Blog: Strategiens første par måneder – nye tider under Alm

Af Thomas Dahlslykke
27. august 2021

I tidernes morgen (det føles i hvert fald sådan) læste jeg, af studiemæssige grunde, den kommunistiske digter Hans Kirks bøger om fremskridtet i slutningen af det 19.århundrede og de følgevirkninger, det fik for Daglejerne på den jyske vestkyst. Opfølgeren til Daglejerne hed Nye tider, og netop nye tider er, hvad der er kommet til det fynske fodboldflagskib OB.

Efter sæsoner med mange kommunikationsbrists, har OB for alvor nydt godt af den nye strategi og dermed også den nye kommunikative position.

Denne blog vil se nærmere på, hvordan det kommunikative og ledelsesmæssige billede er i Ådalen, her tre måneder inde i den nye strategis liv. Bloggen vil fokusere mest på essensen i klubben; nemlig Andreas Alm og truppen.

Fra krisekommunikation til kommunikativt overskud

To divergerende interviews til SFÅ satte sæsonen 20/21 i gang; det ene var med Michael Hemmingsen, det andet med Jakob Michelsen. Hele efteråret 2020 gik i OB-regi med at diskutere proportionerne af disse interviews, som jo ret beset udlagde den problemstilling, der unægtelig skulle løses, hvis ikke hele korthuset ville ende som en kedelig omgang fisk.

Der gik fisk i OB’s sæson og med hjørnerne trukket så skarpt op, endte Michelsen på porten og Hemmingsen med lorten. Derfor søgte flere og flere fans, medier og eksperter mod det lille håb den nye strategi kunne skabe.

I tider hvor man krisekommunikerer, har man sjældent et kommunikativt overskud. Derfor tror jeg, at OB’s udmelding om, at Michelsen ikke blev forlænget, men skulle færdiggøre sæsonen blev så kortfattet, at den nærmest var blevet sendt med morsekoder fra en fjern fortid.

Hele efteråret havde Michelsen danset rundt med frasen om, at udløbet af kontrakten var ’en gave’, i alt imens Hemmingsen ikke vidste, hvordan ’gaven’ skulle håndteres.

Den egentlige gave viste sig dog at være den strategi, som skulle løfte OB op af den kommunikative mødding og ind i bedre og nye tider.

Med Enrico Augustinus’ genopblomstring som kommunikativ ankermand, vågnede OB pludselig op til dåd og fik relanceret sig selv som noget andet end det galehus, 20/21-sæsonen mest af alt havde fremvist klubben som. Det kommunikative overskud og redning i nedrykningsspillet blev den mest optimale afrunding på en skuffende sæson.

Alms ansvar

Selvom spillestilen, truppen og kulturen er båret af OB, er det uafviseligt træneren, som tegner OB udadtil. De resultater der skabes, de spillere der bruges, og den måde som det sker på, peger i første omgang altid på Andreas Alm.

Det har Alm indtil videre løst fint. Han hylder sin trup, taler om sund konkurrence, og så tør han godt tale om det naturlige i, at resultaterne ikke nødvendigvis spejler potentialet, dog uden at bruge fyordet proces.

Samtidig har en del spillere, som fx Max Fenger og Mads Frøkjær, rost træningen og stilen for at være mere afklaret på hvad OB skal, fremfor hvad modstanderen kommer med. Selv Jeppe Tverskov får i slutningen af sit interview til dette medie sagt positive ting om Alm som træner, på trods af at Tverskov ikke fik anførerbindet.

Alm tror på projektet og taler projektet op. Han forhandler ikke spillerkøb gennem medierne, men arbejder med det, han har til rådighed. Lige nu er det kun OB’s fans, som reelt set længes efter transfers. Ingen i OB taler om det.

Denne positivitet er en forudsætning for at kunne lykkes. Hvis du ikke er tilfreds, så er det svært at levere. Derfor skal man fra Alms side nok også have et vågent øje på, hvad der sker med Mart Lieder i den kommende tid, for han er den første, som for alvor presser på for at skabe røre i vandet. Både med de to mål og sine udtalelser til obstemmer.dk

Jeg tvivler dog på, at Lieders lille pip får nogen større betydning – enten er han væk fra OB tirsdag d. 31.8. eller også må han affinde sig med, at ikke alt handler om, hvorvidt han scorer, men også hvordan han ellers indgår i spillet.

Dygtig i studiet

Om det var fordi det foregik på svensk, eller om Stig Tøfting faktisk var enig med Alm, det kan jeg ikke svare op, men ikke desto mindre fik Alm charmeret Jon Pagh og Tøffe, da han efter Brøndby-kampen var i TV3+’s studie, i en grad der gjorde Tøffe harmløs i sine normale hårde spørgsmål til gæsten.

Alm fik kaldt kampen surrealistisk, hvilket blev et narrativ, som han kunne bruge til at forløse argumentet om, hvorfor et point var et godt resultat på en dag, hvor OB var bedre end Brøndby set over hele kampen, men samtidig heldige med ikke at komme bagud 3-0.

Denne dygtighed supplerede han med at rose Frøkjær både for indhoppet og for træningsugen, hvilket jo alt andet lige er en opbyggende adfærd fra træneren.

Efter kampen mod Silkeborg havde Alm en lignende god håndtering af en dårlig kamp, hvor han i stedet for at tale præstationen ned, talte om, at man ikke kan forvente tre point hver gang OB spiller.

Dygtig på træningsbanen

Alm er en tydelig kommunikator, når der trænes på opvisningsbanen i Ådalen. Selvom enkelte fans fra sidelinjen lader sig irritere over de konstante afbrydelser, som Alm fløjter, så er det netop disse afbrydelser, der skal gøre spillerne klogere på, hvordan de mest optimalt håndterer de udfordringer, der kommer i kampene.

Alm har en plan for, hvordan OB skal spille med og uden bolden, og det læres kun gennem slaviske repetitioner af relevante kampsituationer. Hvad gør man når modstanderens back har bolden, når modstanderens 6’er har bolden osv. Hvad gør man, når man selv har bolden i specifikke positioner?

Derfor ligner en træningssession i Ådalen nogle gange en omgang skak på tid.

Men udover denne kollektive træning, foregår der fra alle tre i trænerteamet en kontinuerlig dialog med spillerne på banen. Til fredagstræningen inden kampen mod Brøndby brugte Alm 10-15 minutter på at tale med Issam Jebali – lørdag aften spillede Jebali sin bedste kamp under Alm. Sådanne individuelle træningsdialoger kan løfte spillernes niveau meget.

Og det er ikke kun Alm, Henrik Hansen og Peter Feher, som er i dialog med spillerne, også Nicolas Arvid, transitionstræneren, er ofte i dialog med “sine” unge spillere, således at udviklingen sker i træningsnuet. Der er kommet et nyt niveau på kommunikationen på træningsbanen.

“Kan det måles i resultaterne?”, kunne den krakilske fan spørge, og svaret må være nej. Mange af de fejl, der sker på banen nu og her, er enten arvestykker fra fortiden, eller konsekvenser af ikke at kunne spille systemet. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg kan undre mig over de taktiske dispositioner.

Hvis jeg dog tager mine fodboldkyndige briller på, må jeg tilstå, at det, der kunne ligne taktik i virkeligheden, måske nærmere er mangel på taktisk forståelse og evt. evner hos den enkelte spiller. Noget, som kun kan læres over tid på træningsbanen, i videolokalet og på stadion om søndagen.

Mørke skyer kommer altid

Selvom jeg nu sidder og roser OB, og især roser Alms både kommunikative og træningsmæssige start i OB, så ser jeg skyer, som kan blive så tunge, at vandet vil vælte ud af dem. Helt tilbage i januar opstillede jeg følgende kriterier for den træner OB ville rekruttere; han skal kunne:

  1. opfylde den resultatmæssige strategi (i top seks mindst to gange på tre år, sikre europæiske kampe og vinde medaljer og pokaler på sigt).
  2. spille i en stil, som gør, at publikum i ni ud ad ti kampe kan genkende holdets retning, denne stil er beskrevet nærmere i en tidligere blog.
  3. bruge akademispillere, så de spiller mindst 3.000 minutter over to sæsoner (cirka 33 kampe) – for det betyder, at de ses som spillere på vej imod at blive etableret.
  4. lede sin stab, så kvaliteten og effekten af denne vokser fra 70-20-10 fordelingen til en 60-30-10, hvilket betyder, at kompetencedelen oprustes i forsøget på at løfte OB en hylde længere op i Superliga-hierarkiet
  5. lede og udvikle sin spillertrup, således, at klubben bliver mere attraktiv for både etablerede spillere og unge talenter at vælge.

Om hierarkiet er således, kan kun OB redegøre for, men i min optik indgår kriterierne i strategien. Ser vi på kriterium ét, så har Alms start ikke løftet OB hurtigt til tops, men lige nu er OB heller ikke langt efter top 6, slet ikke med det in mente, at OB kun har mødt Brøndby fra den nuværende bund 6.

Når det kommer til spillestilen, tror jeg faktisk, at publikum i høj grad ved, hvad det er, Alm ønsker, der skal ske. Dog mangler der stadig kontinuitet, kampene mod FCN (1.halvleg) og Silkeborg var næppe i tråd med det, der skal kendetegne OB fremadrettet.

Det tredje kriterie i min rangorden er der, hvor den mørkeste sky er lige nu. Havde Ryan Johnson Laursen ikke været skadet, havde der mod Brøndby kun været en spiller fra Akademiet med i startopstillingen (Jens Jakob Thomsen og Kasper Larsen er formet i Ådalen inden Akademiet begyndte), og det havde været Oliver Christensen, som nu er fløjet videre og lader pladsen stå åben til H.C. Bernat.

At OB ikke henter en erstatning, viser tilliden til Bernat, og måske også tilliden til Akademiet. Troen på, at de kan slå til, når de får chancen, som man gav Christensen.

Dilemmaet er nødvendigvis ikke kun Alms, men lige så meget Hemmingsens. For hvordan får vi forløst de bedste Akademispillere? I FCN og til dels i Brøndby undlader man ofte at hente udefra, hvis man har en mulig ung erstatning. I FCK skal de unge vise niveauet og overraskende mange af dem har gjort netop det.

Hvordan får OB skabt en sund gennembrudskultur, hvor Fengers kvaliteter bliver mere værd end Bashkims Kadriis meritter? Det er noget af det sværeste at svare på, men strategien forventer det, så det gør jeg og det øvrige fynske publikum også.

Det fjerde og femte kriterie har jeg berørt tidligere i bloggen, derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på det.

Tidligt ude

Dette blogindlægs præmis er uretfærdigt. Både overfor mig selv og for OB. Der er simpelthen gået alt for kort tid til, at man kan lave en saglig vurdering af, hvordan det går med implementeringen af strategien. Da Hans Kirk skrev sine bøger, havde han 30 års udvikling at trække på og en politisk agenda, som datiden skulle lære af.

Jeg har to-tre måneders udvikling at trække på og ingen anden agenda end et inderligt ønske om fynsk succes, helst med unge talenter som aktører.

Ikke desto mindre ser jeg mange gode ting i de nye tider, Alm har ført til Ådalen. Der er en retning, og det virker som om, at der også er fælles fodslag. Den slingrende kurs, som OB har haft i mange år, tynger pt. kun i den del af truppen, som lige nu ikke ligner Alms favoritter.

Derfor skal vi ikke være overrasket, hvis der onsdag morgen er skippet et par spillere væk fra Ådalen efter eget ønske og måske hentet lidt ind til truppens aktuelle huller.

Nye tider kræver tilvænning, og det koster på resultatfronten, selv mægtige FCK måtte i 20/21 igennem en opslidende proces, der nok fik Jess Thorups vigende hårgrænse til at rykke sig yderligere, men i begyndelsen af denne sæson ligner Thorup en mand med et forspring til i særdeleshed Brøndby, men også FCM.

OB vil meget i strategien, og der skal være plads til at fejle for at lykkes. Den tvingende nødvendighed i fodbold er sejre og dem skal OB også til at have lidt flere af i den nærmeste fremtid, så Alms projekt kan få den arbejdsro, der er lige så tvingende nødvendigt for, at OB skal rykke sig i længden.

En sejr er det at kunne sælge sine unge talenter, Hemmingsens største sejr indtil videre er salget af Oliver Christensen.

Lorten er væk fra Hemmingsens skrivebord, kommunikationen signalerer overskud – man skal dyrke den lyse side og lige nu skinner solen ned gennem skyer på OB.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: