SFÅ Udefra: OB’s sponsorambitioner er historisk høje – interview med salgchef Claus Madsen
Af Martin Davidsen
OB vil være blandt landets førende i forhold til sponsoraktivering. OB vil vækste med 10 millioner kroner i sponsorindtægter. OB vil vækste med tre nationale partnere. Det er nogle af de målsætninger, der er listet op i OB’s Strategi 2026, men hvordan skal det lade sig gøre, og hvor står OB egentlig på sponsorområdet på tærsklen til en ny sæson?
Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i denne udgave af SFÅ Udefra – programmet, hvor vi sætter fokus på de ting uden for banen, der har betydning for de ting, der foregår inde på banen. Månedens udgave rummer et længere interview med OB’s salgschef Claus Madsen, der fortæller om klubbens strategi på sponsorområdet og arbejdet med at skabe indtægter uden for banen, der kan bruges inde på banen. Hør også om samarbejdet med Albani, om forskellen på små og store sponsorer og om, hvordan man i OB arbejder på at får sponsorkronerne til at gavne stemningen på stadion og fanmiljøet omkring OB.
Programmet er bragt i samarbejde med HR-On. HR-ON er en softwarevirksomhed, der udvikler digitale løsninger til HR og rekruttering. Virksomheden har kunder i hele verden, men basen og hjertet er i Odense. HR-ON går op i software, mangfoldighed og OB – og er også en del af klubbens sponsornetværk – og nu også en del af Stemmer Fra Ådalen.
Stemmer Fra Ådalen støttes også af Albani og de trofaste lyttere, der donerer et fast beløb pr. udsendelse på obstemmer.10er.dk.
Lyt til programmet herunder:


