for de sidste 30 runder. Alt var mere eller mindre positivt. Derefter fulgte der fem runder, hvor OB ikke fik mere end et enkelt point. I disse fem runder havde Michelsen næsten hele sin trup til rådighed, men spillet genererede ikke længere de fornødne point – det skal dog med at både Tverskov, Marco Lund og Leeuwin skiftevis var ude med karantæner og skader. I modsætning til første sæson under Michelsen var Anders K. Jacobsen, Julius Eskesen og Casper Nielsen væk fra startopstillingen af forskellige grunde. Derudover planlagdes der nok allerede i dette efterår et salg af både Leeuwin og Kadrii i januars transfervindue, og ydermere ville Jacob Barrett Laursen ikke forlænge sin kontrakt med OB. Der var altså sket nogle markante forandringer på banen, og der rumsterede nogle markante forandringer uden for banen. Bl.a. ophørte samarbejdet med klubbens mangeårige sportsdirektør også fra udgangen af januar 2020, endnu en ting, som kunne have skabt usikkerhed. En anden kuriositet, som kunne have betydet noget, var, at OB ikke kunne træne på ordentlige græsbaner i dette efterår, pga. omlægning af Falen, samt det skrøbelige græstæppe i Ådalen.
  3. Udgangen af 2019 blev dårlig for OB, den blev fulgt op af salg af Kadrii, Leeuwin, Eskesen og AK. Derudover blev både Drachmann og Jens Jakob Thomasen skadet, hvilket gjorde, at de centrale spillere på OB mere eller mindre var væk. AK nåede i sin tid i OB at score 31 mål over fire en halv sæson, Kadrii scorede i perioden under Michelsen næste 20 mål. Til sammenligning er Issam Jebali oppe på syv mål for striberne indtil videre og Mart Lieder har endnu sit første til gode, og netop de to blev hentet ind som erstatninger for Kadrii og AK. Derudover hentede OB Sander Svendsen i begyndelsen af 19/20 sæsonen, og selvom han scorede 13 mål i sæsonen, så blev de fleste scoret enten mens Kadrii var i klubben eller på straffespark. Skadesproblemerne blev til sidst så alvorlige, at spillere som Anders Klynge, som ikke havde en Superliga-kontrakt med OB, blev fast indskifter og andre unge spillere som Mads Frøkjær, Max Fenger og Mikkel Hyllegaard fik et mindre gennembrud for OB.
  4. Ved indgangen til 20/21 sæsonen var OB faldet fra den gode periode med 45 kampe med et snit på 1,7 til almindelig elendighed (i de sidste 17 runder af sæsonen 19/20 har OB et snit på et point pr. kamp). Derfor kom det for de fleste som et chok, at OB vandt 3-2 over FCK i første runde, ydermere voksede optimismen, fordi Jebali scorede to mål, noget han gentog i vanvidskampen i Aarhus, hvor OB spillede lige op med AGF, men tabte 4-2. Det lignede, at Michelsen havde genrejst OB, men nye ting drillede i baggrunden, fx Michelsens kontraktudløb, og derudover betød signingen af både Sabbi og Okosun, at den spillestil, som Michelsen fortrinsvis havde benyttede sig af, ændrede sig lidt i måden OB skulle spille  på. Nu skulle OB spille direkte, og denne forandring kostede måske flere point, end det gav point, men jeg kan ikke give et xG-baseret argument uden at skulle analysere hver enkelt kamp fra efteråret igennem.

Både i statistikken (xG og xP) og i det konkrete resultater kan vi se, at der i længere periode under Michelsen har været flere positive tendenser end negative, men vi kan også se, at OB’s manglende evne til at rekruttere den nødvendige nye 9’er eller 8’er eller 6’er gjorde, at resultaterne i sidste ende ikke er blevet bedre.

  • Kulturbærende spillere skabte resultaterne, men forsvandt og blev ikke erstattet; først var det Casper Nielsen, så Leeuwin, Kadrii og Drachmann (skadet). Kun i casen med Oliver Christensen viste det sig, at han kunne erstatte Sten Grytebust.
  • Kontinuitet i spillestil. Meget tyder i statistikken på, at Michelsen er dygtig nok til at skabe en farlig offensiv, uanset hvilken stil OB praktiserer, men OB ikke har kunnet rekruttere de rigtige spillere til at score målene. Michelsens pragmatisme er nødvendigvis ikke synderen i de dårlige resultater over tid, målt rent statistisk på xG.
  • Statistikken viser, at OB i de to første sæsoner under Michelsen har et højere xG end den samlede antal scorede mål, hvilket målt over de to sæsoner er usædvanligt for de fleste hold i superligaen. I tredje sæson er det skiftet, desuden er defensive blevet dårligere med den største afstand mellem xG imod og egentlig scorede mål imod – det er pt. på cirka fem; man lader for mange ’lette’ mål gå ind, statistisk set. Næsten alle de hold, som er over OB pt. i rækken, scorer flere mål end xG har dem til – kun AaB har scoret 0,9 færre mål end xG har dem til. De fleste hold er dermed mere effektive end OB pt.

OB burde klare sig bedre, end de gør. I fodboldkredser betyder xP og xG først noget, hvis de kontinuerligt følger det samme mønstre over flere sæsoner end mindst tre – det er der, hvor vi er ved at være nu. Desværre vil vi ikke kunne bruge disse tre sæsoner som et kontinuum, fordi der er blevet skiftet så meget, som der er – og her mener jeg ikke kun i truppen, men også i typerne, man rekruttere.

Skulle man være rigtig krakilsk, kan man sige, at Michelsen høstede frugterne af Kent Nielsens arbejde i OB. Michelsen formåede at bygge korrekt videre på det, som allerede var implementeret i Ådalen, og med tilføjelsen af Leeuwin, Drachmann og Kadrii kunne Michelsen løfte OB’s hold ud af midterdynget. Problemet blev, at OB ikke fortsatte den konstruktive rekruttering, for udover disse tre spillere har ingen af de efterfølgende rekrutteringer kunne løfte OB i samme grad.

Set udefra var Sabbi en flot rekruttering, men internt i OB burde man måske ikke have hentet en specialist, som i den grad ville forandre OB’s tilgang til spillet – det samme kan siges om Okosun. Det, som OB manglede for alvor efter Michelsen første sæson, var for det første en målscorer, som kunne forløse de mange muligheder OB skabte i spillet og længe lignede Svendsen den angriber, men desværre viste det sig, at han ikke havde de øvrige kvaliteter, som holdet manglede. Og for det andet: Med salget af Casper Nielsen røg en dimension i spillet, som ingen har kunnet erstatte endnu. Blandt andet fordi Opondo havde et langt skadesforløb. Her rammer vi måske det mest centrale søm for OB: Man har simpelthen hentet for mange spillere med for lav kvalitet, med skadesproblemer – og der har været for mange skader.

Løsningen:

Der findes ingen hurtige løsninger, men skal vi trække noget lærdom ud af årene under Michelsen, så må vi først og fremmest begynde med at rose ham for at formå at flytte en klub, hvis indkøbspolitik har været jammerlig. Når det kommer til xG og xP er OB over tid et top seks hold, når det kommer til Tipsbladets udregning af den økonomiske stilling i Superligaen, men hvorfor er OB det så ikke, når det kommer til resultaterne?  – i det seneste to sæsoner indtil nu.

Alle tallene viser et potentiale i klubben. Tallene viser, at OB burde opnå mere end de gør, men i Dan Hammers og Mads Davidsens logik om 70-20-10 får de ikke nok for sine cirka 40 millioner i spillerbudgettet, og ifølge statistikken får de ikke nok mål ud af deres offensive arbejde.

I denne kontekst giver signingen af Bashkim Kadrii rigtig god mening. Fordi Kadrii tidligere har vist, at han kan levere offensivt. I halvsæsonen 19/20 scorede han ti mål, hvilket var et mål i hver anden kamp. Ser vi mod Rander, scorer Alhaji Kamara pt hver anden kamp, Patrick Mortensen fra AGF har samme snit og Haji Wright i SønderjyskE er også i den boldgade. Til det skal det så kobles, at OB producerer flere chancer end Randers, AGF og SønderjyskE set over de seneste tre sæsoner.

OB har i tiden mellem Max Fengers skade og tilbagekøbet af Kadrii brugt fire angribere; Jebali er ikke en traditionel 9’er-angriber (som Fenger og Kadrii mere er), Lieder og Gudjohnson har begge visse mangler ift. den måde OB spiller på i presspillet og i pasningsspillet; derfor passer de ikke ordentlig ind, og har indtil videre ikke kunne forløse det potentiale, OB’s offensiv viser. Det siger jeg ikke, fordi jeg har set dem i mange kampe – mit belæg finder jeg i, at Michelsen ikke benytter dem. Hyllegaard er stadig under udvikling, må det formodes, og han er tættere på at have spillet tilfredsstillende ift. kvalitet og effektivitet.

Når det kommer til den egentlige løsning, så er det meget simpelt; OB mangler kvalitetsspillere, og man har ikke gjort sit arbejde godt nok, da man skulle erstatte Kadrii; nu erstatter Kadrii så ham selv.

Konklusioner

  • OB har over tid spillet til mere end resultaterne har leveret. OB har skabt flere chancer – skud i eller omkring feltet – end deres nærmeste modstandere, OB har forsvaret sig forholdsvis godt, men haft en stigende tendens til at lade ’lette’ mål gå ind.
  • OB har leveret gode præstationer målt i xG og xP i en periode, hvor forudsætninger har været gode, men også i perioder med dårligere forudsætninger pga. spillersalg og skadesproblemer.
  • OB har fejlet ved ikke at være proaktive nok i sin rekruttering af spillere, man har hentet for mange spillere fra mellemhylden og for få kvalitetsspillere.
  • Michelsens tid må overvejende ses som positiv for klubben. Han har defineret en spillestil som har skabt de fornødne chancer og samtidig oppeholdt en fornuftig defensiv. Holdet har det meste af tiden haft mulighed for at opnå bedre resultater end de har gjort.
  • Rekrutteringen af Sabbi og Okosun var uhensigtsmæssige i den spillemæssige kontekst, som OB havde udviklet indtil da, men de kan blive nøglefigurer i, hvordan OB skal spille fremadrettet.

Thomas Dahlslykke er lektor i retorik, fodboldtræner og OB-sympatisør og har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. 

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: