Bjørn Wesström: Muligheden for at forløse potentialet og gøre en forskel tiltaler mig

Af Frederik Hestbjerg
3. juli 2021

Bjørn Wesström var at finde til dagens træningskamp mellem OB og Fremad Amager, der endte med en 7-0 sejr til OB. I pausen fik Stemmer Fra Ådalens feriekorrespondent et interview med den nye fodbolddirektør.

 

Hvorfor Odense i første omgang?

“Klubben har præsenteret en spændende struktur og har også et uforløst potentiale, dette tiltaler mig. Det ville ikke være interessant for mig at tage et sted, hvor potentialet er forløst, derfor ser jeg Odense Boldklub som spændende mulighed for at gøre en forskel.”

 

Hvad er dit kendskab til Odense Boldklub før du kom til klubben?

“Jeg vidste at klubben havde haft nogle problemer med at opnå resultater, men jeg ved at de har et godt akademi, gode faciliteter og potentiale. Det er generelt det jeg ved om klubben. Der er brug for lidt flere ud-af-landet-transfers og knapt så meget internt i ligaen, der er et behov for at etablere processen med at sende OB-spillere ud i Europa. Dette er et uforløst potentiale, som jeg gerne vil arbejde med”

 

Odense Boldklub præsenterede en strategi for et par måneder siden som du har set. Hvilke dele af strategien tiltaler dig?

“Ambitionen om at være i top 5, den er både ambitiøs og realistisk, men også at opnå denne del på baggrund der tager udgangspunkt i akademiet. Specifikt den sidste del kan jeg godt lide, det havde ikke tiltalt mig, hvis det bare skulle opnås med en masse tilfældige spillere fra forskellige lande, der alligevel ville være hurtigt væk, for så at købe et nyt hold. Personligt synes jeg et hold skal have grobund i dets akademi & nærområdet. Nærområdet kan være naboknægten som er på akademiet, som man ønsker at følge på nært hold. Jeg er sikker på at dette tiltrækker folk til klubben og stadion.”

 

Fodbolddirektør, det er ny rolle i Odense Boldklub, hvordan vil du beskrive din rolle?

“Det er en rolle, hvor jeg skal få det bedste ud af en kompetent stab, således at de kan sikre at hver eneste spiller kan yde 100%. Derudover skal jeg holde øje med hvor vi kan forbedre klubben, både i forhold til faciliteter men også organisatorisk”

 

I forbindelse med din annoncering blev det nævnt at du skulle varetage en lang række opgaver, hvilken opgaver vil du mene er din hovedopgave?

“Der er primært to hovedopgaver. Et at sikre resultater over tid, en sæson er ikke nok, og gerne længere tid. For at sikre dette skal jeg være med til at bygge den struktur der skal sikre dette, inde i den struktur skal jeg så være med til at etablere den struktur der kan sikre os at vores spillere kan blive solgt til udlandet således at vi kan bruge flere penge på banen og i akademiet.”

 

Bortset fra en kort afstikker til Väsby, har du været i AIK hele dit liv, hvor længe forventer du at blive i Odense?

“Jeg kigger ikke på det sådan her, jeg planlægger at blive i Odense og jagte den drøm vi har sat os for, samt de drømme og mål vi sætter os for. For mig er Odense ikke en springbræt til noget større, det er et job hvor vi man arbejder hårdt på at nå de mål man sætter sig for”

 

Og hvilke mål har du sat dig for at opnå?

“Lige nu er målet at vi skal blive en del af fast del af top 5 og indtil vi når dette er i ‘stuck with me’”

 

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: