Podcast: Live fra Storms – Brix & Davidsen i samtale med Troels Bech

Af Martin Davidsen
8. december 2022

Der var endnu engang fuldt hus og god stemning, da Stemmer Fra Ådalen lavede SFÅ Live på Storms Pakhus 8.december med masser af OB-snak, quiz og podcast-optagelse på plakaten. Nu bringer vi første del af aften, hvor vi optog en særudgave af formatet Brix & Davidsen.

I denne podcast taler Peter Brix og Martin Davidsen med den tidligere OB-træner Troels Bech om hans forskellige perioder i klubben og sætter fokus på den udvikling, som fodbolden i almindelighed og OB i særdeleshed har været igennem siden år 2000, hvor både Peter Brix og Troels Bech var ansat i OB.

Udsendelsen er optaget på Storms Pakhus og bragt som podcast i samarbejde med Albani og Energi Fyn.

Storms Pakhus er hele Odenses foretrukne forsamlinghus, hvor man kan få alt, hvad hjertet begærer af mad og drikke – ligesom man kan afholde fødselsdag eller julefrokost. Læs mere her om mulighederne på Storms Pakhus.

Albani har været hovedpartner hos Stemmer Fra Ådalen i fire år. Albani er fynboernes foretrukne øl, og udover den eviggrønne Odense Pilsner har bryggeriet masser af specialøl i sit sortiment. Se udvalget på albani.dk.

Energi Fyn er er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Mere end 210.000 fynske andelshavere er forenet i og ejer hver især en del af Energi Fyn, der udover strøm og internet også tilbyder ladestandere til private elbiler. Læs mere om det på energifyn.dk. 

Stemmer Fra Ådalens jingler er lavet af Mads Julius Dyrst.

Lyt til podcasten her: 

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?