Blog: Om at holde af hverdagen

Af Thomas Dahlslykke
26. oktober 2021

”Jeg holder af hverdagen/Mest af alt holder jeg af hverdagen” således indledes Dan Turells digt Hyldest til hverdagen fra 1993. I OB er der også blevet hverdag igen. Efter en sommer med ny strategi, ny træner og ny tro på egen evner så har det “sædvanlige” perspektivløse udtryk presset sig ind i Ådalens hverdag.

En grov vurdering, men ikke desto mindre, så er det følelsen oven på to mismodige kampe mod Randers og Silkeborg, hvor OB kun formåede at levere 25 minutter på det niveau, som en top seks placering kræver af holdet.

At OB fik et point med hjem fra Søhøjlandet, var imponerende taget indsatsen i betragtning. Mod Randers mistede man momentum i løbet af kampen, og da man fik mulighederne for at afgøre den, missede de erfarne kræfter ud. Hverdagen har sparket hul i døren til drømmene om en hurtig vej til succes; nu skal Andreas Alm og kompagni sparke igen og skabe den nødvendige kontinuitet.

Ud på bænken?

Kun Sabbi, Kadrii, Skjelvik og Thrándarson og til dels Thomasen har været Andreas Alms sikre kort, når de har været klar. Alle andre har skulle kæmpe sig til en startplads og er blevet skiftet rundt. Af de fem må man langt hen ad vejen også sige, at de fire har præsteret til par eller mere end det.

Især Thomasen, Sabbi og Thrándarson har leveret, Skjelvik mangler måske stadig at blive helt stabil i sin præsentationer.

Allersvagest står Kadrii, som ikke har lignet sig selv. Selvom han defensivt har positioneret sig fornuftigt i OB’s pres, og offensivt har skabt nogle rum omkring sig, så har han manglet at levere på det topniveau han tidligere har været garant for.

Både mod Randers og mod Silkeborg formøblede han gode offensive muligheder til dårlige afslutninger. Han missede at spille sine medspillere, som faktisk var i bedre positioner end ham selv.

Spørgsmålet bliver, her på en af de pænere tirsdage i oktober, om Kadrii overhovedet skal have mere snor?

Argumentet for at han skal, bygger på en idé om uforløst potentiale, gode løb på banen både i presspillet og med bold.

Argumentet for at han ikke skal, bygger på at han med bold ikke har leveret tilstrækkeligt. OB virker ofte til ikke at kunne trykke modstanderen, fordi Kadrii er så uskarp.

Kadrii har spillet næstflest minutter i denne sæson med 1073 minutter.

Han har pt. scoret et mål og lavet tre assists i 13 kampe, men hvad der gør billedet endnu mere problematisk er, at han ikke har forløst spillerne omkring sig.

Man kan sagtens leve med en lavtscorende 9’er, hvis kantangriberne og 10’eren scorer målene i stedet.

Kadrii er dog den spiller som afslutter mest, som stadig vil afgørende kampene, og når det så ikke sker, så trækker det farligere ud af OB.

For Kadrii som spiller ville det formentlig ikke hjælpe med en tur på bænken, men spørgsmålet er om han pt. kommer til det punkt, hvor han kan hjælpe OB?

Rådvild efter stabilitet?

Alms virker til at være lidt rådvild. Mod Viborg tabte OB spillet på egen banehalvdel ved gentagne personlige fejl. Mod Vejle overfaldt OB’erne modstanderen med stor effekt. Mod Randers lagde man fornuftigt ud, men manglede stamina i kampens afgørende faser og endelig mod Silkeborg formåede man ikke at gøre modstanderen usikker defensivt.

Udtrykket i disse fire kampe har været vidt forskelligt, og kun mod Vejle spillede alle spillere en stabil kamp, hvor de ramte niveau. Alt for mange kampe har OB haft spillere på banen, som simpelthen ikke har ramt niveauet. Helt tilbage i den første Randers-kamp var det Fenger, som havde en offday.

Mod FCN var det så Frøkjærs tur, og sådan kunne man blive ved med at finde spillere som ikke leverer. Alm har skiftet mellem hver kamp, hvilket betyder, at jeg ser ham lidt rådvild, selvom han nok vil argumentere for at de mange skift har været af taktisk karakter.

Hvor OB under Jakob Michelsen havde et fokus på modstanderen, og hvordan man kunne stoppe og straffe dem, har man under Andreas Alm haft et sigte mod at bringe den samme stil, det samme udtryk, så man med Tonny Hermansens ord ville kunne kende en OB’er uden trøjen på.

Der er jeg ikke i stand til.

Jeg kan sagtens se tendenser i spillet, tendenser i udtrykket, men volumenknappen er skruet ned i en grad, som gør OB til en blød grå mellemvare i Superligaen. Det bliver ikke sammenhængende, det udtryk OB efterlader.

Mod Randers var det tydeligt, hvordan et hold med et stærkt udtryk kunne mobilisere sig fra en svag indsats i begyndelsen af kampen til en stærk og kynisk præstation. Randers knokler, løber og bokser sig i gang i kampen. Samtidig har de dygtige boldspillere, som forløser spillet, så Randers ikke bare bliver tonser-fodbold.

OB leverede tidligere på sæsonen fine comebacks mod Brøndby og AGF, men den power sådanne resultater burde have tilført holdet virker ikke til at have rodfæstet sig.

Nu skal vi holde af hverdagen

Eller vi skal lære at tro på hverdagen. Efter 13 runder sidste år havde OB 16 point, scoret 18 og ladet 20 gå ind, i år har de kun 15 point efter 13 runder, scoret 20 mål og ladet 19 gå ind. På papiret er forandringerne så små, at de virker ligegyldige.

Hvorfor skal vi så tro på projektet?

OB har formået at skaffe de point gennem en forandringsproces, hvor tilgang til spillet, til udtrykket og til truppen har ændret sig radikalt. Man er gået op i minutter til spillere fra akademiet, man har rekrutteret yderst beskedent.

Svaghederne er blevet tydeligere. Inden man radikalt ændrer på sin tilgang til spillet, kan man godt analysere ens styrker og svagheder, men det fuldkomne billede bliver meget tydeligere når spillet skal spilles på banerne.

Forsvaret mangler speed og erfaring i at stå så højt, som Alm ønsker. Midtbanen mangler bredde på 6’er positionerne, pt. er der kun to spillere som har tilnærmelsesvis niveau. Og i angrebet er det stadig usikkert, hvem den bedste 9’er, venstrekant og 10’er er?

Selvom Frøkjær har været god i de fleste kampe siden AGF-kampen, så er hans bundniveau stadig bekymrende.

Disse problemer løses i hverdagen, på træningsbanen, de løses af Michael Hemmingsens fornemmelse for rekruttering. Hvad mangler man? En centerback, en 6’er?

Et bud på løsninger

Første løsning er tålmodighed koblet til nogle aktuelle valg som næste kamp kræver af holdet. Troen på at resultaterne nok skal komme, at den måde man arbejder på, er den rigtige, selvom udtrykket og stilen svinger.

Kontinuitet er min anden løsning. Jeg mener, at Alm udskiftninger har forstyrret meget mere end de har gavnet. At Kløve blev brugt i stedet for Thomasen i Viborg var en fejl, at Kløve erstattede Fenger i opstilling mod Silkeborg var en fejl.

Alm har tre kampe inden den næste landsholdspause, i de kampe mener jeg opstillingen bør være den samme i alle kampe:

Den vovede:

Det er vovet med så ung og uprøvet en offensiv, men ikke desto mindre er den målt på aktuel form, som er mest farlig. Af målscorer i de seneste fire kampe er det kun Kløve, som ikke er på banen. Sabbi, Thomasen og Breum har alle scoret et mål, mens Fenger med to og Frøkjær med tre udgør de farligste spillere.

Opstillingen her taler både ind i strategien om ungdommen og ind i det faktum, at de etablerede spillere ikke har leveret i en lang periode.

Den sikre:

Det vil være sikkert at spille med Kadrii og Kløve, fordi de qua rutine og kvalitet har bedre forudsætninger end Breum og Fenger. Defensivt vil Kløve formentlig også være bedst og Kadrii vil være taktisk stærkere på 9’er-positionen, som han har spillet hele efteråret, hvilket Fenger ikke har.

Mit tredje og sidste bud på løsninger på OB nuværende problemer handler om kompleksitet. Det virker som om ambitionsniveauet i spillestilen hæmmer mere end den fremmer, OB virker låst i sin positionering. Spillet virker uforløst, når modstanderen presser.

Måske skulle trænerteamet træde et skridt ned af kompleksitetstrappen og have fokus på mere simpelt spil i kampene. Der er ingen regler i OB’s spillestil, som handler om at bolden skal masseres frem af banen via possession, derfor kunne en mere simpel tilgang måske gøre OB godt i en ujævn periode resultatmæssigt.

Noget fundamentalt i den diskussion er kvaliteten, i min optik mangler OB nogle spillere som har de fornødne kvaliteter til at forløse den vej som Alm gerne vil. Derfor handler halvsæsonens sidste kampe måske i endnu højere grad om at skaffe point, uden at trodse den retning klubben bevæger sig i.

To skridt frem og 1,5 tilbage

Havde man været væk fra fodbold og OB i et års tid, så er det ikke sikkert, at man via dette blotte utrænede øje kunne se forskel på det OB, Michelsen trænede og så Alms OB i søndagens kamp mod Silkeborg. Jo, systemet er skiftet, dele af truppen er skiftet, men problematikkerne er de samme.

Forløsningen af truppens kvalitet lader stadig vente på sig. Sådan er hverdagen i Ådalen, det er en voldsom arv af ti modløse år, som Alm kæmper i mod. Den kamp vinder man ikke på fire måneder.

Desværre for Alm, så har den kvalitet som man kunne have håbet ville løfte OB hurtigere ikke præsteret. Med en Kadrii i vanlig form, så havde han formentlig scoret mindst fem mål på nuværende tidspunkt og dermed været garant for fire-seks ekstra point for OB.

Dette er ikke sket og desværre er det intet i spåkuglen som peger på det kommer til at ske. Andre spillere har bedre forløb pt. men tør Alm satse på dem?

OB er ikke i krise, men de er heller ikke på vej i en god retning – OB er stagneret, som så mange gange før. Hvordan Alm får OB videre, vil vise, hvad Alm kan som træner. Kan han bryde hverdagen og skabe en ny, som gør OB endnu stærkere?

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: