Podcast: SFÅ Magasinet med kapelmester, kultspiller og klubengagement

Af Martin Davidsen
18. januar 2021

Månedens udgave af SFÅ Magasinet byder på møder med en musikalsk OB-sympatisør, en legendarisk kultspiller, en fysisk træner og en ekspert i kommunikation og fan-indragelse. 

Det er den tid på måneden. Det er tid til at byde velkommen til SFÅ Magasinet, hvor værterne Simon Voetmann og Martin Davidsen taler med forskellige mennesker, der har OB i blodet.

Denne gang ringer Voetmann og Davidsen til fire mænd med forskellig baggrund, men som alle har OB til fælles. Hør blandt andet fra:

  • Mads Julius Dyrst, kapelmester, musiker og OB-sympatisør, fortæller om sit forhold til klubben og hvordan han dyrker det stribede fællesskab som musiker i København.
  • Kenneth Salomonsen, stribet ekspert i sammenhængskraft og brugerinvolvering, fortæller om hvordan OB i højere grad kan udnytte engagementet og fanscenen omkring OB.
  • Janus Blond, fysisk træner i OB, fortæller om arbejdet i vinterpausen, nye tendenser i den fysiske træning og balancen mellem at træne hårdt og undgå skader.
  • Torben Sangild, tidligere forsvarsspiller og pokalvinder med OB, fortæller om sin tid i den fynske klub med både op- og nedture – og om den særlige fanklub, som støttede ham undervejs i karrieren.

Derudover vender vi løst og fast i verdenen omkring OB og tæller ned til sæsonstart i Superligaen.

SFÅ Magasinet er bragt i samarbejde med Tømrerfirmaet JM, der er en ny partner på SFÅ Special og på SFÅ Magasinet. Tømrerfirmaet JM drives af Daniel og Ole, der begge er store OB-fans, og de vil gerne bakke op om fællesskabet omkring OB ved at støtte vores podcast. Læs mere om Tømrerfirmaet JM og deres services her.

Stemmer Fra Ådalen udkommer desuden med støtte fra lytterne via crowdfundingsitet obstemmer.10er.dk.

Lyt til programmet her:

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: