Blog: Hvad kan OB lære af Greves salg til Brøndby?

Af Thomas Dahlslykke
5. august 2021

I kølvandet på Mathias Greves skifte til Brøndby vil jeg ride en af mine kæpheste. OB er stadig for dårlige til at udvikle de talenter, som klubben har. Jeg ser de samme faresignaler som gjorde, at Greve aldrig blev den succes i OB, han senere blev for Randers og nok også bliver i Brøndby. Jeg vil kun se på offensive spillere, fordi det faktisk er dem, der har længst til gennembruddet i Ådalen.

Godt for Greve

Mathias Greve var min store ærgrelse i OB i 10’erne. Tit sad jeg på tribunen i sæsonerne fra 2014 til 2019 og undrede mig over, hvorfor Greve aldrig fik det gennembrud i OB, som han burde have fået. Han nåede at spille 147 kampe for OB, flest i sæsonen 17/18, uden at det for alvor blev til noget, der lignede et gennembrud.

Han har spillet 7.533 minutter for OB, hvilket gør, at han i snit har spillet ca. 50 minutter i hver kamp han er registreret for. Ser man på ind- og udskiftningerne af ham, så er det tydeligt, at han sjældent har fået en hel kamp.

På fem sæsoner i OB nåede Greve kun at få 90 minutter i 20 kampe for OB. I hans første hele sæson i Randers (hvor de endte i topseks) fik han 19 kampe med 90 minutter. En fordobling på en sæson.

Noget andet han fordoblede i Randers, var hans scoringssnit, i OB lykkedes det ham aldrig at lave mere end tre mål på en sæson, i Randers scorede han seks mål og lavede tre assists.

Det må siges at have været godt for Greve at skifte til Randers.

Godt for Brøndby

Nu er Greve landet i Brøndby. Han er næppe hentet for at blive den nye Jesper Lindstrøm, men han er uden tvivl hentet for at gøre BIF bedre på bolden centralt på banen. Greve er nemlig ikke bare en chancekreatør og målscorer, han er en moderne midtbanespiller, som let finder de frie rum på banen og derigennem skaber dominans på bolden.

Hvor Lindstrøm var et talent i raketfart, så er Greve en dieselmotor, som holder sit tekniske niveau når modstanderne bliver trætte. Greve vil blive en gevinst for Brøndby.

Godt for OB?

Jeg kan ærgre mig gul og blå over, at det ikke blev på Odense Stadion, at Greve fik sit gennembrud. Greve havde ikke det fuldendte talentpotentiale som en Rasmus Falk, som bare løb igennem gennembruddet. Greve var som tidligere nævnt en dieselmotor, som skulle have den fornødne spilletid for, at kvaliteten kom.

Den tid havde man ikke til Greve i OB. I modsætning til Jens Jakob Thomasen, der ofte var ude med skader, så var Greve bare på bænken eller blev pillet ud som den første i kampen, uden nødvendigvis at være den ringeste på banen.

Det var dårlig udvikling; det var simpelthen en fejl i OB. Og man skal lære af sine fejl. Har spillere ikke kvaliteten, så popper de ikke bare pludselig op senere i karrieren og bliver toneangivende. Man har simpelthen ikke fået forløst Greve i OB, og deri bør der ligge en vigtig lektie.

Godt for fremtidens OB?

Der er ingen tvivl om, at OB prioriterer de unge, der er fx endnu ikke blevet hentet trusler ude fra. Også på banen har talenterne fået plads, med Oliver Christensen som den mest prominente også OB-uddannede spillere som Jens Jakob Thomasen og Kasper Larsen er centrale spillere. Endelig har Robin Østrøm bidt sig fast, nok mest fordi Ryan Johnson Laursen har været og igen er blevet skadet.

Offensivt har jeg i de første tre kampe set en, i min optik, uheldig tendens i det projekt, som Andreas Alm har kaster sig ud i. De spillere, som burde få spilletid, får ikke nok minutter. Der er en naturlig kompleksitet i denne diskussion, for giver det point at spille med de unge eller koster det point? Den gængse analyse er, at rutine og erfaring er lig med succes.

I så fald er det vel forståeligt, at mere etablerede spillere som Issam Jebali, Bashkim Kadrii og til dels Emmanuel Sabbi spiller mere end Mads Frøkjær og Max Fenger?

Resultaterne er og bliver de vigtigste, også for en ny træner i en traditionsrig klub. OB vil gerne talenter, det står i strategien, men hvordan får man talenter til at blive de salgsemner? Det bedste bud er spilletid.

Max Fenger har spillet 1.475 minutter på 29 kampe – det giver et Greve’sk snit på 50 minutter pr. kamp.

Mads Frøkjær har spillet 2.975 på 50 kampe – det giver et snit på næsten 60 minutter pr. kamp.

I sæsonens første tre kampe har Fenger haft 42 minutter i snit og Frøkjær 47; det rykker ikke ved deres udvikling. Det stopper dem i højere grad.

Skal man ikke spille den bedste spiller, man har? Hvis trænerteamet vurderer, at Jebali, Kadrii og Sabbi skal starte, så er der kun en offensiv plads tilbage, som Frøkjær og Fenger skal slås om. Jeg undrer mig bare over denne vurdering, for er fx Jebali så meget bedre end Frøkjær på 10’eren?

Lektien fra Greve-forløbet viser, at andre (etablerede) spillere tog spilletiden, og det gav alligevel ikke top-seks-placeringer – på nær i 18/19. Pt. ligner Jebali ikke ham, som bringer OB i top seks. Så måske skulle man satse på ungdommen?

Godt nok

Hvis 21/22-sæsonen fortsætter som den er startet med, at Fenger og Frøkjær skal dele tiden, så får ingen af dem det gennembrud de fortjener. Pt. ligner det, at Fenger skal videre på en transferfri rejse i fodboldverdenen. Måske lander Fenger i Randers og bliver en topscorer i Superligaen – potentialet er der måske, men så længe han spiller så lidt, finder vi ikke ud af det.

Måske sælges Frøkjær til Silkeborg og bryder igennem, fordi det direkte i hans spil er præcist det SIF mangler?

I sæsonen 19/20 spillede Fenger ni kampe, spillede i snit 79 minutter på otte startere og en enkelt indskiftning, han scorede fire mål og lavede en assist.

I samme sæson spillede Frøkjær fra sæsonen genoptages efter Corona-nedlukningen næsten 90 minutter i snit i ni kampe med et mål og en assist. Det var den sommer, hvor SFÅ kårede ham til Forårets Profil.

Grunden til, at de to fik så meget spilletid, var, at Jakob Michelsen faktisk ikke havde andre at spille. Det ironiske var, at OB gik ind i nedrykningspillet efter et forfærdeligt forår med mange nederlag og fik det sviende 6-0 nederlag til SIF. Derfra formåede OB at løfte sig med Frøkjær og Fenger som centrale aktører.

OB skal turde at satse på ungdommen. Denne sæson må ikke blive endnu en, hvor vi lader dem i stikken.

Prisen for talentudvikling

Nogle gange tager man fejl; nogle gange bliver talentet aldrig til profilen. Det ironiske er bare, at rekrutteringen af profilen lige så ofte, eller oftere, viser sig ikke at være den samme profil i den nye klub. Har Jebali slået igennem i OB? Har Sabbi slået igennem i OB? Har Mart Lieder slået igennem I OB?

Prisen for at udvikle talenter er, at de skal have spilletid. Ikke bare 40 minutter her og 30 minutter der. De skal have kontinuerligt spilletid og det skal være tættere på 90 minutter pr. kamp end det er tilfældet for Frøkjær og Fenger pt.

Hvis man vil udvikle talenter, så skal den etablerede spillere præstere endnu bedre. Både for at retfærdiggøre, at han tager spilletiden, men også fordi han skal være med til at skabe succesoplevelsen for holdet og for talenterne.

Jeg ville ønske, at man forlængede med Fenger og lod ham spille. At man satsede på, at Frøkjær kan nå sit høje niveau igen gennem spilletid på banen. Ikke hele holdet skal bestå af talenter, men deres plads på holdet skal være mere fast end den er nu.

Thomas Dahlslykke er underviser i retorik, fodboldtræner og OB-sympatisør og har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: