Blog: Et blik på backernes betydning i OB

Af Thomas Dahlslykke
28. juli 2021

Dengang jeg startede med at spille fodbold, var hierarkiet tydeligt i startopstillingen. Målmand, centerbacks, central midtbane og angriberne var øverst i hierarkiet, resten var fyld. Angriberen var ofte allerøverst, fordi han scorede målene. Denne hierarkisering findes stadig i dag, hvor det oftest er angriberen som koster mest, oftest angriberen som kåres til man of the match og så videre.

Allernederst i hierarkiet fandt man backen. Dengang var man som back primært en markør eller som en del vil kende under betegnelsen ‘højre eller venstre dør’, som havde til opgave at dække modstanderens angriber.

Sådan er det heldigvis ikke mere. I dag er backs blevet et offensivt våben i meget mere kompliceret udgave. Til slutrunden så vi, hvordan Joakim Mæhle næsten blev en venstrefløj, når Danmark var i boldbesiddelse, samtidig blev Andreas Christensen som højre centerback ofte skubbet op som 6’er. To forskellige backroller, som tilbyder to forskellige dimensioner til spillet.

OB-backs

OB har haft et væld af dygtige backs gennem tiden. Steen Nedergaard og Michael Schjønberg spillede backs i Miraklet i Madrid, senere fandt Lars Jacobsen, Fernando Derveld, Chris Sørensen og mange andre dygtige backs vejen til det bedste fynske mandskab gennem de seneste 50 år.

I den seneste succesrige sæson (hvor klubben sluttede som nr. 5…) var det i høj grad også de to backs, som var med til at skabe de gode resultater. Med Ryan Johnson Laursen på højre og Jacob Barrett Laursen på venstre wingback formåede OB at skabe farlige omstillinger over siderne.

Status for backsituationen i OB i dag er, at der er to ’rene’ venstrebacks i Jørgen Skjelvik og Mathias Brems og en færdigskolet højre back i Ryan Johnson Laursen. Så har Robin Østrøm dækket højre backen rimelig ofte, pga. Laursens skader.

Det ligner i træningssessionerne, at Østrøm skoles i at spille backen, selvom han selv har udtrykt, at han hellere vil spille 6’er eller centerback – den udtalelse er dog ikke fra denne sæson, så måske har han accepteret, at vejen til spilletid i OB er via højre back. William Kvist begyndte også sin seniorkarriere på backen i FCK.

Backens rolle under Alm

Under Jakob Michelsen var backerne til tider chancekreatører, men oftest endte de som ekstra garderinger i defensiven. Med de to Laursen’er i topform var backspillet forrygende i offensive, men når de manglede, manglede OB at blive farlige i siderummene.

Under Andreas Alm er det i første omgang ikke de to backs, som skal kreere spillet eller chancer; pt. har OB færrest indlæg af alle hold i Superligaen efter to runder. Mod FCM skete det flere gange at Skjelvik søgte indad i banen i restforsvar, og Østrøm lagde sig foran en trebackkæde, for at lukke centrum. Mod Randers dækkede OB mere bredt i en flad firebackkæde. Backerne fungerede i begge kampe mere som defensive balancespillere end offensive trusler.

Jeg tillægger, at taktikken mod både FCM og Randers var, at man ønskede at stoppe de to modstanderhold, hvor man anså de var farligst – FCM centralt og Randers bredt.

Når backerne kommer med offensivt, så sker det, hvis de seks forreste ikke kan gennemføre omstillingen, og OB dermed søger at etablere et fase to spil midt på banen. Her skal backerne angribe siderummene og dermed trække modstanderne bredt.

Det ligger ikke Østrøm naturligt at lave overlap og komme med i omstillingerne, men det kan han lære, hvis trænerteamet vil det. Skjelvik har en mere naturlig fornemmelse for, hvornår han skal komme med. Relationen mellem backerne og deres kantangriber er heller ikke helt skarp endnu, men det handler om spilletid sammen på banen – kontinuitet bliver afgørende for succes over tid.

Backens betydning for succes

Havde Liverpool vundet den engelsk mesterskab uden Trent Alexander-Arnold og Andy Robertson? Nej!

Havde England nået finalen til EM, hvis Kyle Walker ikke havde spillet højre back? Næppe!

To typer backs, men begge uhyre vigtige for sine hold. I OB-skala kan Østrøm mere naturligt udvikle sig til at blive en Walker-type, hvorimod Laursen nok mere minder om en Alexander-Arnold. Derfor kunne det give god mening at bruge Østrøm i kampene, hvor OB forventer at have bolden meget lidt og bruge Laursen i kampene, hvor man forventer at have bolden meget.

Randers-kampen illustrerede faktisk dette meget fint, Alm så, at OB var ved at vinde overtaget i boldbesiddelsen og bragte derfor Laursen i stedet for Østrøm, hvilket på nogen vis også viste sig at være et godt våben. Bl.a. er det Laursen, der trækker Randers-forsvaret bredt ved Sabbis giftige stolpeafslutning til sidst i kampen.

Dygtige backs hænger ikke på træerne, og selvom Østrøm offensivt ikke bidrager med så meget, kan hans defensive evner måske give Sabbi den taktiske frihed, som gør ham til en endnu bedre kantangriber. Jeg mener ikke, at en back partout skal komme i overlap hele tiden, hvis backen ikke har den force.

Lige nu har succeskriteriet for OB’s back været at skabe en defensiv balance på holdet, og det har de i udstrakt grad formået, mener jeg. Når man spiller så offensivt som OB gør – uden at have bolden i ret lange perioder – så får backerne ikke den samme offensive rolle, og derfor kan de virke til at være mindre betydningsfulde, men faktisk er det deres defensive indsats, som gør, at offensive kan sprudle.

Skal OB rekruttere en back mere?

Mathias Brems har spillet 78 minutter for OB indtil videre. Minutterne blev spillet i sommeren 2020, hvor han fik henholdsvis 45 minutter hjemme mod SIF (i U19-holdets hyldestkamp) og 33 minutter mod SønderjyskE. Siden da han har haft en del skader, og dermed ikke spillet alverden for U19-holdet. Derfor virker det til, at han er langt fra kampformen, og som førsteårs-senior med udsigt til kampene i reserveligaen (som ikke har haft den nerve som for alvor gør kampene brugbare), så kan det måske være svært at se ham bryde igennem.

Spørgsmålet er, om han med fordel kunne lejes ud til en 1.divisionsklub, men er han attraktiv nok for dem pt.?

Laursen har ligeledes været så ramt af skader, at han siden siden sæsonen 18/19 (hvor han spillede 30 kampe) kun har spillet 39 kampe på to sæsoner. Spørgsmålet er, om han kan være fit gennem hele denne sæson?

Tidligere har Alexander Juel Andersen spillet højre back, så det mest oplagte ville nok være at rekruttere en konkurrent til Skjelvik, for det er Brems pt. ikke. I samme ombæring kunne man sende Brems på et lejeophold.

Jeg tvivler dog på, at det sker. OB sendte Oliver Lund videre i karrieren, og han endte i AGF – det fortæller meget fint, hvor svært det er at finde gode backs for superligaholdene.

Alm virker afklaret

Af det jeg har set indtil videre, virker Alm afklaret med backsituationen i OB. De backs, han bruger, bruges som de skal. De udvikles til træningen og sendes taktisk velafbalanceret i kamp. Spørger man ham – eller spørger man Michael Hemmingsen – vil de begge formentlig være tilfredse. Hemmingsen vil måske følge op med, at man selvfølgelig følger markedet tæt.

Jeg mener, at OB står et fornuftigt sted. Både Skjelvik og Østrøm og Laursen har hver især deres svage punkter, men de har også deres tydelige styrker. Selvfølgelig kommer de til at koste mål; det gør forsvarsspillere næsten ligegyldigt, hvilket niveau de er på.

Det, vi i højere grad skal holde øje med, er, om offensiven bliver ved med at have den frihed, der gør, at den kan præstere.

Bevidstheden om backens betydning har heldigvis ændret sig siden min barndom. I den taktiske værktøjskasse kan de bruges på mange forskellige måder. Der er i hvert fald ikke mange hold, der spiller med en ‘højre eller venstre dør’.

Thomas Dahlslykke er underviser i retorik, fodboldtræner og OB-sympatisør og har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: