Da jeg låste min cykel op og skulle til at trille videre efter at have været til dagens træning i Ådalen, så jeg en ældre mand standse ved hegnet ind til bane 1. Han brugte et øjeblik på at finde balancen på de to krykker, som han støttede sig til.

Langsomt løftede han blikket og så ind på Lars Bjerring og Martin Hansen, som var ved at være færdige med de sidste detaljer inden kampen i morgen.

”Nu skal I vinde i morgen!” frembragte den ældre mand med fynsk klang og behørig kraft.

Bjerring kiggede op og svarede måske mere tøvende, end han havde ønsket: ”Vi skal gøre vores bedste.”.

Det vakte mandens tilfredshed, men også lysten til at fortsætte med at tale med Bjerring. Jeg trillede videre og lod de tunge skyer, den indignerede mand og OB’s målmandstræner blive i Ådalen.

Ingen opklaring

Halvanden time tidligere var jeg ankommet i Ådalen lettere svedig, fordi jeg havde været forbi stadion først. Der skulle holdet have trænet, men regnen havde ændret på dette, og jeg havde ikke orienteret mig ordentligt.

I Ådalen denne fredag formiddag var der mere roligt end normalt. Der var færre mennesker, mere mathed. Som altid var Søren Krogh, Frank Hjortebjerg og Lars Bjerring ude og i gang med at gøre klar. Det samme var fysisktræner Bo Nielsen. Spillerne kom dryssende ud på græsset, selvom jeg var ti minutter forsinket, var træningen ikke gået i gang.

Til allersidst kom Alm ud, og opvarmningen gik i gang. Fraværende var Max Fenger og Ayo Okosun; Nico Mickelson var kortvarigt ude og løbe, men gik ind igen. Der var tyve markspillere og tre målmænd tilbage på græsset.

Men hvad der var endnu mere interessant, så var Lars Elstrup ingen steder at se. Heller ikke om torsdagen havde han været i Ådalen – måske har han endelig fået sit visum og er kommet af sted til Afrika? Der var dog andre prominente personligheder til stede. Thorning Madsen – som for en menneskealder siden spillede for OB i divisioner, og som i mange år var formand for ”de kloges klub”  – overværede træningen.

Det samme gjorde en anden OB-legende, Uffe Pedersen, som både har spillet for OB’s stærke firserhold, været træner for OB’s bedste hold ad flere omgange og har en stor aktie i de mange talenter klubben leverede i 00’erne og begyndelsen af 10’erne. I flæng kunne Christian Eriksen, Rasmus Falk og Christian Sørensen nævnes.

Det spørgsmål, de fleste af dem, som ikke var mødt op, har stillet de seneste par dage, er, om Andreas Alm ikke snart skulle være fortid i OB. Denne fredag er han stadig nutiden. Dog lidt mere på afstand end normalt.

I centrum

Når resultaterne svigter, ser fans, fodboldfolk og journalisterne altid på træneren. Om torsdagen havde den fynske verdenspresse også været ivrige efter at høre om Alm snart var fortid i Odense. Fyens Stiftstidendes mest kompetente fodboldjournalist Leif Rasmussen interviewede både Alm og Bjørn Wesström.

TV2Fyn havde kameraet med og optog både træningssekvenser og interviewede Wesström. Selv dette medies travle redaktør var taget til Odense – mest fordi han skulle lave podcast med Wesström – og sendte live på Facebook fra krisens arnested.

Denne fredag stod Bo Nielsen for opvarmningen, Hjortebjerg og Krogh satte lidt småspilsøvelser op, 8v2 og 3v1, alt imens Alm tullede rundt for sig selv; først stod han og talade svenska med Wesström som så træningen fra Superligahusets balkon (gad vide om huset skifter navn, hvis man rykker ned…).

Senere gik Alm over mod spillerne og småspilsøvelserne, hvor lydbilledet blev styret af Krogh og Hjortebjerg.

Endelig var træningen nået til punktet, hvor beskueren kan få stillet sin nysgerrighed på morgendagens opstilling. Her tog Alm vanligt teten og delte trøjer ud. Det ligner, at en spiller gør comeback, men udover det, så var der ikke nogen revolution i den opstilling, Alm vælger til mødet med Champions League-klubben FCK.

Ved siden af mig var Tonny Hermansen kommet frem fra kontorerne i akademiets bygning og fortalte nogle træneraspiranter om, hvordan man så på fodboldspillet her i det fynske. Meget lærerigt for de unge.

På banen var der overvejende god koncentration, men en enkelt gang spillede reserverne sig forbi det pres, som de startende spillere helst skal kunne praktisere i morgen, hvis det skal blive til andet end et nederlag.

Tobias Slotsager, som ved Omar Jebalis tilbagekomst og Mickelsons fravær til træningen, var smidt på højre back, og sammen med Mucolli og Charly Hornemann fik de kombineret sig frem til en afslutning af U19-spilleren Minteh, hvis speed må gøre alle utrygge.

Udover denne sekvens og et par fine aktioner af Breum, lignede A-holdet nogen, som var indstillet fint i presset. Der er dog forskel på, hvilket niveau B-holdet og FCK har…

Alasana Manneh var sammen med Thrándarson tilbage som reserver, men bed fint fra sig.

Efter denne del af træning, hvor Alm styrede og dirigerede, trak han sig igen, da der skulle angribes. Og for første gang i lang tid skulle angrebsspillet være en reel afslutningsøvelse. Uden anden modstand end de røde stålmænd og Slotsager og Omar.

Selve spillet gik ud på, at hhv. gult og blå hold på få afleveringer begyndende fra centerbacks skulle få afsluttet på H.C. Bernat som var tilbage i træning efter sit uheld i Future Cup-kampen mod Lyngby i sidste uge.

Ironisk var, at blåt hold – dvs. reserverne – var meget mere direkte og afklarede i deres opspil og afslutninger, hvorimod gult hold til tider tog farten ud af spillet, fordi de tog for mange berøringer.

Der manglede flow i spillet og frustrationerne tog til. Mange afslutninger fløj langt over mål og øvelsen illustrerede meget fint, hvorfor OB er i krise. Der var dog også gode opspil og afslutninger, hvilket Krogh hyldede med jubeludbrud.

Træningen sluttede med den vanlige dødboldsforberedelse.

Også her havde Alm lidt afstand til spillerne og øvelserne, men hvad vi skal lægge i det, må være op til dig, kære læser.

Træthed eller mathed

De seneste mange uger har formlen for den kampforberedende træning været en anden end den formel som Alm, Krogh og Hjortebjerg brugte denne fredag. Fx var der ikke noget intervalspil. Det skyldes nok, at dette træningspas er spillerne egentlig restitutionspas efter onsdagens kamp.

Og netop nedbruddet i Nykøbing hang som en tåge over spillerne og træneren. Det lignede mere mathed end træthed. Stemningen var i hvert fald mat. Thorning Madsen blev trillet over mod Superligahuset, da jeg skulle videre. Han plejer at bruge den passage til at komme ind og ud af Ådalen.

Uffe Pedersen var smuttet inden. Leif Rasmussen havde ikke ild i øjnene, da han gik hen imod spillerne og trænerne for at få sit optaktsinterview. Måske havde han været tidligt oppe og i kælderen for at pudse kriseskiltet.

Alt imens jeg gik rundt om banen for at nå over til min cykel, tænkte jeg på, hvad en tidligere OB-spiller skrev til mig onsdag aften: ”de spillere spiller ikke for klubben. De spiller for sig selv. Og mod FCK kan de pludselig spille op til niveau.”. Det lignede det ikke i træningen.

Min tankestrøm blev afbrudt af den ældre mand med krykkerne. ”Vi skal gøre vores bedste,” havde Bjerring svaret, men jeg tvivler på, at OB’s bedste er godt nok lige nu…

Thomas Dahlslykke er underviser i retorik, fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Følg Thomas Dahlslykke på Twitter her.

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra sidelinjen