Live-podcast 16.december: Julestue med Europa-nostalgi og OB-analyse

Af Martin Davidsen
2. december 2021

Nu varer det ikke længe, før Stemmer Fra Ådalen, Albani og Anarkist kan slå dørene op til årets julestue, hvor vi optager podcast foran publikum på Albani-baren Anarkist Beer & Food Lab. Det foregår torsdag den 16.december, og vi kan nu præsentere programmet for aftenen.

Støt Stemmer Fra Ådalen på 10erdk – klik her!

Dørene åbnes kl. 19.00, og fra kl. 20.00 optager vi podcast fra scenen. Første del af programmet er i nostalgiens tegn, hvor de tidligere OB-spillere Anders Møller Christensen, Jonas Borring og Hans Henrik Andreasen vil fortælle om deres OB-tid, hvor der både var europæiske kampe og pokalfinaler på programmet. Ja, faktisk var Hans Henrik Andreasen med i den foreløbig sidste OB-kamp i Europa, der blev spillet for ti år siden – i december 2011 på Craven Cottage i London, hvor OB spillede 2-2 mod Fulham.

I anden del af programmet kommer nogle af Stemmer Fra Ådalens faste eksperter Frederik Hestbjerg, Thomas Dahlslykke og Morten Ohm på scenen, hvor de sammen med vært Martin Davidsen taler om kalenderåret 2021 i OB-perspektiv; et begivenhedsrigt år, der både har budt på trænerfyring, nye spændende OB-talenter og en oprustning af den sportslige afdeling i OB.

Undervejs vil der også være quiz med premier, ligesom der er mulighed for at købe og afhente produkter fra Stemmer Fra Ådalens webshop. Man kan allerede nu købe varer i Stemmer Fra Ådalens webshop og afhente dem den 16.december.

Besøg Stemmer Fra Ådalens webshopp – klik her. 

Arrangementet varer frem til klokken cirka 22.00, og der er gratis adgang. Man skal fremvise et gyldigt coronapas for at få adgang til Anarkist. Der er desuden krav om mundbind.

Find begivenheden på Facebook via dette link

Vi ses torsdag den 16.december på Anarkist i Albanigade!

 

 

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: