En kær ven og mangeårige OB-fan skrev mandag morgen, at han glædet sig til at høre min vurdering af rigets tilstand i Ådalen. Han mente, at det ville være svært for mig at dyrke den lyse side.

Der skal ikke herske tvivl om, at OB har været ramt af uheld, som både Leif Rasmussen og Martin Davidsen har pointeret i deres dækning af de seneste par uger, men et er uheld, noget andet er det fundament, som OB burde have stået på nu; det virker til at konstrueret som taget på Ny OUH, kun en tredjedel er holdbart.

Om lidt venter kogepladekampen mod AaB, og der skal mere end bare justeres; man skal nærmest genopføre holdet, således man kan stille med elleve mand fredag aften i forårets spydige vejrforhold på en bane, som ikke lægger op til flot fodbold.

Den lyse side

Fodbold foregår om søndagen, som regel, og om mandagen kan vi så alle tage trænertrøjen på og kaste hold op og ned ad formbarometeret – det gør os til mandagstrænere. I realitet er det dog aldrig den enkelte søndag som betyder alverden. Selvfølgelig kan turneringsformen intensivere søndagens betydning, hvis man ikke har præsteret tidligere på sæsonen.

Der er ca. en fire-seks uger om året, hvor fodboldspillere ikke træner sammen med holdet, dvs. der er 46-48 uger, hvor de gør. Mange af disse uger er langt mere afgørende end søndage i februar og marts for hvordan holdet er stillet i konkurrencen med andre hold. En topseks-position tabes altså hele sæsonen og ikke kun i de sidste fem kampe, selvom den analyse er hurtigst.

Skal OB i top seks, så skal man helst hente mellem 17-19 point på hjemmebane, og helst imod de direkte konkurrenter i kampen om topseks og de evt. bundhold. Her har OB ikke leveret, de har kun hentet tolv point indtil videre på eget græs med sejre over FCK, Lyngby og Horsens. Man har spillet uafgjort mod Randers, Silkeborg og Brøndby og tabt til Viborg, FCN, FCM og AGF.

Hvad har det med den lyse side at gøre, kunne du rimeligt spørge? Ikke meget, men det illustrerer, at OB reelt set bør være længere fra en top seks end man er. AGF (15), Brøndby (15), Silkeborg (16), Randers (17) og Viborg (19) er alle foran OB i denne sæson. OB har altså allerede inden vi gik ind i foråret ikke spillet sig i en gunstig position ift. topseks.

Den bevidsthed har man haft i Ådalen, men har selvfølgelig kæmpet for at kunne præstere i kampene indtil videre, men sværhedsgraden var synlig for alle, inden man gik ind i foråret.

Den lyse side skal være realismen, og at man ikke er længere væk, end man er. OB har som det eneste af de hold de er direkte i konkurrence med radikalt ændret deres stil inden for de seneste to sæsoner. Tilgangen til spillet var fuldstændig anderledes under både Michelsen og Hemmingsen, og det skifte man har lavet, har vist sig at være for stor en omvæltning til at kunne forløses inden for Alms første to sæsoner.

Derfor er det også ekstremt vigtigt, at man ikke ryster på hånden nu. Forlængelsen med Alm skal formentlig ses som et udtryk for, at man overordnet mener, at man er på vej i den rigtige retning, og at den retning skal dyrkes, indtil lyset bryder frem.

Fugt i fundamentet

Kritikken af det overstående transfervindue fik en god portion kunstigt åndedræt i kølvandet på nederlaget til FCK. Wesström havde forsømt at rekruttere de nødvendige erstatninger for Gigovic og Jebali. Dette er uden tvivl en legitim analyse. Jeg har selv påvist i en tidligere blog, hvor afgørende Jebali har været for OB’s pointsnit i de seneste sæsoner.

Jeg kunne også bruge en stor del af denne blog på at bevise, hvorfor Martin Hansen, Bjørn Paulsen og Mihajlo Ivancevic altid skal spille sammen – de har nemlig et pointsnit på 1,8 og ingen nederlag – men jeg vil hellere adressere, at OB mangler bredden, især defensivt.

At mangle bredde handler ikke om at mangle spillere, men om at mangle spillere med kvalitet, af de fem centerbacks man har i truppen, er springet fra Paulsen og Ivancevic ned til Skjelvik, Omar Jebali og Slotsager for stort. Man mangler en centerback med kvalitet. Det har været ekstremt tydeligt i de første tre kampe efter vinterpausen, at OB virkelig mangler en leder i forsvaret.

Ydermere har man ikke været afklaret i forsvaret, Grubbe har virket rystet i sit spil på højrebacken, noget som jeg ikke så i efteråret. Også på den centrale midt (6’erne) har niveauet ikke været godt nok. Mod FCK spiller Tverskov også klart bedst i de perioder, han er i forsvaret.

Det er bekymrende, at man ikke har mere kvalitet i truppen end man har. Det er udstillende, hvor uafklaret OB er i vigtige situationer i kampen. Dødbolde mod et traditionelt dødboldssvagt FCN, men værst for mig rent taktisk blev det, da man i undertal vælger at forære siderummene til FCK.

Ved 2. halvlegs begyndelse spiller OB 4-3-2, hvilket fuldstændig åbnede banens siderum for københavnerne og gjorde OB ekstrem sårbare, fordi både Daramy og Gonçalves er tovejsspillere med hurtige fødder. Dem vil man aldrig have i en 1v1-situation defensivt. Rystende at trænerteamet traf den beslutning.

Manglende kvalitet hos de næstbedste spillere og manglende kvalitet i den taktiske omstilling har gjort OB dårligere i dette forår, end hvad man burde have været. Jeg ved godt, det ikke er OB’s strategi, men hvis vi ser på de nærmeste konkurrenter igen, så har de alle et langt mere organiseret defensivt fundament, end det OB ønsker at operere med. De er mere kompakte i de fleste af spillets faser, hvorimod OB spiller med større risiko, for at kunne true efter en omstilling.

Mit sidste svirp i denne del handler også om kvalitet. Når OB netop vil lade tre-fire spillere hænge i overgangen fra højt pres til lav blok, for at kunne profitere af de spilleres hurtighed, så skal man investere fundamentalt anderledes i rekrutteringen af 6’ere. Jeg vil mene, at truppens dyreste spillere skal være 6’erne. Hverken Tverskov eller Manneh er gode nok med og uden bold til at forfølge det ambitionsniveau, OB har for spillet.

Tverskov har de defensive ting i orden, men han er ikke stærk nok på bolden til at kunne bære holdet, og det skal 6’eren hos OB.

Fredagens kamp

Ivancevic, Minteh og Adelgaard er med sikkerhed ikke med mod AaB fredag aften, derudover er det heller ikke sikkert at Paulsen og Hansen bliver klar, selvom de træner, så har det endnu ikke været på de 100 % som er kravet for at kunne starte inde. Det må give Alm en vis kløe i hovedbunden.

Skulle Paulsen og Hansen endnu engang melde afbud, så ser OBs bagkæde formentlig således ud: Bernat – Mickelson, Slotsager, Skjelvik, Grubbe. Man kunne overveje at lade Tverskov glide ned i forsvaret og skubbe Skjelvik ud på backen, det vil formentlig koste Mickelson startpladsen.

Længere fremme af banen vil det betyde, at Thrandárson og Mustafic skal kæmpe om at starte ved siden af Manneh, lige nu ser islændingen ud til at føre i den konkurrence. Endelig er der de fire forreste. Mintehs fravær gør det åbenlyst at genvælge de fire som startede imod FCK.

Balancen på holdet er under alle omstændigheder brudt. Alle med hang til OB skal håbe, at Paulsen og Hansen er klar, og at de ikke er rustne i deres aktioner. De to alene kan blive afgørende for, hvordan kampen mod de nordjyske nedrykningskandidater ender.

AaB har i deres to seneste kampe profiteret af at spille mod formsvage hold. Viborg har ikke spillet 90 gode minutter endnu, og sejren over Horsens lugter mere af krise hos Horsens end et Viborg-hold i form. Især offensiven hos Viborg fungerer ikke, hverken presspillet eller afslutningsspillet har den skarphed, som det havde i efteråret.

FCM kunne mobilisere europæisk energi, men Gartenmanns selvmål mod Sporting er billedet på, hvor FCM er nu, i spillemæssig og pointmæssig krise, også midtjyderne er hårdest ramt på deres offensive formåen med og uden bold.

At modstanderne er dårlige, fjerner ikke den flig af håb og selvtillid to kampe uden nederlag kan give et hold som AaB, som trods mange vanskeligheder har en meget konkurrencestærk trup. Skulle AaB tage turen ned, kan det sammenlignes med OB’s egen tur ned tilbage i sluthalvfemserne. To good to go down!

Umiddelbart kommer AaB også med de bedste kort til kampen. OB er plaget af skader, karantæner og manglende stabilitet – og er dermed det tredje formsvage hold i træk, som AaB skal møde. Man kunne gå så vidt og sige, at uafgjort vil være godkendt for fynboerne.

Sådan kommer de dog næppe ud til kampen, forhåbentlig kommer man stærkt ud for at vise det fynske publikum, at kampen i Parken var en enlig svale. Faktisk må man gerne gentage de første tyve minutters energi udladning fra Parken, så tror jeg AaB vil få det sværere, end de har haft det mod Viborg og FCM senest.

Kogepladen er skruet helt op, men det er den jo altid, når det kommer til fodbold på Fyn og på mandag er vi alle eksperter igen.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidligere fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores faste ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. 

Foto: Nicolai Berthelsen/OB fra Sidelinjen