Han er en af de mest erfarne spillere i OB-truppen, men i øjeblikket er Ryan Johnson Laursen på sidelinjen på grund af en skade. Han har således ikke været i startopstillingen for OB i denne sæson, selvom han to gange i denne sæson har følt sig kampklar og været beredt på at starte inde for fynboerne. Begge gange er en skade imidlertid kommet i vejen, og højrebacken er nu i fuld gang med genoptræning igen.

Det er ikke første gang, at Ryan Johnson Laursen er ude med en skade, og i den anledning har Stemmer Fra Ådalen talt med spilleren om hans ry som skadesplaget spiller, hans tid i OB og hans tanker om fremtiden, hvor den amerikanske klub Miami har vist interesse for spilleren, der har kontraktudløb til sommer.

Hvilken type skade kæmper du med lige nu?

“Det er en muskelskade i mit venstre ben. Det er første gang, at jeg har fået en skade i mit venstre ben; normalvis har jeg haft jeg skaderne i højre. Jeg har jo haft en lang række problemer i mit højre ben, og det stammer helt tilbage til min tid Esbjerg, hvor jeg flere gange blev decideret fejlbehandlet, og det er det, jeg lider under nu. Inden min første skade i Esbjerg spillede jeg 42 kampe på en sæson, men i opstarten før en EfB-sæson fik jeg en muskelskade, efterfulgt af kyssesyge, som jeg blev lidt presset igennem. I resten af Esbjerg-tiden haglede skaderne ned over mig. Det hele toppede så, da jeg rev en muskel over i baglåret i min Esbjerg-tid, og det blev så ikke opdaget. Alt det skete i løbet af to år i Esbjerg, og det har gjort, at jeg i perioder harværet skadesplaget. I OB blev skaden hurtigt diagnosticeret og efter den første pause, har jeg heldigvis haft flere, lange, gode perioder. Men når man så bliver skadet igen, er det bare en stor mur, man skal op ad hver gang, og jeg gør det med glæde, men hold kæft det er hårdt.”

Den seneste skade pådrog du dig under en OB-træning på stadion, hvor du så meget følelsesmæssigt påvirket ud bagefter. Hvordan oplevede du det?

“Jamen, det tog virkelig hårdt på mig. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at pleje min krop og gerne mere til. Oppe i mit hoved kan jeg godt acceptere, hvis skaden sker i højre ben. Jeg ved godt, at jeg har nogle ting i højre ben, jeg skal passe på med, og det har jeg fuldstændig styr på, men det kan ske, at det kan blive overbelastet. Når skaden så sker i venstre ben, som er det ben, jeg kan regne med, så var der noget inde i mig der bristede.”

Men når du siger at du før Esbjerg-tiden ikke var en skadesplaget spiller, men så sidenhen har været, hvordan forholder du dig til?

“Jeg forholder mig til det, men jeg synes også, der er meget fokus på det, og det skyldes nok, at jeg er vigtig for holdet. Det er i hvert fald sådan, jeg selv tolker situationen. Havde jeg været en ligegyldig spiller, havde det ikke betydet noget for holdet og fansene, hvis jeg blev skadet. Så skal man også huske, at jeg har været i klubben i fire år og har spillet over 100 kampe for klubben, så mere skadesplaget har jeg heller ikke været. De seneste 18 måneder har mildest talt været irriterende, og jeg er selvfølgelig klar over, at det er et prædikat, jeg har fået, så det må jeg leve med, indtil jeg får bevist det modsatte. Det gør jeg alt for at gøre.”

Du er blevet skadet nogle gange, og du er kommet tilbage hver eneste gang. Andre ville måske smide håndklædet i ringen eller gå et niveau ned, men du er kommet tilbage hver gang. Hvordan finder du kræfterne til det?

“Jamen, det er rigtigt, og da jeg var i Esbjerg, sad jeg også og tænkte tanken: ’Kommer jeg nogensinde tilbage igen?’. Jeg måtte nemlig ikke tage til udlandet og blive behandlet, og jeg måtte ikke det ene eller det andet for at blive behandlet. Så stod jeg der og kunne ikke løbe, og på en eller anden mirakuløs måde – blandt andet med hjælp fra OB – så kom jeg tilbage igen og spillede regelmæssigt. Jeg føler, at jeg skylder mig selv at give den alt, hvad jeg har, for jeg har fået en anden karriere. Jeg føler, at jeg skylder det overfor mig selv, alle dem har hjulpet mig, mine forældre, min kæreste, klubben, fansene. Det er den største motivation. Når jeg er skadet, kan jeg da godt vågne op nogle dage uden den store lyst, men når man så træder ind i lokalet eller på banen, så kan man ikke lade være med at presse sig selv det ekstra.”

Der er næppe tvivl om, at du er en vigtig spiller, for OB, for der har været meget snak om højre back-positionen i klubben. Det diskuteres, om OB skal hente en ny spiller, da din primære afløser Robin Østrøm ikke er naturlig højre back, og du har fået det irriterende prædikat som skadesplaget. Så hvad tænker du selv, at man udefra synes, at der skal være noget mere konkurrence?

“Det er naturligt, det ville jeg også gøre. Først og fremmest: Kæmpe ros til Robin for at gå ind præstere som han gør, når der er så meget pres på udefra. Derudover er det også naturligt, at der skal være to til hver plads, sådan at der kan være konkurrence om pladserne; det ville jeg også gøre. Selv hvis der kom en ny, ville jeg stadig vælge mig, for når jeg er klar, føler jeg også, at jeg har niveauet – og jo flere kampe, jeg får i træk, desto tydeligere bliver det.”

Du var med i den gode sæson under Jakob Michelsen i 2018/19 og spillede en væsentlig rolle der. Du har nu rundet over fire år i klubben og er på den gode side af 100 kampe, så hvordan ser du tilbage på hele den her periode i OB?

“Jeg synes de første to år var rigtig gode. Da de opdagede min skade i baglåret, og jeg blev opereret, gik det egentlig godt derfra; fra sommeren 2017 og frem til sommeren 2019. De sidste halvandet år har ikke været gode; der har været corona, og så har der været en række andre ting, som jeg har skulle forholde mig; måske har jeg også presset for meget på nogle gange. Som udgangspunkt synes jeg, at det har været en god tid, men jeg ville gerne havde spillet mere og vist mere. Min ambitioner er altid høje, og jeg vil altid have mere, og når man oplever et fyldt Odense Stadion, kribler det virkelig for at komme ind og hjælpe holdet og spille foran de mange fans.”

Du har et år tilbage af din kontrakt og der har været nogle historier om en klub fra USA, Miami, har du en kommentar til dette?

“Jeg har ikke så meget at sige, men jeg kan bekræfte det hele. Der er intet, der er løgn. Det ville være et eventyr, men så længe jeg er i OB så er det OB jeg har fokus på”

Så du kan bekræfte, at der er interesse fra den her amerikanske klub, og du kalder det et eventyr – ville det være interessant for dig at skifte derover?

“Fordi jeg har mit dobbelte statsborgerskab og har mulighed for at skifte derover, så er det interessant, og hvad jeg hører, så er det også interessant for klubber ovre i USA. Men det skal selvfølgelig passe for alle parter. Nu døjer jeg selvfølgelig med min skade, men jeg tror også, at det ville være svært for mange fodboldspillere at takke nej til eksempelvis at spille med stor stjerne som Gonzalo Higuain. Hvis det bliver aktuelt med noget, må vi sætte os ned og se på det.”

Og hvad med din egen kontrakt? Du har et år tilbage og hvad er status der?

“Vi er blevet enige om, at vi tager tingene som de kommer og tager en snak, hvor det passer os alle sammen godt. Jeg er som sagt glad for OB, byen og fansene, og jeg fokuserer lige nu kun på at blive klar og hjælpe holdet. Jeg har haft skadesperioder før, også længere, og jeg er kommet tilbage hver gang. Det kommer jeg også nu, og som altid håber jeg, det holder, så jeg kan spille mig tilbage til det niveau, jeg har.”

Ryan Johnson Laursen kom til OB i januar 2017 fra Esbjerg fB og har i alt spillet 111 kampe for den fynske klub. Hans kontrakt med OB løber frem til sommeren 2022.