Stemmer Fra Ådalens analytiker Thomas Dahlslykke kigger i dette indlæg nærmere på OB’s måde at tilgå kampene på. 

I mine mange seneste indlæg har jeg brugt benævnelsen artikel for at understrege, at analyserne primært har været bygget på data, empiri og fodboldfaglighed. Dette indlæg er ikke en artikel! Dette indlæg skal mere forstås som en bankoaften i den lokale hal, hvor man desperat efter at få sine egne numre råbt op gentager og gentager: RYSTE POSE!

Alt imens VAR har hærget igennem superligaen, alt imens Lyngby har sparket hul igennem, alt imens Brock-Madsen har scoret lige så mange mål som Jebali og Lieder har efter vinterpausen, så har OB spillet så håbløst energiforladt og idéløst offensivt. Dette har gjort OB’s kampe så kedelige, at de for fremtidige vil være sjette-valget blandt tv-udbyderne. FEM mål har OB scoret siden sneen dækkede Odense og Fyn for første gang i årevis, det giver et snit på 0,7 mål pr. kamp.

Tegningen var god

Inden du når at tænke hykler om mig, fordi jeg tidligere har fremhævet gennem data og empiri, at tingene faktisk gik den rigtige vej i OB, så vil jeg komme dig i forkøbet. Tegningen var god, FCN-kampen blev flot forløst, måske pga. underlaget, måske pga. en spillemæssig krise i Nordsjælland. Ikke desto mindre har tegningen fra FCN-kampen været udgangspunktet for den retning Michelsen har drevet holdet imod. Jebali væk fra 9’er-positionen, nu som mere rengjort 10’er (og ikke frigjort, for det har spillet ikke været til). Lieder og Hyllegaard har på skift fået 9’er-positionen, dog uden for alvor at brænde igennem. Tegningen var, at OB skulle linke spillet op gennem faserne (måske fordi modstanderne havde luret høje bolde til Okosun), Thomasens comeback i startopstillingen muliggjorde, at OB blev endnu stærkere i linkspillet mellem faserne – i hvert fald på papiret. Endelig havde man på bænken er plan b, der bestod af fysik og høje bolde. I sekvenser har dette fungeret, ikke rigtig mod AGF, ikke rigtigt mod Horsens, men mod Randers kom der nogle momenter, hvor links klikkede og målene kom. Mod SønderjyskE var det væk igen, til gengæld formåede man ved indskiftning af både Thrándarson og Okosun at skubbe sønderjyderne tilbage på banen og det skabte et rum, hvor Thomasen og Jebali fik sat deres offensive kompetencer i spil. Mod Vejle faldt korthuset sammen og OB præsterede forårets ringeste kamp, på et tidspunkt, hvor konjunkturerne burde have peget den helt anden vej. Alt burde have talt for en fynsk sejr i Vejle, SFÅ’s husven Asser Vittrup Nielsen (817.dk) har flere gange i husets podcasts påpeget, at når Drachmann og Thomasen begge er i startopstillingen, så går det bedre for OB. Derudover havde både Jebali og Lieder scoret fornyelig for OB. Man var kommet tilbage i to kampe efter at være kommet bagud. Man skabte chancerne i kampene til at vinde. HÅBET VAR LYSEGRØNT!

Tegning der blev væk

Problemet er, at tegningen er blevet læst. At Jebali søger rummene mellem modstanderens forsvars- og midtbanekæde er læst, og når han skal bruge en ekstra berøring på at styre bolden (noget han desværre også gør når banerne er gode), så kan han nemt lukkes ned for og jeg erklærer mig fuldstændig enig i panelets holdning fra den seneste SFÅ-podcast, ingen modstander frygter Jebali. Lieder skal true bagrummet og strække modstanderen, og Lieder kan faktisk løbe med bolden og gøre det svært for modstanderen at komme til at tackle, men fordi Jebali nærmest aldrig løber med i boksen, så er det Opondo eller hvem-der-nu-eller-spiller, som skal det og de har oftere længere end Jebali til feltet. Derudover er OB for langsomme i pasningerne til at bringe deres backs i farlige positioner, alt for ofte får backs bolden for sent til, at de kan komme i en favorabel position til at slå indlægget og igen er det sjældent, selv med Okosun på banen, at der er andre end Lieder i feltet (ved forreste stolpe). Alt det arbejde på træningsbanen, al den tillid som Jebali og til dels også Lieder har fået har ikke ført nok med sig – det er i kampe som mod Vejle, at de skal præstere og vise at relationerne bliver bedre og bedre. Mod SønderjyskE rettede en del kritik af Thomasen for at smide for mange bolde væk, men når konceptet er, at man vil spille hurtigt i fødderne på spillere som Sabbi og Jebali, så kan man ikke kun bebrejde Jayjay for dårlige afleveringer. Oftest stod Jebali og Sabbi for stille til at modtage bolden. Så linket fra 1.fase til 2.fase lykkedes aldrig og når det lykkedes, så blev Lieder ofte for direkte i 3.fase til at andre spillere kom med.

Hvad gør vi nu? – lille du…

I 2018 tog Michelsen et sats og smed Kenneth Emil Petersen på bænken, har var en af de løntunge, han var anfører og han var tidligere Danmarksmester og pokalvinder med AaB. Om det var denne lille detalje som ændrede sæsonen markant for Michelsen og OB er næppe hele sandheden, men interessant var det, at denne rystelse gav et momentum til holdet. Michelsen har ledt efter, hvordan defensive har kunnet være stærk, imens offensive kunne forløses. Som nævnt tidligere flyttede han Jebali væk fra 9’eren, han satte først Okosun og derefter Sabbi på bænken, men det har ikke virket. Slet ikke mod Vejle. Michelsens problem er, at Okosun ikke gør, hvad man forventer af ham. Han kommer for lidt i feltet. Han spiller for langsomt med fødderne og når modstanderen ydermere har læst hans hovedspil, så er der ikke meget tilbage. Sabbi er god på bolden, men dårlig til at slippe den tids nok til, at medspillerne bliver gjort farlige. Han er oftest kun i feltet ved dødbolde og true for sjældent bagrummene. Jebali tilbringer de fleste kampe med ryggen mod modstanderens mål – essensens i at være 10’er er det modsatte. Lieder leger som regel alene. Opondo løber i cirkler og sætter sit spil for højt op, i stedet for at gøre det nemme.

Måske er tiden inde til, at Michelsen skal ryste posen for sidste gang i sin tid i OB. Frøkjær er tilbage på træningsbanen og bør være en sikker starter i dagens mod FCM i pokalen. Det samme bør Hyllegaard og Sabbi være. Faktisk mener jeg, at FHS bør være angrebet fra nu af. Så må midtbanen dækkes af Drachmann, Thomasen, Kløve og Opondo på skift. Kadrii spiller mindst 30 minutter i pokalen, måske 45 og mod Brøndby på søndag vil han nok også spille 30 igen – så han nærmer sig, men mangler stadig form for at blive afgørende. Grunden til, at jeg mener Frøkjær, Hyllegaard og Sabbi skal spille, er, at de kompetencemæssigt har noget som OB måske kan nyde mere af. Ingen af dem har deres udgangspunkt omkring modstanderens 6’er-position, dvs. at de ikke løser spillet centralt, som Jebali og Lieder gør. Hyllegaard løber dybt og strækker modstanderen. Frøkjær begynder bredt og kan både true bredt og glide ind centralt. Sabbi vil gerne søge ind i banen, men når Jebali spiller løber de ind i hinanden, fordi Jebali søger sammen halvrum på banen. Uden Jebali ville Sabbi pludselig få plads til at spille sit spil og Johnson-Laursen vil få plads på højrekanten. Derudover forøger FHS tempoet offensivt, ikke fordi de er så meget hurtigere i individuel speed, men fordi de spiller hurtigere – dette vil også gøre Thomasen, Kløve og Opondo godt set fra mit ydmyge perspektiv. Færre boldberøringer flytter spillet hurtigere rundt på banen og skaber flere rum at spille i.

Pladen fuld

Mange kroge har været afsøgt af Michelsen i denne sæson og aldrig har bankopladen set bedre ud end i første kamp mod FCK. OB står i en kilden situation, med fire point i to kampe kan man formentlig spille sig i top6 og det må være ekstremt tillokkende for en træner på vej ud ad døren at kunne sige, at man har levet op til strategien. Det sætter Michelsen i et dilemma, for han kan uden tvivl se det samme, som jeg skriver i dette indlæg – selvom han næppe indrømmer det – men hvor voldsomt skal han ændre og er Frøkjær og Hyllegaard klar til at levere? Michelsens fordel ved at smide Hyllegaard og Frøkjær fra start mod FCM kan være at argumentere for at de andre skal skånes og leverer FHS så bare nogenlunde, kan ingen undsige, at de også skal spille mod Brøndby. Måske kan vi endnu engang få pladen fuld, men det kræver mod fra Michelsen og held i kampene.

Thomas Dahlslykke er underviser i retorik, fodboldtræner og OB-sympatisør og har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.