Kun for medlemmer: Mød Kim Brink til Klub SFÅ-event hos Albani

Af Martin Davidsen
6. september 2023

Stemmer Fra Ådalen har i snart syv år eksisteret som fynboernes foretrukne OB-medie, og de seneste fem år har det været i tæt samarbejde med Albani. Det markerer vi med et live-event torsdag den 21. september.

Her inviterer Stemmer Fra Ådalen og Albani alle medlemmer af Klub SFÅ til live-podcast på Albani-baren Anarkist i Albanigade.

Der er live-podcast og quiz på programmet, og der er altså kun adgang for medlemmer af Klub SFÅ.

I første del af aftenen vil Stemmer Fra Ådalens vært Martin Davidsen lave et interview på scenen med Kim Brink, der gennem årtier var en nøglefigur i OB – først som ungdomstræner, siden som cheftræner og fra 2000 til 2010 som direktør. Brink vil i interviewet se tilbage på sine perioder i OB og forholde sig til udviklingen i moderne fodbold.

I anden del af aftenen sætter Stemmer Fra Ådalens panel bestående af Rasmus Parsum og Thomas Dahlslykke fokus på aktuelle emner i OB-universet. Her er Martin Davidsen ligeledes vært.

Endelig er der i løbet af aftenen også OB-quiz med fine præmier samt mulighed for at købe lækre drikkevarer i Anarkist-baren samt merchandise i SFÅ Shoppen.

Tilmelding til eventet foregår på mail. Skriv mail til event@obstemmer.dk, at du kommer.

Praktisk info

Arrangementet finder sted torsdag den 21. september på Albani-baren ANARKIST, Albanigade 20, Odense.

Program

18.30 Dørene åbner
19.30: Live-podcast med Kim Brink, tidligere træner og direktør i OB
20.15: Pause med livemusik fra gruppen ‘Det du sagde’.
20.30: OB-quiz
20.45: Live-podcast med Rasmus Parsum og Thomas Dahlslykke
21.30: Arrangementet slutter

Tilmelding

Tilmelding til eventet foregår på mail. Skriv mail til event@obstemmer.dk, at du kommer.

Der er kun adgang til eventet, hvis man er medlem af Klub SFÅ. Derfor kræves tilmelding via mail. Vi tjekker, at navn og mail er registreret som medlem af Klub SFÅ.

Der er plads til 100 gæster, og det er først-til-mølle, der gælder.

Mere om Klub SFÅ

Stemmer Fra Ådalens frivillige abonnementsordning hedder Klub SFÅ. Det koster 59 kr. om måneden at være medlem, og der er mange fordele forbundete med det. Eksempelvis laver vi nogle gange om året eksklusive arrangementer kun for medlemmer.

Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.

 

Skriv en kommentar

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?