Jeg ved ikke alverden om bygningskonstruktioner, men forstår så meget, at hvis en murer frygter, at huset vil styrte sammen, så skal man nok lytte. Jeg ved ikke, om den sportslige ledelse i OB de seneste ti år har været helt bevidste om, hvor tæt OB reelt set har været på at styrte sammen, men det virker som om, de endelig har fundet den rigtige murer til at genopbygge huset.

I ti år har nedrykningsspøgelset – groft sagt og i perioder – truet i Ådalen, det har skræmt fans væk, det har hånet fordums stolthed. Ti års ørkenvandring i ingenmandsland med et spøgelse på ryggen har rystet den selvopfattelse, som var vokset frem fra mesterskaberne til de europæiske eventyr og det fynske svar på Harlems Globetrotters.

Derfor var det befriende, at næsten 10.000 mennesker valgte at bruge en solskinssøndag i maj på at se OB spille provinsklassikeren mod AGF – ironisk kan man sige at fagforeningen 3F for alvor fik mobiliseret folket på 1.maj på den tribune, de sponsorerer i Odense…

Spæd optimisme

I realiteten har denne sæson ikke været betragtelig anderledes end tidligere sæsoner i dette tiårsmareridt; dårlige resultater, svingende præstationer og ”stjerner” uden det forventede topniveau. Men efter den absolutte bund blev nået i Vejle i grundspillets sidste spillerunde, så har Alm spidset albuerne og hentet 14 point i seks kampe, hvilket giver en smukt snit på 2,3.

Og ja, det er mod ringere modstandere end topseks-klubberne, men tager vi et hurtigt genblik på tidligere slutspilssnit, så har vi noget optimisme at hente. Fx hentede Hemmingsen kun et snit på 1,5 i sæsonen 20/21, året inden havde Michelsen hentet 1,66 i snit. I Kent Nielsens sidste sæson hentede han 1,8 i snit.

Det er ikke kun pointsnittet som er bedre; de tendenser OB har i spillet, den stil OB er ved at implementere, skaber en større sikkerhed. Hvis man er en dygtig tømrer, kan man godt bygge et ordentligt træhus af dårligt træ, og det er måske det som Alm er ved at vise, at han kan. Men vil træet knække i et ‘Projekt Europa’…?

Rotationer med effekt

Længe har det været OB’s akilleshæl, at Alm sjældent kunne stille med samme 11 to kampe i træk, pga. skader, karantæner og dårlige individuelle præstationer. Det har gjort OB’s spil hakkende og uden tvivl kostet point tidligere i sæsonen.

Lige nu ligner det dog mere, at OB profiterer af at have mange spillere, som kender spillestilen så godt, at en rotation ikke koster noget. Måske giver rotationerne faktisk OB et overskud i et stramt april/maj-program.

Der er kun en OB’er, som har deltaget i samtlige 28 kampe indtil videre, og det er Max Fenger, men ser vi på, hvem der har spillet flest minutter, er det H.C. Bernat som fører med 1980 minutter, skarp forfulgt af Jeppe Tverskov med 1979 minutter.

Ser vi isoleret på kvalifikationsspillet, er der kun to spillere, som har spillet samtlige 540 minutter. Det er H.C. Bernat og Kasper Larsen, Issam Jebali er tættest på de to med cirka 538 minutter. Derefter kommer Nico Mickelson med 531, og så kommer der et spring ned til Tverskov med 450 minutter.

På de resterende pladser er spilletiden fordelt som brun farin på en brunsviger:

Forsvaret:

Skjelvik: 285 minutter

Ivancevic: 279 minutter

King: 256 minutter

Midten:

Thomasen: 315 minutter

Okosun: 270 minutter

Thrándarson: 207 minutter

Kløve: 141 minutter

Angrebet:

Fenger: 393 minutter

Breum: 354 minutter

Frøkjær: 287 minutter

Sabbi: 265 minutter

Svendsen: 257 minutter

Kadrii: 31 minutter

13 spillere har delt spilletiden i mellem sig, og som tallene viser har enkelte spillere som Fenger og Thomasen spillet så meget, at vi kan tillade os at kalde dem den snaskede del af brunsvigeren, resten har delt tiden.

Søjlerne for Alm og trænerteamet er Bernat, Larsen, Tverskov og Jebali og til dels Mickelson, Thomasen og Fenger. Det er fundamentet for, at OB har kunnet præstere i min optik. Rundt om disse spillere har især Ivancevic, Svendsen og Breum leveret gode præstationer, som har sikret OB vigtige point.

Det har vist sig at være effektfuldt for Alm at rotere i den grad han har gjort. Spillerne forstår sine roller på holdet og præsterer mere stabilt end tidligere.

Pokalkampe og overskud

OB’s tre sejre på en uge er et stærkt udgangspunkt for kampen mod SønderjyskE i den anden pokalsemifinale på Nature Energy Park, men hvordan vil Alm gribe kampen an? I forsvaret bliver Mickelson, Larsen og Ivancevic genvalgt, men hvem er forrest af Skjelvik og King?

På midten ligner det Thomasen og Tverskov, alt andet ville være underligt, men hvad gør Alm helt fremme?

Jebali spiller – han er i gang med sin absolutte bedste periode i OB – men hvem skal han spille sammen med? Skal Fenger tilbage på 9’eren? Han har scoret tre gange mod SønderjyskE i denne sæson, senest i torsdags.

Og hvad med kanterne? Svendsen har scoret tre mål inden for den seneste periode, Breum har også scoret tre i kvalifikationsspillet. Sabbi har ikke scoret, men har til gengæld set bedre og bedre ud. Frøkjær har ikke spillet en bedre kamp end den mod AGF siden efteråret gik på hæld.

Alt andet lige er der kamp om pladserne. Tre af de 18 spillere vil næppe presse sig på for at starte mod SønderjyskE; Thrándarson (skadet), Kadrii (i dårlig form) og Kløve (manglende niveau) – de resterende er alle i Alms betragtninger om en mulig startplads.

Er huset færdigt?

Nej, problemet for Alm er et interessant paradoks. Et nederlag til SønderjyskE torsdag og dermed et muligt exit i pokalen vil kuldsejle den gode stemning omkring holdet. Mentalt kan Danmarks sydligste klub spille mere fri end OB, fordi de er regnet ude af alle som følger fodbold i Danmark.

Men skulle Alm og holdet overvinde min (og mange andres) skepsis og spille sig i finalen, så kommer paradokset. OB skal gå 100 % procent efter at blive nummer syv, fordi det giver en ekstra chance for at spille sig ud i Europa.

Samtidig skal holdet være 100 % klar til at spille den evt. pokalfinale. Det giver ikke mening at prioritere en af delene højere end den anden. Det er omkostningsfuldt at spille på to heste, når man i mange år knap nok har kunnet få en af dem til at løbe i galop.

Her kan rotationen vise sig at være den måde, som OB kan komme igennem paradokset i at have alt at spille for. Huset har et bedre fundament end i mange år, men byggematerialer er stadig skrøbelige og huset kan stadig rammes af pludselige sprækker og revner.

Arven gør ondt

I realiteten har OB været et bedre hold end noget andet i kvalifikationsspillet. OB har med 14 point fem point ned til FCN og Viborg, syv point ned til SønderjyskE, otte point ned til Vejle og hele 12 point ned til AGF.

OB er pt. meget bedre kørende end resten af holdene, i begger pulje overgås OB kun af Silkeborg, som har hentet 15 point i seks runder.

Men som denne blog er fuld af: MEN!! Arven fra ti års ørkenvandring gør én skeptisk, selvom Alm åbenbart kan blande kortene vilkårligt og stadig rive en sejr hjem, så sidder tvivlen dybt i os der følger OB – er denne optur blot et fatamorgana, som forvirrer os til at tro på mere?

Det er i realiteten det, som er på spil torsdag aften. Alm og spillerne skal op imod en OB-fans største drøm; at levere noget til under par (for at bruge golfreferencen korrekt), og dermed også største mareridt, at vi stadig blot er fyld i Danmarks bedste række.