Optakt OB – Randers: En sekspointskamp

Af Emil Plovgaard
28. februar 2021

Kampfakta:

Kamp: OB – Randers FC
Runde: 18
Kick-off: Søndag 28. februar 14.00
Dommer: Jonas Hansen

Status:

En sekspointskamp. Sådan ville daværende OB-træner, Troels Bech, nok have udtrykt sig om den kamp, der ligger og venter for fynboerne.

For denne sæsons målsætning om en placering i top-seks er blot tre point væk, takket være et SønderjyskE-mandskab, der er gået fuldstændig i stå.

OB er stadig ramt på et par vigtige positioner, for fynboerne har blandt andre Jørgen Skjelvik, Mads Frøkjær og Janus Drachmann ude.

Søndagens gæster fra Kronjylland var indtil for nylig noteret for seks sejre i træk, men Thomas Thomasbergs tropper har blot formået at hente to point i de seneste tre kampe.

Randers FC er defensivt en svær nød at knække, og blot 15 gange er bolden gået ind bag netmaskerne hos svenske Patrik Carlgren. Det er færrest af alle mandskaber i ligaen.

Derudover har kronjyderne også Alhaji Kamara – holdets topscorer – tilbage fra karantæne, så her venter også OB lidt af en opgave.

I øjeblikket er der seks point fra OB til Randers, og alt efter, hvordan kampen ender kan forspringet mindskes til tre point eller forøges til ni point.

Det er derfor en uhyre vigtig kamp, som venter på Nature Energy Park, hvor ingen af de to klubber for alvor kan stille sig tilfredse med blot et enkelt point.

Bud på startopstilling:

Christensen – Østrøm, Tverskov, Larsen, Laursen – Kløve, Thomasen, Okosun – Sabbi, Jebali, Hyldegaard

Skader og karantæner:

OB: Jørgen Skjelvik, Mads Frøkjær og Janus Drachmann meldes ude af opgøret. Derudover meldes Sayouba Mandé tvivlsom.
Randers: Mathias Nielsen er ude med en skade.

Seneste indbyrdes kampe: T-V-T-U-V

27. november 2020: Randers FC 2 – 1 OB
19. juli 2020: OB 2 – 0 Randers FC
11. juli 2020: Randers FC 2 – 1 OB
23. februar 2020: Randers FC 0 – 0 OB
9. august 2019: OB 1 – 0 Randers FC

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: