Optakt: OB – Brøndby IF
Af Martin Davidsen
Stemmer Fra Ådalen ser frem mod søndagens kamp mellem Brøndby og OB.
Af Emil Plovgaard, OB News
Kampfakta
Spillerunde: 3
Kamp: Brøndby – OB
Kampstart: Søndag 28. juli kl. 18.00
Dommer: Peter Kjærsgaard
Status
Et bittert nederlag til FCK på 2-3 i den første runde placerede OB i bunden af rækken inden mandagens kamp mod Lyngby. Efter mandagens kamp, er fynboerne dog kommet noget bedre med i Superliga-landskabet. Klubben er således nu det mest scorende hold, og Troels Kløve er delt topscorer i ligaen sammen med Frederik Gytkjær, med sine tre mål efter to kampe.
Alexander Ludwig var blevet sat af holdet til mandagens opgør mod Lyngby, og i stedet fik Oliver Lund chancen. På trods af, at denne Lund så kikset ud ved 1-1-målet, så formåede han alligevel at komme på rundens hold, takket være et par fine aktioner mod slutningen af kampen. Jakob Michelsen står derfor med noget af et luksusproblem, når han skal vælge sin tre-backs-kæde.
Spørgsmålet er også, om Sander Svendsen kan indgå direkte i startopstillingen efter en sublim indsats mod Lyngby i sin debut, eller om AK får tildelt endnu en chance foran i angrebet?
Er OB klar fra start og villige til at kæmpe stenhårdt i alle 90 minutter? Det må vi vente og se. Det kan i sidste ende være forskellen på kampens udfald. Det fynske mandskab kan trøste sig med, at det de seneste to udekampe på Brøndby Stadion er blevet til point.
Brøndby har hjemmebanefordel og som altid stærk vokal opbakning fra egne fans, men OB’erne skal give sig fuldt ud. Vi forudser en lige kamp med et højt tempo og hårdt fysisk spil. Samtidig må man formode, at Brøndby må være mærket af udekampen mod Lechia Gdansk i torsdags, og at der ikke vil være energi til alle 90 minutter hos nøglespillerne.
Bud på OB’s startopstilling:
Oliver Christensen – Ramon Leeuwin, Jeppe Tverskov, Oliver Lund – Ryan Johnson Laursen, Jens Jakob Thomasen, Janus Drachmann, Troels Kløve, Jacob Barrett Laursen – Sander Svendsen, Bashkim Kadrii
Skader og karantæner
Der er stadig en vis tvivl om Jeppe Tverskov, der ikke var med i mandagens Lyngby-kamp, men spilleren selv regner med, at hans navn er at finde i startopstillingen søndag. Fyens.dk skriver torsdag, at Oliver Christensen måtte udgå af torsdagens træning som følge af, at han fik et knæ i hovedet, mens Jeppe Tverskov, Troels Kløve og Jacob Barrett Laursen alle måtte cykeltræne.
Brøndby må undvære Paulus Aarajuuri, der er ude med karantæne.
Seneste fem indbyrdes kampe:
25. maj 2019: OB 0 – 2 Brøndby IF
29. marts 2019: Brøndby IF 2 – 2
3. marts 2019: OB 2 – 0 Brøndby IF
22. oktober 2018: Brøndby IF 1 – 1 OB
4. marts 2018: Brøndby IF 2 – 1 OB
Ellers noget?
Dommer Peter Kjærsgaard dømte kun én OB-kamp i sidste sæson. Det var den 30. september 2018, da OB vandt 1-0 på udebane mod AaB.
Lyt til ugens udgave af Stemmer Fra Ådalen her:


