”Mange af fodboldverdenens uhensigtsmæssigheder kan aflæses i den kendsgerning, at klubber hyppigt fyrer deres cheftræner. Den brutale ”brug-og-smid-væk”- tilgang står i åbenlys modstrid med det, at mange klubber lader cheftræneren enerådigt beslutte, hvordan klubben skal udvikle sig sportsligt over tid. Nøglerne til de fleste klubbers fodboldstrategi skifter stort set hænder hvert eller hvert andet år, og det er en grundlæggende usund fodboldstrategi.”
Citat: Dan Hammer, Hvor svært kan det være? 2020

Tilbage i august var der formentlig et flertal af OB-fans som enten var 100% sikre eller i hvert fald over 50% sikre på, at Andreas Alm ikke var den rigtige træner for OB. Medierne kørte i loop omkring en nødvendig fyring, og selv undertegnede her begyndte at tvivle.

Björn Wesström gjorde som Hammer indirekte foreslår i det indledende citat; han holdt fast i Alm, og denne beslutning virker til at være den rigtige. På under en uge har Alm givet tre interviews i podcast-format i forskellige medier, og denne blog vil forsøge at komme tættere på hvem Alm er, og hvordan han ser på det OB, han har haft ansvaret for i halvanden sæson nu.

PODCAST: Lyt til Stemmer Fra Ådalens interview med Andreas Alm her

Forholdet til omverdenen

Der findes vel lige så mange forskellige typer trænere, som der findes forskellige typer mennesker. Alligevel fremstår Alm som en atypisk træner. Han forfalder ikke til den hurtige replik, den hurtige analyse. Faktisk virker han ikke til at være helt vild med al den interesse, pressen har for ham.

Han joker med, at han helst vil ja/nej-spørgsmål, og undervejs i Martins og min snak får han også sagt, at det jo bare er en hyggelig snak, vi har. Han behøver ikke tale, hvis det han vil sige allerede er sagt.

Alms arbejdsrum er ikke med medierne, det er med spillerne. På den måde ligner han ikke den type trænere, som medierne hyper allermest i disse år; Jürgen Klopp og Pep Guardiola internationalt og Kasper Hjulmand, David Nielsen og Bo Henriksen herhjemme.

Alm er en den reflekterende leder, som reagerer bedre på refleksive spørgsmål, end på journalismens forjabbede konklusioner. Derfor vil han hellere være flere i studiet, når Martin skulle lave sin evaluering med ham, derfor vil han hellere være et hyggeligt sted med god kaffe, hvis han skulle tale alle spillerne igennem.

Alm kender dog også til nødvendigheden af at have en god relation til omverdenen, og han bruger den aktivt til at få sagt det, som lægger ham på sinde, i Martins og min snak var det bl.a. alvoren af at spillerne tog deres ”ferie” seriøst.

Refleksioner om sæsonen

Alm giver flere indsigter i, hvordan han arbejder undervejs i podcasterne. Noget interessant er, at han kan fortælle, hvordan han i ugen efter nederlaget til Brøndby kan fornemme, at tingene ville vende i OB. Han kan se på træningen og mærke på spillerne, at nu kommer forandringen.

Det er en stærk leder, som har den evne. Langt de fleste ville i Alms situation være så presset, at skyerne omkring én ville dække for billedet på træningsbanen. Det har man set i mange klubber, hvor trænere angriber situationen mere og mere panisk.

Alm ytrer, at modgangen var god for ham som leder, fordi den viser flere ting end medgang gør. Evnen til at håndtere det pres, taler også om en stærk leder.

Men hvad er det så,der er blevet forbedret i OB?

Noget af det OB er blevet bedre til er at skabe variation i spillet, kantangriberne er blevet bedre til at true i dybden – eller spille på sidste linje, som Alm siger. Derudover har Aske Adelgaard, Jørgen Skjelvik og Gustav Grubbe gjort OB bedre på siderne.

Det er dog også her, OB skal blive endnu bedre, så modstanderen bliver nødt til at forsvare mere i siderummene, og dermed efterlade plads centralt. Uden bolden skal OB også blive bedre til at forsvare, både mentalt ved at holde fokus, især når man fører kampen, men også taktisk så man ikke efterlader for mange ledige rum på egen banehalvdel.

En af de mest kontante udmeldinger fra Alm gik på 9’er-positionen, hvor OB stadig halter gevaldigt. Kadrii har gjort det godt i efteråret, men man kan fornemme på Alm, at han ønsker sig en 9’er i det kommende transfervindue.

Alms stærkeste melding var, at han synes, at OB er det rigtige sted i udvikling, at holdet er der, hvor det skal være. Det kan altid blive bedre, men tendenserne peger i den rigtige retning. Her bliver det også tydeligt, hvordan Alm arbejder som moderne fodboldleder.

For ham er de udlagte KPI’er (Key performance indicator) de vigtigste. Det er vigtigt at spille 4-3-3, fordi det er strategien. Det er vigtigt, at unge spillere får spilletid, fordi det er strategien. Det er vigtigt, at holdet præsterer fysisk gode tal, fordi det er strategien.

Det interessante her bliver, at vi, gennem Alms ord, bliver lukket ind i, hvordan han ser på sit job. Strategien, som er klubbens, er altså hele tiden den rettesnor, han arbejder efter. Dermed også målet om topseks.

Han følger strategien. Fodbold har bare det paradoks, at der formentlig er ni klubber som opererer med samme målsætning, men kun seks af dem kan opnå målet. Også i dette paradoks er Alm realist. Han er afklaret omkring risikoen for at fejle når det kommer til strategien, men han ved også hvad der kræves for at lykkes.

Spiller for spiller

Alm er ikke bange for at tale om sine spillere, og som tidligere nævnt har han en direkte appel til spillerne i podcasten; brug jeres ferie ordentligt! For hvis OB skal I topseks, så er der brug for en konkurrencestærk trup, og ikke en trup som i sommer ramt af skader og andre ferierelaterede problemer.

Jeg har allerede nævnt Alms ønske om en afklaring på 9’er-positionen, hvilket jo taler ind i, at hverken Sabbi, Jebali eller Kadrii helt er den 9’er, Alm ønsker sig. Og hvis vi lige kort vender det punkt med Alm og ønsker: Så er han også her en atypisk træner.

Til Troels Bech får Alm fortalt, hvordan han som træner for AIK Stockholm beslutter sig for aldrig at ville bede om en bestemt spiller, men altid lade det være op til sportschefen. Bl.a. fordi Alm havde set, hvordan AIK i en årrække havde skiftet trænere, netop fordi træneren og sportschefen ragede uklar på lige præcis det punkt.

Alm stiller med det hold, han har til rådighed, deres navne, meritter mm. betyder mindre for ham. Når en klub som OB ønsker flere akademispillere i startopstillingen, så er det et kriterium for Alm, som er vigtigere, end hvor en given spiller tidligere har spillet.

Denne tilgang kobles hos Alm til et syn på spillere, som er interessant. Han taler lige imod det mange har ytret om fx Jakob Breum; at han burde få ti kampe fra start. Alm mener, at det skal være niveauet, der bestemmer det, og har spilleren ikke niveauet, skal han ikke spille.

Derfor har Breum ikke spillet så meget dette efterår. Derfor har andre fået chancen før ham. Det siger noget om hierarkiet mellem viljen til topseks og forløsningen af spillerne. De skal forløses i konkurrence og ikke gennem en forfordeling af andre.

Kulturen

”2-0 er den farligste føring”. Alm kan sit fynske. Om ikke i sproget, så i kulturen. De vigtigste instanser for Alm er trænerteamet omkring ham, samt fodbolddirektøren. Med hensyn til spillere kan Alm sagtens leve med, at de bliver skiftet ud i transfervinduerne, så længe der er ro omkring hans nærmeste kollegaer.

For åben mikrofon siger Alm, at han ikke havde taget jobbet i OB, hvis han havde vidst, at Henrik Hansen og Peter Feher havde været væk seks-syv måneder senere. Det fortæller meget om, hvor vigtig Alm ser den sportslige ledelse i en fodboldklub.

En anden ting, som er særligt ved Alm, er, at han ikke forfalder til klichéer. Ord som vindermentalitet, vindertyper osv. hører ikke hjemme i Alms forståelse af fodboldspillere. Han vil gerne have en mangfoldig trup, så typerne kan inspirere og udvikle hinanden.

Klubbens kultur er der konstant, men for Alm er det vigtigst at måle den hos spillerne. De skal forholde sig til, hvordan de har det i klubben. Det skal være en sund arbejdsplads, hvor man glæder sig til at komme hen, som man ønsker at gøre noget ekstra for.

Også her ligner Alm en moderne leder i erhvervslivet, hvor kulturledelse fylder mere og mere. Den gode kultur giver det gode arbejdsmiljø og er motiverende.

På fodboldbanen er det også i den gode kultur, at talenter kan blomstre og præstere, så de kan blive salgsemner. Fodbold er en forretning, og det er Alm 100% bevidst omkring, men det er også en livsstil. Han er fodboldtræner, fordi han elsker fodbolden og sammenholdet.

Blindhed

Alm ser sig ikke blind på tingene, han kommer altid med et reflekteret svar, hvis han synes spørgsmålet fortjener et svar. På den måde bliver han ekstrem autentisk og denne autencitet kan få ham til at virke fjern i nogen sammenhæng. Fx hvis journalisten stiller et ’dumt’ spørgsmål.

Som han fint får sagt, så skiftede fokus for hver uge, da det gik dårligt for OB i begyndelsen af sæsonen; skaderne den ene uge, manglende vildskab den anden uge og så videre. I hans optik bliver det for letkøbte konklusioner, som ikke passer på virkeligheden.

Han kender spillet i medieverdenen, men han gider ikke nødvendigvis spille det, bare fordi han kender det.

Jeg har været meget skeptisk over for Alm, siden han kom til klubben. Skeptisk ift. systemet han tolkede som 4-3-3, skeptisk overfor den måde han håndterede tingene på. Jeg stirrede mig måske blind gennem min egen opfattelse af fodbold.

Alm har ændret mit syn både på fodbold og på ham. Til tider har OB spillet meget seværdigt fodbold dette efterår, de har fået en bedre organisering på banen defensivt. Han har vist, at han kan flytte et fodboldhold. Ledelsesmæssigt er han også en inspiration. Han er dygtig til det, mange danskere måske har lidt svært ved: Nemlig at uddelegere.

Det er fx Frank Hjortebjerg, som laver træningsplanen, fordi Alm vurderer, at det er Frank bedst til. Den tillid og den forståelse af andres kompetencer viser, hvor ekstremt dygtig Alm er til sit job. For det mener jeg faktisk han er.

Det OB, som Alm en dag siger farvel til, vil uden tvivl være et meget bedre sted, end det OB han ankom til. Jeg ser både i Alms ord, men allermest på græstæppet et OB, som bevæger sig ind i moderne fodbold på en måde som er langtidsholdbar.

Med Alm i spidsen skiller OB sig ud i dansk fodbold pt., både fordi hans blik på sin rolle gør det nemmere for klubben at fortsætte sin udvikling den dag han skal videre, og fordi han faktisk har de kompetencer, som OB har skreget på længe.

OB valgte at tro på Alm, da alarmklokkerne ringede højest og derfor står de lige nu et bedre sted end AaB, FCM, FCK og Brøndby som allerede her lidt over halvvejs i sæsonen har skiftet træner – tre af holdene burde være OB økonomisk overlegne, men kun et er lige nu bedre placeret.

Thomas Dahlslykke er underviser i retorik, fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. 

Foto: Nicolai Berthelsen/OB fra Sidelinjen