Historie: Interview med Walther Richter – OB-træner 1986-88

Af admin
17. januar 2021
Stemmer Fra Ådalen har indgået et samarbejde med Facebook-siden OB Før Superligaen og vil med jævne mellemrum bringe historiske indslag på vores website. Her bringer vi et interview med den tidligere OB-træner Walther Richter. 
Af: OB Før Superligaen
TO ÅR PÅ RICHTER-SKALAEN: – DU KAN IKKE SPILLE FODBOLD UDEN AT VÆRE GLAD …
Det var nogle solide fynske sko, Walther Richter skulle fylde ud, da han i 1985 satte sig i trænerstolen i OB.
Walther Richter blev træneren, der afløste “Træneren”. Efter 10 års lykkeligt ægteskab brød Richard Møller Nielsen og OB med hinanden, og i efteråret 1985 måtte klubben ud at se sig om efter hans afløser. Valget faldt på den 41-årige Walther Richter – en mand, der nærmest havde B1909’s klublogo tatoveret i hjerte og på bryst.
Det vender vi tilbage til senere.
Walther Richter er født og vokset op i Odenses fodboldrøde Kochsgade-kvarter, og han blev elev på Risingskolen.
– Jeg boede på Violvej tæt ved Kertemindevejen. Min far Willy Richter spillede selv i B1909, hvor han var anfører, og i mange år var han også formand for klubben og med i ledelsen, så det var jo aldrig til diskussion, at jeg skulle starte i B1909, siger Walther Richter.
I dag er det svært at se og høre på Walther Richter, at han har rundet 76 år. Hans hukommelse står knivskarpt, og ben og krop klarer snildt et par runder golf om ugen.
Walther Richter var bare fem år, da han første gang løste medlemskort til 09’erne og begyndte at spille fodbold på banerne i Kochsgade. Men det var ikke som fodboldspiller, han første gang kom i avisen.
– Jeg var vild med at dyrke sport som ung. Jeg gik til fodbold i B1909, spillede håndbold i Stjernen, dyrkede gymnastik og svømmede i OSLF. Og så spillede jeg også en hel masse bordtennis, og da jeg var omkring konfirmationsalderen, bragte Fyns Tidende et foto af mig fra OB’s stævne i Odense Badmintons Klubs hal i Gothåbsgade, husker Walther Richter.
Han klarede sig godt med battet, og i marts 1961 blev han danmarksmester i bordtennisdouble i juniorrækken sammen med sin faste makker Vagn Lyhne.
– Men på et tidspunkt blev jeg nødt til at vælge mellem alle idrætsgrenene, og valget faldt altså på fodbolden, forklarer Walther Richter, der begyndte at vise sig frem på FBU’s udvalgte junior- og ynglingehold.
I 1964 blev Walther Richter dansk mester med B1909 efter den berømte finalekamp søndag den 15. november i Idrætsparken mod KB, som fynboerne vandt 1-0 foran 43.248 tilskuere, og han har også en pokalmestertitel fra 1971 på sit fodbold-cv.
– Mesterskabet i 1964 var historisk, fordi alle holdets spillere undtagen målscorer Mogens Haastrup var født i Kochsgade- og Skibhusgadekvarteret. Bagefter trak vi Real Madrid. Jeg udlignede til 1-1 i kampen i Odense, men vi endte med at tabe 2-5, siger Walther Richter.
Walther Richter var også med i det efterhånden legendariske lokalopgør i 2. division mellem B1909 og OB på Odense Stadion i maj 1973 – en kamp, der blev overværet af ikke færre end 26.877 tilskuere.
– Kampen var en kæmpe folkefest. Vi førte to gange, men Per Bartram fik udlignet til 2-2 til allersidst. Vi havde ellers sat Viggo Jensen til at passe på Bertram, siger Walther Richter.
Midt imellem al fodbolden tog Walther Richter en uddannelse som lærer på Odense Seminarium samt en videreuddannelse på idræt på Odense Universitet, og han var kun 25 år, da han selv blev ansat på seminariet i Odense. Samtidig var Walther Richter med til at løbe Institut for Idræt i gang på Odense Universitet.
Det var midt i fynsk fodbolds glade amatørdage.
– Jeg kan huske en kamp i 1972, hvor vi skulle møde Boldklubben Frem på Valby Stadion. Det var en onsdagskamp, hvilket var ret sjældent dengang. Jeg startede dagen med at have syv timer på seminariet og fortsatte så med to timers arbejde på universitet. Om eftermiddagen tog jeg så flyveren fra Beldringe til kamp København, hvor vi skulle spille mod Frem klokken 19. Efter kampen var det tilbage til Fyn med fly, og så var jeg hjemme lidt over midnat, siger Walther Richter, der blev matchvinder med en scoring fem minutter før tid.
Walther Richter fik sit første trænerjob i barndomsklubben B1909 i midten af 1970’erne. Det skete, da klubbens træner Jürgen Wähling rejste hjem til Tyskland for at færdiggøre sin fodbolduddannelse på sportsskolen i Köln.
Trods fem nederlag i træk i efteråret under Wähling, endte det med en forårsoprykning til 1. division for B1909 med Walther Richter ved roret.
I 1976 fik Walther Richter en halvsæson som træner i serie 2-klubben Glamsbjerg IF, der havde skilt sig af med sin træner i utide. Henvendelsen om trænerjobbet kom fra landmand Marcus Andersen, der var holdleder for klubbens førstehold.
– Marcus ringede til mig klokken 7 om morgenen og ville høre, om jeg havde lyst til at være træner i Glamsbjerg. Jeg spurgte ham med det samme, om han ikke vidste, hvad klokken var, og han svarede, at han skam allerede var i gang med sin frokostpause, husker Walther Richter.
Walther Richters far Willy Richter, der var født i 1916 i det daværende Tjekkoslovakiet, havde tidligere trænet Glamsbjerg IF, men det var der ingen spillere, der anede noget om, da Walther Richter kom til klubben.
Glamsbjerg IF havde i 1942 besluttet, at klubben for første gang i sin historie skulle have en rigtig træner – og valget faldt dengang på Willy Richter, der skulle møde en gang om ugen. Honoraret var 10 kroner per træningsaften.
– Det var jo under Anden Verdenskrig, og når min far var færdig med sit arbejde som salgschef på Thrige, cyklede han frem og tilbage til Glamsbjerg for at træne klubben, fortæller Walther Richter.
Efter træneropholdet i Glamsbjerg fik Walther Richter tre gode år som træner i Odense KFUM, hvor han afleverede klubben i 2. division.
Så gik turen tilbage til Glamsbjerg IF i 1980, og denne gang kom han til at stå i spidsen for et meget talentfuldt hold, der blandt andre talte den tidligere B1913- og Odense KFUM-målmand John “Krølle” Nielsen og OB-veteranen Poul Verner Hansen, der var vokset op på det nærliggende Flemløse Mejeri.
Ove Nygaard fra Verninge var med på det stærke Glamsbjerg-hold i starten af 1980’erne med Walther Richter som træner.
– Walther var en rigtig god træner og en type, der passede mig fint. Det var første gang, jeg oplevede, at vi havde en fodbold med i alle træningsøvelser, og det syntes jeg var fedt. Også taktisk var han en dygtig træner, fortæller Ove Nygaard.
Walther Richter er sikker på, at mange af Glamsbjerg-spillerne fra dengang sagtens kunne have begået sig på de fynske divisionshold.
– Teknisk set var de lige så dygtige som mange divisionsspillere, mener Walther Richter, der blandt andre husker forsvarsspilleren Torben Hansen.
– Han var ansat som fodermester på Stensgård, og han skulle altid nå at fodre jerseykøerne af, inden han kunne møde til kamp. Ofte dukkede han først op 10 minutter før kampstart, men han kunne altid gå lige ind på banen og være klar med det samme. Han var en elegant spiller, siger Walther Richter, der også husker det kuriosum, at man helst skulle undlade at fortælle aviserne, hvis Poul Verner Hansen havde scoret, for hans kone var ikke altid klar over, at han var taget til kamp.
Walther Richter fortsatte trænerkarrieren i Dalum IF, som han skaffede oprykning til Danmarksserien.
– Jeg har aldrig selv søgt et trænerjob, men har altid taget stilling til de henvendelser, jeg har fået fra klubberne, siger Walther Richter, der i juni 1985 trådte frem i avisen som en veltrænet mand, der løbetrænede ved Skovsøen i Fruens Bøge forud for maratondistancen i OK Danmark-løbet.
– Jeg fandt ud af, at hvis jeg havde haft en travl og hård arbejdsdag, så forsvandt hovedpine og spændinger i kroppen automatisk med en løbetur, fortalte Walther Richter.
Og så er vi fremme ved september 1985, hvor OB og Richard Møller Nielsens veje skiltes.
Selv i bagklogskabens ulidelige klare lys er det vanskeligt at dybdeanalysere de bevæggrunde, der lå bag bruddet mellem OB og Richard Møller Nielsen. Måske var det summen af flere forhold, der gjorde sig gældende, men det blev – og er stadig – et mindre kønt kapitel i klubbens historie.
Walther Richter var på mange måder Richard Møller Nielsens diametrale modsætning. Han havde ikke ry som en træner, der søgte konflikter. Hans holdning var aldrig kompromisløs. Og så var han medlem af Dansk Magisterforening.
– Du kan ikke spille fodbold uden at være glad, udtalte Walther Richter engang.
Rygterne om, at Walther Richter skulle være ny træner i OB, begyndte første gang at svirre i medierne i det tidlige efterår. Parterne var dog forsigtige med at bekræfte, at der allerede lå en aftale klar.
– Jeg fik en henvendelse fra Erik Wilberg, der sad i bestyrelsen i OB. Vi kendte hinanden lidt i forvejen, fordi vi begge havde drenge, der spillede ungdomsfodbold i OB. Jeg besluttede, at jeg lige skulle sove et par nætter på det. Aftalen kom endeligt på plads ved et møde ude i Poul Høgh Pedersens firma, hvor også Jørgen Mikkelsen og Erik Wilberg deltog. Det var dog en forudsætning for, at jeg kunne tiltræde jobbet, at jeg kunne få orlov fra mit job som adjunkt på Odense Seminarium, men det var rektor Bent Nielsen heldigvis med på, beretter Walther Richter.
Han var ikke beklemt ved, at han nu foretog “det forbudte skifte” fra B1909 til OB.
– Nej, det tænkte jeg overhovedet ikke på. Jeg tænkte kun over, at jeg jo tidligere havde været i mange klubber uden nogen former for problemer. Og så var det også væsentligt for mig, at jeg ikke skulle forsøge at efterligne Richard Møller Nielsen og hans træningsmetoder. Jeg ville gøre det på min egen måde og med mine egne idéer, siger Walther Richter.
Ved sin ansættelse i OB sagde Walther Richter blandt andet:
– Jeg er fuldstændig klar over, at mine muligheder for at tilføre OB’erne samme spillemæssige effekt, som jeg kunne i Glamsbjerg og Dalum, er mindre. Men jeg har flere idéer til udvikling af forholdene i OB. Jeg mener for eksempel, at de værdier, der er typiske for danske spillere, skal fastholdes. Altså noget med at komme hinanden ved også uden for træningstiden.
Som næsten 30-årig hørte Allan Hansen nu sammen med målmand Lars Høgh til de mest rutinerede spillere i OB-truppen. Under Walther Richters ledelse havde Allan Hansen fået et nyt syn på fodboldtilværelsen.
– Det er helt klart, at Walther Richter har en stor del af æren for, at jeg føler mig rigtig motiveret igen. Det skal ikke være nogen kritik af Richard Møller Nielsens arbejde i klubben. Han opnåede nogle helt utrolige resultater, som der overhovedet ikke kan pilles ved, sagde Allan Hansen i begyndelsen af april 1986 og tilføjede, at han var meget glad for Walther Richters spilorienterende træning op til sæsonstarten.
– Vi har stort set kunnet spille med bold hele tiden. Det sure vinterslid har vi i år været forskånet for. Omvendt har jeg været meget skeptisk overfor Walther Richters metoder. Det er jeg stadig. Men der er ingen undskyldning, hvis det glipper. Jeg føler mig konditionsstærk som sjældent før, lød det fra Allan Hansen, som Walther Richter gjorde til sin anfører.
I marts 1986 drog førsteholdstruppen, ledere og ungdomsspillere på træningslejr i Rimini i Italien. Opholdet i den italienske badeby var muliggjort gennem en kontakt med Franco Romagnoli, der ejede den populære pizzarestaurant Mammas i Odense. OB skulle møde lilleputstaten San Marino, Serie C-holdet Parma og Rimini.
– Franco Romagnoli havde modtaget et beløb på 75.000 kroner gennem et sponsorat fra Ciao Italia og frugtfabrikken Valfrutta, og det gjorde det muligt for os at rejse på et træningsophold i Rimini, siger Walther Richter.
Følgende 16 spillere satte sig i flyet med kurs mod Norditalien:
Lars Høgh – Tom Sterobo – Tommy Møller Nielsen – Lennart Simonsen – Bjarne Hansen – Johnny Hansen – Frank Clausen – Kim Ziegler – Allan Hansen – Leon Hansen – Thorbjørn Sørensen – Ulrik Moseby – Palle Bo Hansen – Johnny Kwasniak – Carsten Margaard – Torben Overgaard.
Før kampen i San Marino, der endte 1-1, vandt OB’s lilleputter med 4-2 over San Marino. Målscorere var Jesper Hjorth, Jimmy Andersen Sascha Ferk og Ulrik Pedersen.
OB spillede senere uafgjort mod Parma og det noget svagere hold fra Rimini, inden turen afsluttedes med en opvisningskamp mod et fabrikshold fra sponsorfirmaet Valfrutta – en kamp som holdleder Per Bartram havde fået i stand, kort tid inden flyet lettede fra Kastrup mod Italien.
Valfrutta var så gæstfrie, at de insisterede på at spille Arne Lundemanns kendte “OB op i top”, inden kampen gik i gang.
– Det var en fin tur til Rimini, men forholdene dernede var temmelig primitive, indrømmer Walther Richter.
OB sluttede som nummer 8 i 1. division i Walter Richters første sæson. Det var noget under forventningerne i en klub, der to gange inden for de seneste 10 år, havde hjembragt et sæt guldmedaljer.
Men sæsonen var også temmelig atypisk.
– Vi spillede ikke så mange kampe i foråret, fordi der skulle være VM i Mexico. Derfor var programmet klemt meget sammen i efteråret, fortæller Walther Richter, der selv var inviteret med til VM i Mexico af DBU.
Den anden sæson i OB blev Walther Richters bedste. OB sluttede på en fjerdeplads, og det var først mod slutningen af sæsonen, at medaljeplaceringerne gled de stribede af hænde.
OB havde i december 1986 forstærket sig med den 25-årige libero Willy Scheppers fra 2. Bundesligaklubben SV Darmstadt 98 som afløser for Lennert Simonsen, der havde valgt at forlade OB. Også Thomas Madsen fra Esbjerg fB var kommet til OB, og i sommeren 1987 blev Kim Christofte hentet til klubben som en af profilerne fra et ophold i schweiziske FC Wettingen, mens man på et foto næsten samtidig kunne se Richard Møller Nielsen trække den røde B1909-trøje på som ny sportslig leder i Vollsmose-klubben sammen med træner Flemming Serritslev og mæcen og hovedaktionær Kurt Behrens.
Walther Richter og OB havde tidligere forgæves forsøgt at hente det 17-årige stortalent Jann Jensen samt Claus Jensen i netop B1909, men de var ikke de eneste spillere, som OB havde i kikkerten før sæsonstarten. Thomas Vestmark fra Assens og Kenneth Jensen fra Otterup var også til prøvetræning i OB, der i forvejen havde skrevet fuldtidskontrakter med Busko Larsen og Lasse Skov fra Kolding.
– Vi havde et virkeligt stærkt hold i 1987-sæsonen med blandt andre Allan Hansen, Frank Clausen, Keld Bordinggaard, Peter Rasmussen, Kim Ziegler, Lars Høgh, Johnny Hansen og Ulrik Moseby. Men truppen var generel for smal, og nogle af spillerne manglede selvdisciplin, og derfor fusede det hele lidt ud til sidst, hvor mange af stamspillerne også sad udenfor med skader, fremfører Walther Richter.
Via en kontakt i London blev der i februar 1987 i hast arrangeret en træningskamp mod Kuwaits landshold ved Den Persiske Golf. OB tog afsted uden Johnny Hansen og Ulrik Moseby, der var med OL-landsholdet i Indien for at spille Nehru Cup.
Der var tale om en lyntur, hvor OB-truppen var indlogeret på det fashionable Hotel Hilton. Kampen, der endte målløs, kostede Torben Frederiksen og Thomas Madsen hver en skade.
– Jeg fortrød senere, at vi midt i slutningen af august også tog på en lyntur til Saudi Arabien for at spille mod deres landshold. Vi skulle afsted lige efter en kamp i Herfølge, hvor vi havde spillet elendigt og tabt. Turen til Saudi Arabien gjorde ikke noget godt for holdet, siger Walther Richter.
Søndag den 15. november 1987 tabte OB 1-6 til B1903 i en pokalkamp. Det blev Walther Richters sidste kamp som træner for OB, selv om han også havde kontrakt for 1988.
– Min sidste kamp for OB blev også min ringeste, siger Walther Richter, der nu kom under pres for at beholde sit job.
I en kommentar i Fyens Stiftstidende i slutningen af november 1987 skrev sportsjournalist Leif Rasmussen blandt andet:
“Det er svært at se, hvor fornuften er henne, hvis OB i denne uge skulle finde på at fyre Walther Richter. Han har haft urimelige arbejdsbetingelser i år. Spillerskaderne er raslet ned over ham og managersiden har været svag. Richter har stået alene, og så har enkelte spillere ovenikøbet vist manglende disciplin, når det gjaldt at stå sammen”.
Fredag den 12. december klokken 10.30 stod Walther Richter for sidste gang i spidsen for OB.
Han blev ganske vist tilbudt at indgå i et samarbejde med Roald Poulsen, men den konstellation sagde Walther Richter nej tak til. Han så skriften på væggen på et møde i direktionslokalerne hos finansmanden Kjeld Poulsens Bendix-Nova Gruppe, der trak i mange af trådene i det fynske erhvervsliv.
Der gik rygter om, at OB var ude efter den tidligere Vejle- og AGF-træner Poul Erik Bech, men klubben endte med at ansætte Roald Poulsen, der to år senere kronede sin ansættelse med klubbens tredje mesterskab.
Walther Richter kom til OB i en tid, hvor der var opbrud i dansk fodbold. Brøndby IF og Per Bjerregaard var gået forrest i indførelsen af professionel fodbold, og det var med Walther Richter ved roret, at OB tog det sidste skridt hen imod et professionelt set up med fuldtidskontrakter i fodboldafdelingen.
– Det er jeg stolt over at have været med til i OB, gentager Walther Richter flere gange.
Efter hans tid i OB bliver Walther Richter tilbudt jobbet som landstræner for det danske kvindelandshold.
– Men det sagde jeg nej tak til. Jeg havde besluttet mig for ikke længere at være træner, siger Walther Richter, der stadig har medlemskort til barndomsklubben B1909, hvor han hvert år mødes med mange af sine tidligere kammerater fra B1909-tiden og andre gode 9’er-folk den fredag, der ligger tættest på den 22. november – datoen for klubbens første mesterskab i 1959.
Men faktisk har Walther Richter også haft medlemskort til OB – nemlig til klubbens tennisafdeling, hvor Walther Richter var med til at vinde DM for hold i +45-rækken i 1991.
Ellers er det golfspillet, der optager meget af hans tid. Walther Richter ses ofte på golfbanen med tidligere divisionsspillere fra både OB, B1909 og B1913.
Walther Richter var fortaler for det kuldsejlede projekt Odense United, som ville samle professionel fodbold på Fyn under en hat, samtidig med at man lod moderklubberne bevare deres amatørafdelinger.
Til gengæld kalder han overbygningsklubben FC Fyn, der kun nåede at eksistere i seks og et halvt år, for et pseudotiltag.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: