Podcast: Strategi i fodbold – hvor svært kan det være?

Af Martin Davidsen
17. december 2020

Stemmer Fra Ådalen har haft besøg af direktør, debattør og forfatter Dan Hammer til en snak om ledelse og strategi i fodbold og bogen ‘Hvor svært kan det være?’

Hvordan ser det strategiske arbejde ud i OB udefra? Hvad kendetegner god fodboldledelse i 2020? Ja, hvor svært kan det være? Vi stiller disse spørgsmål og mange flere i denne specialudgave af Stemmer Fra Ådalen. Det handler således hverken om den seneste kamp, den kommende kamp eller den aktuelle stilling i Superligaen. Denne udsendelse har et mere generelt og tidsløst perspektiv, hvor handler om strategi og ledelse i fodboldens verden.

I studiet er Martin Davidsen og Peter Brix, og de har selskab af Dan Hammer, der er aktuel med bogen ’Hvor svært kan det være’, som han har skrevet med Mads Davidsen. Han er tidligere direktør i Parken Sport & Entertainment og i dag direktør i Royal Arena og fast stemme i fodboldpodcasten Mediano.

Bogen ‘Hvor svært kan det være?’ handler om ledelse og strategi i fodbold, og det er som nævnt også temaet i denne udsendelse, hvor vi sætter bogens indhold i et OB-perspektiv, og fokuserer på OB’s udvikling gennem de seneste 20 år, hvor Niels Thorborg har været bestyrelsesformand for først OB A/S og siden Odense Sport & Event med både europæiske gruppespil, triumfer og middelmådige midterplaceringer til følge.

Udsendelsen er bragt i samarbejde med Albani, der er Stemmer Fra Ådalens faste hovedpartner og med støtte fra crowdfunding-sitet obstemmer.10er.dk.

Bogen ‘Hvor svært kan det være?’ kan købes her

Lyt til programmet i din foretrukne podcast-app eller i nedenstående afspiller.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?