Blog: Mens vi venter på OB – om kriser, rettidig omhu, drømme og fundamentet på Fyn

Af Martin Davidsen
16. november 2023

Få blogindlægget læst op – find det som podcast i Stemmer Fra Ådalens kanal:

Listen to “Oplæst artikel: Martin Davidsens store blogindlæg om situationen i OB” on Spreaker.

Orker vi snart at høre mere om elendighederne i OB? De seneste måneder har været fyldt med negativitet, når det har handlet om OB, men der er ingen vej uden om. Det går dårligt, men der er også en vej ud af problemerne. Der er løsninger ude i horisonten

SFÅ-redaktør Martin Davidsen. Foto: Nicolai Berthelsen.

Det kommer vi til, men lad os lige ridse problemerne op:

  •  Superliga-holdet taber for mange fodboldkampe og ligger tredjesidst i Superligaen – faretruende tæt på nedrykningsstregen.
  •  Truppen ligner en skævt sammensat flok af tilfældige spillere på gennemrejse – den enorme udskiftning gennem de seneste transfervinduer har skabt et omklædningsrum uden sammenhæng.
  •  Cheftræner Alm, som man forlængede med i marts, er fyret og erstattet med Søren Krogh; en træner, der aldrig har været cheftræner før. Cheftrænerposten er reelt ledig fra 1. januar.
  •  Vicedirektør Steffen Nielsen undersøges for flere forskellige problematiske sager og kan risikere fyring inden årets udgang.
  •  Chefscout Adrian von Heijne sagde op for et halvt år siden, og hans afløser er endnu ikke fundet.
  •  Fodbolddirektør Björn Wesström beskyldes for at samarbejde med lyssky agenter og er samtidig under alvorligt pres på grund af den negative sportslige udvikling i OB.
  •  Ejer Niels Thorborg udtaler sig ikke og bliver derfor også beskyldt for alverdens ting af fans og omgivelser. Han er manden med det overordnede ansvar.

Hertil kommer en række andre problematiske ting; OB har ingen brugbar græs-træningsbane fra oktober til april. Klubbens stadion er slidt og det kan have konsekvenser for de kommercielle muligheder. Og der er en stigende frustration på tribunerne, hvor de aktive fans har leveret flere statements gennem efteråret i form af bannere, skældud, pibekoncerter og senest tavshed. Det ellers højt besungne fællesskab og sammenhold omkring OB er således også udfordret. Fansene viser i hvert fald deres kærlighed til klubben på en ret uforsonlig måde i disse uger. Så det er ikke en overdrivelse at kalde situationen i OB for kritisk.

Men som Winston Churchill før har sagt, bør man ikke undervurdere de muligheder, der er i en god krise. Der er lige nu en stor mulighed for at dreje på nogle afgørende tandhjul, så OB kommer videre i en god forfatning. Klubber som Randers, Lyngby og AGF har været i enorme kriser inden for de seneste 10 år og er kommet tilbage, så de i dag på en del punkter står et bedre sted end OB. OB kan også rejse sig, hvilket jeg vender tilbage til senere i dette skriv.

Formanden og fodboldudvalget
Men hvordan er man nået hertil? Og hvem har ansvaret? Det kunne der skrives bøger om, men den korte version er vel, at den aktuelle situation i OB er et resultat af de mange års beslutninger og fejlslagne ideer i klubben. Gennem mere end et årti har Odense Sport & Event opereret med et såkaldt fodboldudvalg, der har fungeret som OB’s bestyrelse. Her sidder formand og ejer Niels Thorborg for bordenden, mens Erik Laumand, Thomas Christensen, Enrico Augustinus og den til enhver tid siddende sportsdirektør (nu Björn Wesstrøm) sidder på de øvrige stole. Det er ikke helt til at vide, hvilken reel magt dette udvalg har, men vi må gå ud fra, at udvalget varetager samme funktion som en bestyrelse i Silkeborg IF, Viborg FF eller andre klubber. De skal tages med på råd, når der skal træffes beslutninger om store sager såsom trænerfyringer, større investeringer eller lignende.

I dette efterår er kritikken af særligt Niels Thorborg blusset op. Han er manden, der ejer OB gennem Odense Sport & Event, og han er en engageret bestyrelsesformand, der stort set ser alle OB’s kampe og er meget tæt på dagligdagen i Ådalen. Han bliver jævnligt beskyldt for kun at bruge OB som et erhvervsnetværk, at han ikke bruger flere penge på klubben og at han reelt er ligeglad med fodbold.

Til det er der blot at sige, at Niels Thorborg over tid har hældt 250 millioner kroner ad egen lomme ind i OB, når der har været underskud, der skulle dækkes. Han har selvfølgelig fået en masse magt og status for det, men han har brugt en del penge på OB; man kan ikke påstå andet. Nu er OB’s strategi og målsætning, at man skal være økonomisk bæredygtig. Det må i øvrigt siges at være fornuftigt at gøre sig uafhængig af en rig mand, og derfor er det også svært at forlange, at ejeren vil pengedope klubben til fremgang. Thorborgs dybe lommer skal mere ses som en garanti mod konkurs. Der står en redningsmand klar, hvis det går galt.

Jeg tvivler heller ikke på Thorborgs engagement. Han har været økonomisk og følelsesmæssigt investeret i OB i mere end 20 år, han har fløjet til og fra træningslejre, han har set træningskampe på stream-forbindelser, når han ikke selv har kunne være i Ådalen. Han brænder enormt for OB, hvilket man også kan se på de følelsesudbrud, der kommer under kampe. Man kan undre sig over, at han ikke er faldet for fristelsen og hældt en halv milliard i klubben for at opfylde sine drømme om sportslig succes. Men igen; en halv milliard er også en slags penge.

Det må være dybt frustrerende for Niels Thorborg at opleve den aktuelle nedtur, for han har prøvet stort set alt gennem 13 år: Mange penge, få penge, danske spillere, udenlandske spillere, folk med OB-historik, folk uden historik, stort akademifokus, intet akademifokus… Resultatet har været det samme: placeringer mellem nummer 5 og 10 – som oftest nummer otte.

Et skridt efter
Hvis jeg skal sætte min egen overskrift på en kritik af Thorborg og fodboldudvalgets magt, må det være manglen på rettidig omhu. Jeg har en følelse af, at OB hele tiden har været nogle skridt efter fodboldens udvikling. Hvor andre klubber som FCM, FCN og FCK har drevet fodboldens udvikling her i Danmark gennem en innovativ tilgang (data, akademi, transfers), har OB haltet efter. Der har hele tiden været en ildebrænd, der skulle slukkes først, og man har det indtryk at OB’s øverste ledelse har kigget på andre danske klubber og tænkt: ’Ah ha, sådan gør de; det skal vi også! Og dermed har OB altid været et skridt efter. Engang var det OB, der viste vejen. Nu leder man efter en vejviser.

Hvad skulle Niels Thorborg, bestyrelsen og det sportslige udvalg have gjort anderledes? Det er svært at være konkret. Udvist mere rettidig omhu og været proaktiv på nogle ting. Været innovativ. Omgivet sig med innovative og dygtige folk. I FCM har Rasmus Ankersen givetvis været en stor drivkraft gennem sin fodboldfaglighed og sit netværk. Herning-klubben har tilmed haft nogle gennemgående figurer i den øverste ledelse i årevis. I FCN har folk som Kasper Hjulmand, Flemming Pedersen, Jan Laursen med flere stået for en kultur, en kontinuitet og noget sportslig knowhow tæt på ledelsen. I FC København holdt man fast i Ståle Solbakken i perioden uden mesterskab og vendte tilbage med ny styrke. De fodboldfaglige kompetencer, kontinuiteten og kulturen har jeg savnet i OB.

Samtidig har det udefra set lignet, at OB har manglet en plan, når man gennem årene har trykket på fyringsknappen og skiftet direktør eller træner. Det tog halvandet år at finde Poul Hansen som Kim Brinks afløser i 2011. Det tog et halvt år at finde Jesper Hansen som Poul Hansens afløser i 2013. Det tog et halvt år at finde Michael Hemmingsen som Jesper Hansens afløser i 2019. Det tog så et år at finde ud af at Hemmingsen manglede de kompetencer, man ønskede, og så kunne hans afløser Bjørn Wesstrøm først tiltræde et år senere i 2022.

Niels Thorborg beskyldes for at ville bestemme meget i OB, men jeg oplever egentlig, at Thorborg giver nøglerne til den til enhver tid siddende sportsdirektør (og træner). Så jeg tror ikke at han er magtfuldkommen. Thorborg er selvfølgelig tæt på, når der skal træffes afgørende beslutninger – som vi har været inde på også sker i andre klubber – men jeg er ret sikker på, at sportsdirektørerne har stor handlefrihed på den normale drift. Det kan vi også se på de retningsskift, der er foretaget. Forskellen på Jesper Hansen og Bjørn Wesstrøm viser jo netop, at det ikke er den samme mand (Thorborg), der har hånden på rattet, for her kan du tale om et markant skift i transferstrategi.

Så det er slingrekursen, der er problemet, men det er godt nok også svært at holde fast og satse på kontinuitet, hvis hele omverdenen skriger krise. Men man skal også passe på, hvad man ønsker sig. Der var virkelig mange, der gerne ville have Jesper Hansen fyret som sportsdirektør. Han blev så afløst af Michael Hemmingsen og siden Bjørn Wesstrøm. Spillere som Troels Kløve og Alexander Ludwig var billedet på Jesper Hansens transferpolitik, og de blev udskældt for at være en middelmådige og ”kedelige” tilgange. Nu har man fået spillere som Tyler Burey og Sauli Väisänen i truppen i stedet. Er det bedre? Man skal passe på, hvad man ønsker sig.

Lige nu er der også et stort kor, der ønsker Wesstrøm ud af vagten, ligesom der gennem de seneste 13 år har været markant kritik af de til enhver tid skiftende ledere. Niels Thorborg valgte af afskedige Kim Brink, Lars Olsen og Viggo Jensen i efteråret 2010, fordi han ønskede noget andet. Man skal passe på, hvad man ønsker sig.

Der er også fans, der ønsker at Niels Thorborg sælger klubben til en ny ejer. Jeg hører på flere vandrør, at der er masser af interesserede købere – endda købere, der gerne vil dele magten. Men har OB-fans lyst til at få ejere som de fik i SønderjyskE eller Esbjerg? Eller blive en del af en ”flerklubsfamilie” som i Brøndby? Igen; man skal passe på, hvad man ønsker sig. Man skal i hvert fald gennemtænke sine drømme.

Mere interessant er det måske at kigge på, hvad Niels Thorborg og OB kan gøre for at komme ud af de aktuelle problemer. For der er løsninger forude, og der er et fundament at bygge på. Det er faktisk min ædruelige påstand.

Tre fundamenter at bygge på
Når man kigger på OB udefra i disse uger, er det let at få det indtryk, at klubben sejler mod afgrunden og har kurs mod 1.division og det, der er værre. Men man må huske på, at der trods alt er et fundament, som er værd at bygge på. Der er en klub, som fungerer på mange punkter. Der er muligheder for at grave sig ud af problemerne.

Lad mig pege på nogle tre afgørende områder, som OB kan bygge en ny og stærkere fremtid på:

Økonomien: Da vi optog podcast i søndags, stillede den tidligere OB-U19-træner Kim Engstrøm da også spørgsmålstegn ved, om det hele nu sejler. Han pegede på, at økonomien i OB vel er stærkere end nogensinde, hvilket vi må antage er korrekt efter sommerens store spillersalg. Det er mere end sandsynligt, at OB/Odense Sport & Event næste år vil præsentere et rekordstort økonomisk overskud for 2023. Det kan OB og klubbens fans ikke bruge til noget lige nu – men det giver da et økonomisk fundament for at foretage nødvendige investeringer. Sammenligner man med klubber som Esbjerg og AaB, så blev deres sportslige deroute fulgt af en tilsvarende økonomisk nedtur. Sådan ser prognosen ikke ud for Odense Sport & Event, hvor der har været sorte tal og et næsten ubetydeligt minus i regnskabet i tre af de seneste fire år (kun Corona 2020 var stort minus) – og hvor man altså kigger ind i et kæmpe overskud for 2023. Ifølge mine oplysninger er alene transferoverskuddet i OB på omkring 80 millioner kroner. Der er noget at rutte med, og de penge må aktiveres i enten faciliteter, spillere eller noget tredje, der kan gavne klubben på sigt.

Akademiet: OB’s talentudvikling fungerer på mange måder godt. Der er masser af spillere på diverse unglandshold, og det aktuelle Superliga-hold har hele otte akademispillere i truppen. Fire af dem spiller endda mere eller mindre fast. De mangler måske bare nogle profiler at læne sig op ad. Samtidig er de unge spillere fornemme repræsentanter for OB, når de stiller sig frem. Hans Chritian Bernat og Tobias Slotsager er nogle af de mest populære OB-spillere, blandt andet på grund af deres væsen og personlighed. I ungdomsrækkerne ligger OB i Top 5 i U19 Ligaen og fører både U17 Ligaen og U15 Ligaen. Rundt om i Europa og i Danmark løber der spillere rundt, som har fået sin fodbolduddannelse i OB. Tænk Mikkel Desler i Toulouse, Rasmus Falk i FCK, Jacob Rasmussen og Mathias Greve i Brøndby. Oliver Christensen i Fiorentina. Mads Frøkjær i Preston. Og jeg kunne blive ved. OB’s opgave er at få skabt en bedre transition fra akademi til førstehold og dermed skabe en stærk kultur. Man er på rette vej, men man kan dreje endnu mere på det håndtag. Og måske skal man prioritere at få nogle af de gamle OB’ere hjem; det er mystisk, at OB ikke er lykkedes med at hente folk som Daniel Høegh, Jacob Barrett Laursen og Christian Sørensen til klubben, selvom alle tre har vist konkret interesse i et comeback inden for de seneste tre år. Mig bekendt er det faldet på økonomi, men nogle investeringer kan ikke kun gøres op i et regneark.

Omgivelserne: Kan man måle en klubs potentiale på sine omgivelser? Min påstand er ja. I mange år talte man om potentialet i AGF udelukkende på grund af klubbens placering i Aarhus. I Odense er det relevant at tale om det samme. OB varetager Fyns største erhvervs- og sponsornetværk med op mod 1000 virksomheder, der bakker op om klubben. OB’s tilskuertal er fortsat relativt høje, når man tænker på de sportslige problemer, og jeg ved, at større klubber har haft snøren ude efter nogle af OB’s kommercielle medarbejdere, fordi de har vist stærke resultater. Fanscenen i Odense er stærk, og den vil kun blive stærkere med sportslig succes. Der er virkelig skabt et stærkt fundament her. Hertil kommer en sund amatørafdeling med hundredvis af medlemmer, unge som gamle, som holder af OB. I det hele taget er der rigtig mange mennesker, der elsker OB og som holder af klubben – også i modgang. Det er en kæmpe ressource, som man bør involvere og engagere endnu mere – også selvom de kan være besværlige nogle gange.

Et spørgsmål om kommunikation

Men hvad tænker OB om fremtiden? Hvad tænker Niels Thorborg, Enrico Augustinus eller en af de andre nøglepersoner fra fodboldudvalget? Det ved vi ikke endnu, for al kommunikation er lige nu deponeret hos fodbolddirektør Björn Wesström. Han er som nævnt selv under pres aktuelt og kan jo ikke svare på sin egen situation. Han har heller ikke ansvar for hverken fortidens synder eller OB’s forfatning om 20 år. Træneren skal sørge for at vinde i år. Direktøren skal sørge for at vinde om 3 år. Bestyrelsen skal sørge for at vinde om 10 år. Derfor vil vi gerne høre fra bestyrelsen.

I foråret 2021 blev der præsenteret en Strategi 2026, men det var mest nogle målsætninger på 6-7 ark i en powerpoint. Der stod ikke meget om, hvordan man ville nå dertil. Er der nogle underliggende dokumenter, der beskriver hvordan klubben vil nå sine mål? Efterlever man strategien i hverdagen? Hvad handler strategien egentlig om udover de flotte ord i papiret, der kunne være skrevet ned på en eftermiddag? Det kunne være stærkt af OB invitere endnu mere ind i maksinrummet – lidt som man gjorde sidste vinter til nogle aftener på Nature Energy Park, hvor man gik i dybden med flere del-elementer.

Det foregik dog uden den øverste ledelses tilstedeværelse. Og det er egentligt min primære kritik af Niels Thorborg: Den manglende kommunikation. Når et skib tager vand ind, kigger man efter kaptajnen. Hvad tænker han om det hele? Hvad vil han gøre ved det? De gange Thorborg har været med i Stemmer Fra Ådalen, har han gjort det fremragende og givet god indsigt i sine tanker om udviklingen af OB. Han er reelt OB’s stærke mand, og han vil kunne slå mange myter og påstande om sit engagement i OB ihjel ved at stille sig frem. I januar sagde direktør Enrico Augustinus at ’transparens’ er et af fem kerneværdier i Odense Sport & Event, så det håber jeg, at klubben vil efterleve.

OB har nu inviteret til et dialogmøde med klubbens fans 6. december (sikke en dato!), hvor presse som Stemmer Fra Ådalen også er akkrediteret. Det er et godt signal, men her er det igen Björn Wesström, der køres i stilling som manden, der skal svare på spørgsmålene. Han har kun ansvar for en del af OB, men der vil givetvis være også folk, der gerne vil vide om baneforhold, stadion, budgetter, organisation. Det er områder, som ikke er Björn Wesströms, men det er også områder, der betyder noget for de nysgerrige omgivelser, der jo egentlig bare ønsker alt godt for OB.

Der kommer til at være mange spørgsmål til OB den 6. december – årsdagen for OB’ største stund, sejren over Real Madrid.

Vi er mange, der er spændt på at høre svarene.

Martin Davidsen er redaktør på Stemmer Fra Ådalen. Han har arbejdet som fodboldjournalist og forfatter gennem mere end 15 år og dækket OB og Superligaen for medier som Tipsbladet, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han har desuden skrevet fire bøger om fodbold – heriblandt Miraklet i Madrid om OB’s sejr over Real Madrid samt Mirakelmageren om Richard Møller Nielsen.

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen

Skriv en kommentar

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?