Blog: Den svære vej

Af Thomas Dahlslykke
16. november 2021

Over de seneste par uger har der været nogen kritik af Stemmer fra Ådalen på sociale medier. Måske ikke mere end der plejer at være; jeg har bare først set det i denne periode. Kritikken er i min optik meget interessant, fordi den grundliggende set handler om den afmagt, mange fynske fans har.

Drømmen om storhed (eller bare top seks) fylder også for de fans, som giver sig tid til at lytte til SFÅ’s ugentlige podcasts. Derfor kommer frustrationerne også, når OB ikke leverer, og SFÅ forsøger at forklare hvorfor. Kritik skal være saglig, og også gerne faglig, men det kan godt misforstås som leflen.

Den misforståelse vil jeg gerne prøve at fjerne gennem denne blog. Den bliver lang, fordi den ønsker at vise hvor OB var, hvor OB er, og hvor OB er på vej hen. Den læner sig op ad Dan Hammers og Mads Davidsens internationalt anerkendte fodboldbog Hvor svært kan det være, for at sikre sagligheden og fagligheden.

En bæredygtig klub

Et centralt billede på, hvornår en klub er bæredygtig, er, når der er en klar sammenhæng mellem de valg man træffer. Hos Hammer og Davidsen er den oplagte vej til langsigtet succes, at man først og fremmest har en strategi og en vision som klub.

Dernæst skaber man den (1) spillestil og filosofi, som man mener passer bedst, både til klubben, og til den fremtid klubben ser ind i. Herefter skaber man en (2) arbejdsmetodik, som forløser denne filosofi. Så lægger man en strategi for (3) rekruttering, og definerer hvordan (4) akademiet skal fungere.

Og først her kommer (5) cheftræner i spil. Han skal kunne passe ind til og acceptere visionen, spillestilen, arbejdsmetodikken, rekrutteringsstrategien og akademiet. Det sjette punkt er (6) transfers. Endelig skal hele processen evalueres løbende, og konklusionerne fra evalueringen skal indarbejdes.

Denne model viser tydeligt progressionen; basen for succes er, at man har en fælles retning for klubben, og at denne retning ikke væltes af uhensigtsmæssige valg.

Usundt

Hvor var OB, da Jakob Michelsen ankom til klubben i 2018? Ud af de seks punkter for den bæredygtige klub, så var det kun punkt fem og seks OB relaterede sig til dengang. Godt nok var Akademiet i gang med at få sit gennembrud, men det spillede ikke nogen videre central rolle for Superligaholdet.

OB manglede en strategi og vision i 2018, i hvert fald én som var tydelig for omverdenen (og nej, det at skulle i top seks hvert år er ikke en strategi og vision, det er et delmål i visionen). OB manglede også en arbejdsmetodik.

Man gav Michelsen nøglerne til Superligaholdet, og i en eller anden grad havde man også givet nøglerne til Akademiet til Tonny Hermansen. Man havde som klub altså efterladt ansvaret for, hvordan der skulle arbejdes ved to personer og ikke selv udstukket retningen.

Det betød, at der blev arbejdet vidt forskelligt på hhv. Akademiet og Superligaholdet. Et eksempel kunne være brugen af data. Så sent som i januar 2021 skulle OB spille en træningskamp mod HB Køge, kampen kunne ikke streames i første omgang, bl.a. fordi OB ikke ville optage den til internt brug.

Det ville HB Køge derimod gerne og derfor endte den alligevel med at blive streamet. På OB’s Akademi havde det været fast procedure igennem flere år at optage hver eneste kamp, og ofte også træningerne, som en del af spillernes udvikling. Der var altså ikke nogen konsensus i klubben om, hvordan man fx arbejdede med data.

Dertil havde man ikke en fasttømret rekrutteringsstrategi, man vidste ikke, hvad man manglede, for man vidste ikke, hvordan man ville spille. Man vidste ikke engang fra uge til uge, hvordan OB ville spille. Mit yndlingseksempel er kampene mod Lyngby FC og AC Horsens i efteråret 2020.

OB havde i perioden op til de to kampe spillet lidt mere offensivt og boldbesiddende, end man havde gjort i sæsonerne inden. Man havde dog ikke fået de point, som man havde håbet på. Derfor havde man ændret på udtrykket og valgte en defensiv plan mod de to klubber, som på det tidspunkt lå under stregen, og som i sidste ende også rykkede ned.

Disse kampe viste med al tydelighed, at Michelsen er en pragmatiker, som ikke føler sig låst af spillestilsværdier. Hammer og Davidsen skriver, at denne type træner ikke passer ind i klubber, der ønsker at være bæredygtige.

OB arbejdede dengang efter det, som kaldes den usunde model, hvor træneren definerer spillestilen, arbejdsmetodikken, rekrutteringen og brugen af akademiet. Når resultaterne er gode, skyldes det som regel held og tilfældighed, og når resultaterne er dårlige, skyldes det træneren.

Det er i hvert fald Hammer og Davidsens tese og jeg tror de har fat i den lange ende her.

Sådan har OB arbejdet siden Miraklet i Madrid. En hård dom, men ikke desto mindre, så viser de utallige trænerfyringer, de meget forskellige spillestile og den enorme mængde af fejlrekruttering, at der er noget om det, jeg påstår.

Særligt slemme har de seneste ti år været, fordi OB ikke længere kunne rekruttere i samme liga, som FCK, FCM, Brøndby og senere også AGF. Dyre rekrutteringer er dog kun vejen til umiddelbar succes, men ikke vejen til længerevarende, hvilket først Brøndby og senere FCK også har indset.

Dertil er OB’s problem også, at man simpelthen ikke har fået nok ud af de rekrutteringer, man har foretaget. En Rasmus Jönsson, som kom fra et godt forløb i AaB, men i realiteten var så plaget af sine skader, at det gjorde ham dårligere end niveauet var til. Det samme kan siges om Janus Drachmanns anden og tredje sæson i OB.

Når hatten skal hænge på, at man henter de rigtige spillere, på det rigtige tidspunkt, så er risikoen for at fejle stor. Desværre for OB har tendensen af rekrutteringer peget imod, at man har hentet spillere som enten var over the top eller meget tæt på. Dyre, men i virkeligheden uden niveauet.

OB var tydelig præget af: ”En kortsigtet kultur, hvor alle er bange for at tænke længere end den næste kamp” – citat Hammer og Davidsen, s. 206.

Fra stabil midterklub til potentiel ligavinder

OB må betegnes som en stabil midterklub, der siden sæsonen 12/13 ikke har været i alvorlig fare for at rykke ud af Superligaen. Ifølge Enrico Augustinus har OB endda i de seneste sæsoner betalt rigeligt til, at OB burde have været i topseks, men dette har dog ikke været tilfældet.

OB vil gerne tage springet op til top seks, på sigt top fire og spille med om mesterskabet, i de sæsoner hvor de store klubber misser det. Strategien og visionen 2026 er begyndelsen på denne rejse væk fra midten og op mod toppen.

Det er dog ikke kun placeringen i rækken, som interesserer OB’s ledelse. Det er også vejen derhen. Den kortsigtede kultur bliver nemlig udfordret i strategien, når det kommer til Akademi-spillernes berettelse på Superligaen.

Der er sat procentsats på, hvor meget spilletid de skal opnå. Der drømmes om, at de kan sælges for at sikre fremtiden. Talenterne skal ikke blot spille, de skal være løftestangen, som gør OB til en bære- og konkurrencedygtig klub.

Udover at Akademiet pludselig spiller en central rolle, så har OB også defineret en spillestil, en arbejdsmetodik og ansat en træner, som ikke bare køber ind på filosofien, men også har et afklaret forhold til rekrutteringen af spillere.

Denne forandring i måden at tilgå den daglige drift af Superligaholdet, har øjensynliggjort en del problematikker, som igennem efteråret har været temaerne i SFÅ’s kampnedtakt/optakts-podcasts. Især holdsammensætningen er blevet diskuteret. Har OB de rigtige spillere til den måde de vil spille på?

Spillestilsværdier

I Ådalen arbejder man med værdier: Viljestyrke, Ihærdighed, Energi, Robusthed, Optimisme, Bevidst. Disse elementer skal være til stede, når man ser OB spille. De er dog også så flyvske, at det kan være problematisk at bruge dem som rettesnor.

Hammer og Davidsen oplister nogle kontraster som måske bedre kan fungere som en rettesnor for, hvad det er OB vil og derfra kan man vurdere om hvad OB mangler i truppen.

Konstruktiv eller destruktiv?

Proaktiv eller reaktiv?

Kontrol eller kaos?

Systematisk eller fysisk?

Kollektiv eller individuel?

Flydende eller fyldt med pauser?

Perception eller vilje?

Ordene markeret med sort er dem, jeg mener OB efterlever, når de spiller. OB vil gerne være offensiv og målsøgende, når man læser strategiens ord om spillestil. Det er især valget af kaos, som understreger denne offensive tilgang.

Bolden bliver hurtigt sat på spil, for at overrumple modstanderen. Noget andet, som er anderledes end tidligere i OB, er fokusset på det kollektive. OB’s individualister skal nu løbe derhen, hvor træneren mener, de skal og ikke bare derhen, hvor de selv synes.

OB vil dominere kampene ved konstruktiv og proaktiv omgang med og uden bold, bundet op på viljen til at presse modstanderen. Disse værdier skaber nogle udfordringer for spillermaterialet. Fx er Emmanuel Sabbi, Bashkim Kadrii og Issam Jebali alle hentet til klubben på et tidspunkt, hvor den offensive stil var mere individuel orienteret.

Denne forandring har været problematisk for OB, den har virkelig synliggjort, at relationerne i offensiven ikke har været prioriteret. Denne systematik, som Andreas Alm arbejder på at inkorporere, udfordrer spillermaterialets tilgang til fodbold.

OB forsøger at gøre banen mindre ved at skubbe forsvaret længere frem, når man angriber. Det gør bl.a. at pladsen til Jens Jakob Thomasen og Aron Thrandárson bliver mindre og ofte bliver bolden sparket over midtbanen. Især Thomasen har det sværere i denne type kompakte fodbold.

Forsvaret har også haft det sværere, bl.a. har hurtigheden været en udfordring. Man skal kunne positionere sig ud af manglende hurtighed. Jeppe Tverskov formåede mod Brøndby at levere på et meget højt niveau i positionering mod Superligaen nok hurtigste offensiv.

Sidst, men ikke mindst, så har OB mange pauser i spillet. Ved noget så simpelt som indkast forsøger OB at lokke modstanderen til at gruppere sig omkring bolden, og så skabe muligheden for Thomasen og Thrandárson at vende spillet til de frie områder, hvorfra man så kan angriber. De giver mange pauser i spillet, som skaber muligheden for temposkift.

Vejen til et bedre OB

”En spillestil skal derfor beskrives og implementeres, fordi: succes oftest vil opstå, når flest muligt ved, hvad og hvornår de skal gøre [noget] på samme tid – i flest muligt situationer”.  Citat: Hammer og Davidsen s. 252.

Sådan er det ikke i OB lige nu. Mængden af situationer, hvor spillerne ikke ved, hvad og hvornår de skal gøre noget på samme tid er mange. Derfor ser OB nogle gange krampagtige ud, når de vil starte et angreb. Når de forsvarer sig.

Jeg har tit siddet i studie 6 eller studie 31 inden en optagelse og haft lyst til at råbe op om, at Alm burde spille mere simpelt, at holdet slet ikke er klar til den kompleksitet, spillestilen kræver. Og jeg har nok også en gang imellem ladet dette sive ud, når Martin har spurgt ind til noget, der kunne udløse denne mandagstræneradfærd.

Men som Hammer og Davidsen skriver: ”en spillestil vil mindske fodboldspillets kompleksitet, da spillerne vil have en strukturel ramme og en række principper at forholde sig til, når de skal handle på banen.” s. 253.

Dette er jo i princippet helt logisk. Alle som arbejder professionelt med deres erhverv, mindsker kompleksiteten i arbejdet ved at følge de hensigtsmæssige strukturerer og principper. Det gør det nemmere at gå på arbejde, hvis man på forhånd ved hvad man skal.

Det samme gør sig gældende i OB. Mads Frøkjær udtalte tidligere på efteråret en begejstring over det nye trænerteam, fordi han nu, i højere grad, ved hvad der bliver forventet af ham. Dermed ved han også, hvornår han fejler.

Fodbold har den udfordring, som de færreste af os oplever i vores arbejdsliv. Der er en modstander, som bevidst forsøger at begrænse vores muligheder for at lykkes. Sådan har jeg det kun, når jeg skal lave noget håndværksmæssigt arbejde. Sætte en lampe op, bygge et legetårn. Der kan jeg godt mistænke mit værktøj og mine materialer for at bevidst forsøge at ødelægge mine muligheder.

I sådanne situationer har jeg væsentlig sværere ved at forudsige mine potentielle fejl, end når jeg fx skal undervise mine HF-elever.

Den tilgang, man har valgt i OB, skal give succes over tid. Den skal gøre klubben mere konkurrencedygtig. Den skal gøre det nemmere at rekruttere de rigtige spillere, både fra akademiet og fra andre klubber.

Björn Wesström kommer til at spille en særlig rolle her. Han er som resten i Superligahuset i Ådalen fodboldfaglig med en UEFA-pro-licens og erfaringer fra træningsbanen, scoutingsarenaen og direktørkontoret.

Han kan det hele, men mest af alt er han fodboldmand og sådan én er en nødvendighed, hvis OB vil gøre alvor af at rykke sig. Tidligere sportsdirektører i OB har haft mere øje for at muliggøre trænerens ønsker, Wesström skal muliggøre OB’s ønsker.

Jeg har tidligere skrevet, at Wesström næppe kommer til at revolutionere OB fra dag 1. Det ville også være katastrofalt, hvis den udviklingsrille klubben er i nu, blev forstyrret og genstartet. Til gengæld skal han understøtte og forhåbentlig forbedre rekrutteringsstrategien.

OB skal under alle omstændigheder blive bedre til at rekruttere langsigtet. Nicolas Mickelson er i den forbindelse en positiv rekruttering, fordi han både har potentiale for videresalg og har præsteret fra dag 1.

Ifølge Hammer og Davidsen så skal man i rekruttering have øje for: hvad mangler vi nu og her? Og hvad mangler vi om 2-3 år? Hvad har Akademiet, som kan dække disse mangler? Og hvad skal man kigge efter på det eksterne marked?

Den rigtige kritik

Findes der rigtig kritik? Når jeg deltager i SFÅ, så prøver jeg så vidt mulig at forholde mig saglig og faglig, når jeg svarer på spørgsmålene. Det ved jeg, at alle paneldeltagerne gør. Vi har vidt forskellig baggrund for at kunne sige noget om OB, men vi ønsker alle en fornuftig snak om rigets tilstand.

Jeg sværger meget til Hammer og Davidsen, som denne blog også understreger. De giver i min optik en forklaring på, hvorfor OB ikke har haft succes og hvordan de kan få succes.

Gør det, at jeg er tilfreds med OB? Nej, som fan, som sæsonkortholder, som fodboldelsker har dette efterår endnu engang været en omgang uforløst ørkenvandring. Den følelse ved jeg, at mange sidder med.

Forskellen er bare, og den er vigtig, at for første gang i den tid jeg har holdt med OB, så sker der noget, som er langtidsholdbart.

Noget, som faktisk kan måles i andet end resultater. Noget, der peger på, at resultaterne vil blive bedre.

Selvom OB pt. præsterer til under niveau i resultater, så har klubben rykket sig. Under Michelsen kunne man ikke aflæse spillestilsværdier, men kunne ikke se relationen mellem Akademiet og Superligaholdet.

Nu ligner det at der er spillestilsværdier i OB’s spil. Nu er det ikke længere spillerne som skal forløses, nu er det holdet. Nu ligner det, at Akademiet og Superligaholdet deler arbejdsmetodik. Fx var det kampsituationer som Alm og trænerteamet diskuterede i pausen på bænken på Brøndby stadion.

Og de gjorde det fordi de havde klip på ipaden, som kvalificerede beslutningen og som gav et direkte afkast i 2.halvleg, hvor OB overtog dominansen. Endte det med point, nej, men udviklingen er positiv. Bare det, at man føler sig snydt på Brøndby Stadion er ikke en vant følelse som OB-sympatisør.

OB har valgt den svære vej, men også den bæredygtige vej og det er ikke min mission at save det konstruktive over. Jeg vil helst hylde fremgangen, men derfor bliver jeg ikke mindre skuffet fredag aften, hvis OB taber…

 Thomas Dahlslykke er underviser i retorik, fodboldtræner og OB-sympatisør og har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Følg Thomas Dahlslykke på Twitter her. 

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: