SFÅ indgår samarbejde med HR-ON om nyt podcast-format

Af Martin Davidsen
21. januar 2021

Stemmer Fra Ådalen har lavet en samarbejdsaftale med Odense-virksomheden HR-ON, der udvikler software til HR. Med samarbejdet lanceres en nyt podcast-format, der skal fokusere på de store linjer uden for banen, der har betydning for spillet inde på banen.

Stemmer Fra Ådalen har fået en ny partner med ombord og kan dermed fortsætte udviklingen af nichemediet, der dækker OB og dyrker fællesskabet omkring klubben. Stemmer Fra Ådalen har således indgået et samarbejde med Odense-virksomeheden HR-ON, der i de kommende måneder vil være partner på et helt nyt podcast-format fra Stemmer Fra Ådalen.

Inden længe vil podcast-formatet SFÅ Business se dagens lys som et månedligt magasin, hvor  Stemmer Fra Ådalen vil fokusere på de kommercielle, økonomiske og sponsormæssige dele af fodboldspillet med OB i centrum. Fokus vil altså være alt det uden for banen, som har stor betydning for det, der sker inde på banen.

HR-ON er en softwarevirksomhed, der udvikler digitale løsninger til HR og rekruttering. Virksomheden har kunder i hele verden, men basen og hjertet er i Odense. HR-ON går op i software, mangfoldighed og OB – og er også en del af klubbens sponsornetværk – og nu også en del af Stemmer Fra Ådalen. CCO Rasmus Festersen glæder sig over aftalen.

”De fleste odenseanere har stor passion for OB – det har vi også hos HR-ON. Vi vil gerne støtte og bidrage til et uafhænigt, sagligt og professionelt medie, der tager fat I hvad, der rører sig omkring Fyns fodboldstolthed. Derfor giver et partnerskab med Stemmer Fra Ådalen god mening, og vi glæder os til at være medafsender på mere unikt indhold om OB,” siger Rasmus Festersen.

Stemmer Fra Ådalens redaktør Martin Davidsen er også glad for det nye samarbejde.

”Samarbejdet med HR-ON er meget meningsfyldt, for det giver os mulighed for at lave mere interessant indhold om OB. Vi fik god feedback, da vi i december lavede en prøve-udgave af podcasten SFÅ Business, og vi er glade for, at vi også i de næste måneder kan dykke ned i den her vigtige del af verdenen omkring OB. Vi har masser af ideer til de kommende måneder, og jeg glæder mig til at dele det med lytterne,” siger Martin Davidsen.

Det nye format SFÅ Business vil udkomme en gang om måneden og har premiere mandag den 25.januar.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: