Optakt: OB kan sikre stor skalp i Aalborg fredag aften

Af Emil Plovgaard
17. september 2021

Kampfakta:

Kamp: AaB – OB

Kick-off: Fredag den 17. september klokken 19.00

Runde: 9

Dommer: Jens Maae

Status:

Det er blot fire dage siden, at OB senest spillede en superligakamp. Fredag skal fynboerne på mission igen. Denne gang i Aalborg, hvor AaB venter.

OB har mulighed for at lægge yderligere fra til bunden af rækken, hvis det lykkes at besejre formstærke AaB, der i øjeblikket er placeret på en imponerende tredjeplads.

Kommer sejren i hus fredag aften, vil OB indlemmes blandt det fine selskab; top-6.

I den seneste hjemmekamp – og 2-1-sejr mod SønderjyskE – blev der kæmpet hårdt for alle tre point, der kom i land via scoringer fra Jørgen Skjelvik og Mads Frøkjær. Der skulle dog også en fornem redning til fra Hans Christian Bernat, førend sejren var fynboernes.

Fredag aften er der så lagt op til en provinsklasikker mellem Danmarks henholdsvis tredje- og fjerdestørste by. Pointene er vigtige for begge mandskaber, der jagter en placering i top-6, og også gerne mere end det. 

Selvforståelsen rækker i al fald til mere i begge klubber, selvom resultaterne på banen ikke har flasket sig gennem de senere år

Hjemmeholdet råder i øjeblikket over en aldeles velspillende midtbanegeneral i form af Pedro Ferreira, der med sine to mål, ni vundne tacklinger og ni vundne dueller blev kåret til rundens spiller.

Derudover er den serbiske angriber Milan Makaric også en person, man bør have for øje. Han har virket træfsikker i indledningen på sin AaB-karriere, og blev topscorer i den bedste, serbiske liga i sidste sæson.

Bud på startopstilling (4-3-3):

Hans Christian Bernat – Jørgen Skjelvik, Kasper Larsen, Jeppe Tverskov, Nickolas Mickelson – Moses Opondo, Jens Jakob Thomasen, Troels Kløve – Emmanuel Sabbi, Bashkim Kadrii, Issam Jebali

Skader og karantæner:

Hos AaB er Lucas Andersen og Rufo skadede, mens Tim Prica, Kasper Kusk og Vladimir Prijovic er ramt af sygdom

OB må fortsat undvære Mikkel Hyllegaard, der er ude som følge af en operation, mens Issam Jebali, der var skadet mod SønderjyskE i mandags, forventes klar igen.

Ingen af klubberne døjer med karantæner.

De seneste indbyrdes kampe: V-T-V-V-U

7. maj 2021: OB 1 – 0 AaB

21. april 2021: AaB 3 – 2 OB

21. marts 2021: AaB 0 – 2 OB

4. december 2020: OB 2 – 1 AaB

9. december 2019: OB 0 – 0 AaB

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?