Af  Martin Petersen
– Livslang OB-fan, journalist og ansat ved Institut for Idræt & Ernæring på Københavns Universitet

Hvilke hold i Superligaen er de sjoveste at holde med lige nu? Og hvilke er de mest forbandede?

En sejr eller et nederlag i weekenden er ikke nok til at klatre op eller ned ad stigen. Det er meget større end det: Hvad har man som fan af et hold været igennem de sidste år? Og hvad er håbet for den nærmeste fremtid?

I denne aldeles subjektive vurdering af de 12 klubber er det set som bedre, at ens hold fra tid til anden leverer en mindeværdig sæson, fx med et stort resultat i ligaen eller pokalen, fremfor stabil middelmådighed. Og så er der selvfølgelig større forventninger forbundet med at være fan af FCK sammenlignet med Viborg. Og det bærer tabellen også præg af.

Her er så listen, rangeret fra værst til bedst:

1. OB: Definitionen af gråt. OB har ikke haft nogen sæson, der har ført til europæisk deltagelse siden de tre glade sølvår for ti år siden. Der har heller ikke været nogen nedrykning med efterfølgende udrensning. Intet mesterskab siden 1989. Ingen pokaltitel siden 2007. Budget til mere end under middel. En stor by med et stort opland og en af landets største fanbaser. Kun én gang i de sidste 10 år er OB sluttet blandt de seks øverste hold i rækken, og der er ikke mange indikationer på, at det bliver bedre i de næste ti år.
2. AGF: Der er gået 35 år, siden det sidste danske mesterskab blev vundet af aarhusianerne. Gode placeringer i ligaen på det seneste, men uden det har ført til europæisk gruppespil. Senest ryger man, under stor bevågenhed, ud af Europa til upåagtede Larne. David Nielsen bragte en masse energi til byen, men har ikke lavet nogen uforglemmelige resultater endnu – og er vinduet nu allerede ved at lukke igen?
3. AaB: Bliver på mystisk vis danske mestre cirka hvert 10. år, men det er syv år siden, men har haft en rigtig god sæson at juble over i Aalborg. Man var endda senest pludselig i mild nedrykningsfare, da der gik ild i Lyngby i foråret, og aalborgenserne er heller ikke medaljefavoritter i år. Forventinger om meget mere, men ikke ret meget at hænge hatten på i de sidste mange sæsoner og næppe heller i de kommende.
4. VB: Alle over 40 år kender en Vejle-fan, og de vil alle sige, at tilværelsen i elevatoren ikke er nok, når man kan huske de gyldne år. Sidste sæson reddede de sig lige nøjagtigt en ny omgang i rækken, og i år var den nye træner væk igen allerede efter fem kampe. Mon de klarer sig igen i år?
5. FCK: Conference League er ikke Champions League. Hvert år er forventingen et mesterskab, men FCM er blevet en etableret rival og pludselig var Brøndby også gode nok til at vinde. Ståles dynasti er ovre – kan Thorup styre det københavnske flagskib til et mesterskab i år? Det bliver ikke så ligetil som tidligere.
6. +7. (delt) = VFF og SIF: Rundt regnet halvdelen af sæsonerne spilles i Superligaen og den anden halvdel i næstbedste række. Det her er et Superligaår og derfor som udgangspunkt et godt tidspunkt at holde med et af de to hold. Og så er man ovenikøbet lagt godt fra land. Selvom både Silkeborg og Viborg mere eller mindre præsterer til par ved at rykke lidt op og ned, misunder man nok i begge byer Sønderjyskes stabile ophold i Superligaen.
7. –
8. SJE: Mange år med flotte præstationer til meget mere end budgettet er ved at fade lidt ud. Fire sæsoner i streg uden deltagelse i top 6. To pokalfinaler i træk trækker dog op. Nye ejere og trods alt ikke Esbjerg-tilstande, men hvad skal der ske med Sønderjyllands hold?
9. BIF: Første mesterskab i ung mands minde var ekstremt vigtigt for selvforståelsen. Det kan man leve længe på, selvom det ikke med ét udsletter minderne om det glippede mesterskab i Horsens, Jyllandskomplekser og Oscar-gate. Et skår i guldglæden er truppens nuværende forfatning, men mon ikke de alligevel spiller med om europæiske pladser sidst på året?
10. FCN: De 37 fans af FC Nordsjælland har det sjovt i disse år. Talentfabrikken bliver ved med at spytte kvalitet ud, sælge til høje priser og alligevel slutte langt fra nedrykningsstregen. Og der er ikke antydningen af forvetninger om mere. De får andre klubbers strategier til at se dumme ud.
11. FCM: Selvom de nok aldrig bliver anset som 100% ligeværdige af FCK, er de nu på et plateau, hvor de er blandt favoritterne til mesterskabet hvert år, og de har da også fået sølv eller guld de seneste fire år. Europæisk deltagelse er en selvfølge, og man sælger spillere til flere af de største ligaer i verden. Den europæiske succes mangler, men ellers har man været utrolig forkælet som fan af FC Midtjylland i mange år.
12. RFC: Vil vel normalt være meget tilfredse med top 6 hvert andet år, men har pludselig overhalet et par af de største provinsklubber indenom – hvis ikke dem alle. Forsvarende pokalmestre, præsterer i Europa og ligner et hold, der lige pt. er selvskrevet en plads i rækkens øverste halvdel. Randers er vel det Superligahold, der er sjovest at holde med lige nu, og hesteentusiaster må knibe sig i armen på daglig basis.

Blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.