Blog: Den lange vej til succes

Af Thomas Dahlslykke
22. januar 2022

En af Björn Wesströms pointer i de efterhånden mange interviews, han har givet til både fynske og mere nationale medier, er, at OB skal ændre sin opfattelse af hvad kontinuitet er. Spillere skal forløses og sælges, og kontinuitet er måden man arbejder på.

Denne betragtning står i skærende kontrast til transfervinduets udkig til drømmen, hvor fans ønsker sig store rekrutteringer, som kan løfte deres hold endnu højere op i niveau. Men i realiteten er det ikke normalen, at man i dansk sammenhæng kan rekruttere umiddelbar succes.

Ser vi fx på de 15 mest scorende spillere i denne sæson, så er det kun Louka Prip, som er i en anden klub, end han spillede for i forrige sæson. På assistlisten er billedet det samme. Oftere er det talenter fra egne rækker, som bryder igennem frem for dyrt rekrutterede spillere.

For eksempel har to midtjyske talenter scoret flere mål og spillet flere minutter end FCM’s Marrony, som kostede i omegnen af 20 millioner kroner i august 2021. Dermed ikke sagt, at Marrony, i sæsonen 22/23, meget vel kan ende som topscorer i superligaen, men den slags investeringer giver bare sjældent umiddelbart afkast.

Fortidens mantra

Jeg har deltaget i en del debatter, hvor omdrejningspunkter har været manglende kvalitet i OB’s trup. At man skal købe en rigtig 6’er, og at OB’s spillermateriale generelt ikke er til top-6 i Danmark. Denne konklusion, som mange deler, er i min optik skabt af en fortidig forståelse af, hvordan man skaber resultater.

At OB’s trup så langt hen ad vejen mimer dette fortidige rationale, gør ikke vilkårene for OB-sympatisørerne lettere, når de skal analysere handlinger fra Ådalens Superligahus.

OB kan ikke være med i den økonomisk liga, som FCM og FCK har for sig selv i Danmark. Hvis OB skulle det, så ville Niels Thorborg skulle satse med sin private formue i en grad, som ville være uset i Danmark.

Men når man ikke kan konkurrere på pengepungen, må man konkurrere på nogle andre områder.

At Brøndby blev danske mestre i 20/21 var en vild bedrift. Væk var Muhktar, Pukki og Wilzcek, som i sæsonen 17/18 havde drevet gæk med alle forsvarsspillere i superligaen. Til gengæld var Frendrup, Lindstrøm og Uhre blevet faste startere.

To af dem var skabt på akademiet, og den sidste var en uforløst angriber med et stort potentiale. Brøndby levede på skrømt, mens mesterskabsdrømmene blev til virkelighed.

Men sandheden var, at Brøndby formåede at beholde de etablerede spillere, som kunne gøre en afgørende forskel; Radosevic, Jung og Schwäbe blev rygraden på et yngre og billigere Brøndby, hvor især Maxsø, Lindstrøm og Uhre voksede sig til mulige kæmpetransfers for klubben fra vestegnen.

Samme proces vil formentlig ske i Ådalen over den kommende tid. Profilerede spillere vil blive valgt til og fra i forhold til deres evne til at udvikle klubben. Alt imens OB bliver yngre og umiddelbart billigere, skal Wesström og Hemmingsen vælge rigtigt. Hvem skal være rygraden i OB?

De oversete transfers

Bliver vi kortvarigt hængende i min analyse af Brøndby, så skal vi huske på den centrale forskel, at Brøndby begyndte sit mesterskabseventyr med at opjustere budgetterne. De hentede Zorniger ind, og med ham fulgte en lang række spillere, som mere eller mindre var uddannede gegenpres-spillere.

Spillestilen matchede altså de kompetencer, man rekrutterede efter. Fra 2015 til 2020 brugte man i Brøndby ifølge transfermarket.com cirka 15 millioner euro på spillere, i samme periode brugte OB cirka to millioner euro ifølge transfermarket.com – tallene er ikke 100% korrekte, men viser meget godt forskellen på klubberne.

Ydermere så er rekrutteringen i Brøndby sket efter en given spillestil, først i den alternativlös-stil som Zorniger stod for, og senere videreudviklet af Niels Frederiksen, således Brøndby stadig bruger centrale dele af Red Bull-koncernens grundlæggende fodboldpræmisser.

Sådan har OB ikke arbejdet, og skal man tro svenskeren med magten, så bliver fremtidens budgetter ikke skruet op af Thorborg. Derfor må Andreas Alm arbejde med det, klubben havde til rådighed, da han ankom i sommeren 2021.

Til gengæld har OB opjusteret andre steder. Man kan kalde det oversete transfers. Siden 2015 har OB investeret mange kroner i akademiets trænere, i staben omkring superligaholdet og i klubbens generelle fremtid med Superligahuset, bedre træningsfaciliteter og en mere struktureret tilgang til driften af klubben.

Det kan virker banalt, men den kontinuitet, der er på akademiet, skal være OB’s første skridt mod at genrejse klubben. Derfor rekrutterer man ikke bare en ny U19-cheftræner, når Kim Engstrøm rejser.

Skal man rekruttere en cheftræner til akademiet, skal det være den rigtige, og den rigtige tager tid at rekruttere. Derfor valgte man at rekruttere internt. Her ved man, hvad man får, og de rekrutterede kender rytmen og målene i Ådalen.

Den langsommelige byggeproces

Mellem prestige (resultater) og proces (udvikling), er der en naturlig kløft. Overalt i Odense bygger man kæmpe lejlighedskomplekser, som mest af alt ligner Lego for håndværkere. Klods på klods sættes sammen og pludselig står der endnu et arkitektonisk miskmask af en bygning midt i Odense.

Sådan skal OB ikke bygge deres fremtid. For så vil fugtskader, sætningsskader og lækkede vandrør ødelægge enhver mulighed for at rykke klubben tættere på den top den så gerne vil associeres med.

I stedet skal man væbne sig med tålmodighed, skabe klare arbejdsmetoder for, hvordan en OB-spiller skal spille. På akademiet har støbt fundamentet, nu skal Andreas Alm, Peter Feher og Søren Krogh skal et stabilt hus over på dette fundament som netop placeres i kløften mellem prestige og proces.

Hvad er det, man vil gerne vil opnå (prestige), og hvordan kommer man derhen (proces)?

Husets tagkonstruktion skal være blikfanget i en by (superligaen) med mange huse, men det skal samtidig være stærkt i stormvejr, tæt i regnvejr og skinnende i solskin. Vi kan kalde taget for spillestilen, men mellem spillestilen og fundamentet skal der bygges vægge, der kan bære det hele.

De vægge bliver bygget af både akademiet- og superliga-staben. De skal ville det samme. Når Tobias Slotsager spiller kampe for U17, så skal hans taktiske oplæg ligne det oplæg, som Tverskov spiller efter på superligaholdet, så når Tverskov bliver skadet eller solgt, så er Slotsager den naturlige arvtager til pladsen.

Den synergi skabes ikke hen over natten. Ydermere så har hver enkelt spiller nogle særlige forcer, som klubben også har gavn af at dyrke. Så Slotsager skal ikke blive til Tverskov, men han skal kunne erstatte ham – og helst gøre det bedre end ham.

Derefter skal Slotsager kunne erstattes af den næste unge spiller.

Det naturlige flow skal skabes, det handler om kultur, og her spiller rekrutteringen af Søren Krogh en stor rolle, ligesom tilgangen af Alm og Feher gjorde i sommer.

Som Søren Krogh har udtalt i et interview med Martin Davidsen til gamechanger.nu:

”For mig handler det meget om at være dygtig nok til at skabe et spil og en spillestil, der får spillerne til at se godt ud. Nogle gange må man agere pragmatisk, men det vil vi helst ikke gøre. Vi vil helst have så meget kontrol over det, vi selv kan styre. Vi vil gerne styre de unge spillere og vores spillestil i forhold til, hvordan vi gør tingene. Når vi har en rød tråd gennem tingene, er det lettere for spillerne at blomstre, fordi de så er afklarede omkring, hvordan vi gerne vil spille. Så siger det sig selv, at en U17-spiller har forholdsvist let ved at træde op på U19-holdet og så videre. Hvis U17 og Superliga minder om hinanden, er det lettere at kende sine opgaver.”

Sådan sagde nan i 2020, da Krogh var i AaB som fodboldchef.

Det er det syn på fodbold, OB har rekrutteret. Det spejler perfekt det syn, Wesström har på fodbold. Det er synergi i kommunikation; nu skal den forplante sig til handlinger på banen.

Dette er ikke ensbetydende med, at OB skal ligne FCN, men de skal tage nogle elementer fra FCN og gøre til sine egne, ligesom de skal tage elementer fra Brøndby og gøre til sine egne.

Noget af OB’s særlige position er Ådalen, som netop ligger som en kløft mellem Langelinie og Sdr. Boulevard, det har ofte skabt dårligere vilkår, når det kom til plads, fugt og baner, men Ådalen er OB, og den erkendelse er vigtig at bygge OB op fra.

OB har masser af tid

Onde tunger taler meget om strategiens mål om top 6 som det ufravigelige, men lad os prøve et øjeblik at være realistiske. Den margen der reelt set er mellem OB og top6 er så forsvindende lille, at det nærmeste kan anskues som tilfældighed.

Ude mod FCN får hjemmeholdet et straffespark, som kun forbliver et straffe, fordi det klart og tydeligt ikke var en fejl af dommeren, men dommeren kunne lige så godt have valgt ikke at dømme det, og så ville han næppe blive bedt om at ændre denne dom. Det kunne meget vel have givet OB et point mod FCN ude.

Hjemme mod Viborg bliver Sabbi stemplet hårdt ned af Jeppe Grønning, som få minutter tidligere havde fået et gult kort. Havde denne forseelse foregået en halv meter længere fremme, så havde VAR uden tvivl givet OB et straffespark mere, og Grønning ville formentlig være gået tidligt i bad. Det kunne meget vel have været tre point.

Disse fire ekstra point havde givet OB 23 i den sammenlagte score, hvilket kun er to point færre end Silkeborg. Sådan blev det ikke, og andre vil uden tvivl kunne finde eksempler på, hvordan OB selv har haft fordel af tilfældighedernes spil.

Derfor vil jeg give et andet eksempel. OB har pt. et snit på 1,1 point pr. kamp, Silkeborg har et på næsten 1,5, der er altså 0,4 point pr. kamp op for OB lige nu. Havde man blot hentet de fire point jeg nævner, så ville afstanden kun være 0,15 point pr. kamp.

OB er altså konstant tæt på at nå målet. Det er marginaler, som skiller klubben fra succes på dette ene område.

Derfor handler det i højere grad for OB om at rykke på disse marginaler, end at rekruttere dyre spillere, som der ikke er garanti for virker. Ingen tvivl om at Jebali, Kadrii og Sabbi er profiler, men ingen af de tre har i hverken sidste eller denne sæson bragt OB ind i top6.

Det kan de simpelthen ikke alene. Derfor kan det også være naivt at tro en lignende profil ville kunne det. Hiljemark kunne ikke i sidste sæson i AaB, Anderson og Bisseck har ikke kunnet i AGF.

Thomasberg har flyttet Randers, Niels Frederiksen har flyttet Brøndby, Cifuentes AaB, Nielsen Silkeborg. De har ikke gjort det alene, de har haft dygtige folk omkring sig. Klubberne har haft et fornuftigt fundament og givet trænerne og staben tid til at forløse potentialet.

Hvis OB skal have marginaler over på sin side og ikke miste dem hver gang en profil sælges, så skal marginaler skabes andre steder end i rekruttering af profiler.

Det fundament er der i støbeskeen i OB, og derfor vil OB rykke sig, ikke fordi de køber en dyr profil fra en svensk eller norsk klub. OB har masser af tid til at få disse marginaler ændret, for de er nødt til at være tålmodige, det tog Brøndby næste seks år at få det mesterskab.

Det kan godt tage lige så lang tid før OB bliver best of the rest, som Wesström sagde klubben skulle være.

 

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: