Stemmer Fra Ådalens analytiker Thomas Dahlslykke skriver i dette indlæg om OB’s spillemæssige udtryk vurderet ud fra de første kampe i 2021. 

OB har nu spillet to kampe i februar og lige så ringe onsdagens kamp mod Lyngby var, lige så god var præstationen mod FC Nordsjælland. Dette indlæg vil ikke dvæle ved kampene, det er der rigeligt med andet godt stof fra SFÅ, der vil gøre. Jeg vil i højere grad forsøge at tegne et billede af, hvor på det store barometer OB, spiller:

• Spillestilen
• Status på truppen
• Michelsens muligheder

Spillestilen:

Den spillestil, som blev etableret i løbet af efteråret, er defineret ved det fysiske og direkte spil, hvor der bliver lagt op til duelspil på modstanderens banehalvdel. Mod Lyngby manglede gnisten i duellerne, Lyngby var bare bedre og ville det mere. Det er den simple analyse. Den mere dybdegående analyse peger på, at Lyngby rent taktisk dækkede fx Ayo Simon Okosun op således, at én gik på kroppen og en anden gik op i duellen. Det afholdte Okosun fra at kunne vinde de bolde, som OB kalkulerede med. Derudover formåede Isaam Jebali ikke at finde de rum, hvor han kunne blive retvendt imod Lyngbys forsvar, dette er et problem, som Jebali har haft i flere kampe. Alt det, jeg skitserer her, var ændret mod FCN. Her vandt Okosun sine dueller og Jebali fik masser af rum at spille i. Noget, som Jakob Michelsen havde ændret, var spillernes position, hvor Lieder var lagt ind foran Jebali, hvilket gjorde, at FCN’s centrale forsvarer måtte slippe Jebali, når han faldt ned i banen.

Michelsen har flere gange udtrykt, at stilen skulle være den samme uanset formation og dette lykkedes han med i kampen mod FCN. Dykker vi længere ned i det, som er blevet OB’s spillestil, så er OB blevet gode til at variere mellem det offensive pres, hvor de trykker modstanderen i perioder, og det mere defensive kompakte pres, hvor OB gør rummene på egen banehalvdel små, så de kan komme tæt på deres modstandere hurtigt. Det er ikke kun Okosun og Jebali som er centrale i OB’s spil, især Troels Kløve og Janus Drachmann er ekstremt vigtige for at skabe balance på midten. I begge kampe har Kløve sit udgangspunkt i venstresiden, men hans bedste aktioner centralt i banen (mod Lyngby rykkes han faktisk ind centralt i pausen). Kløve kan løbe solen sort og det er gavnligt, når nogle af medspillere leverer færre løb. Drachmann er balancespilleren og med formationsændringen mod FCN, kom han færre gange i situationer, hvor han var nødt til at skubbe op i en duel og dermed efterlade et rum bag sig. Det gjorde, at FCN fik svært ved at bruge deres falske 9’er Victor Jensen. Ydermere har Moses Opondo vundet pladsen som den frie midtbanespiller, og herfra kan han af og til levere det overraskende i spillet. Det gjorde han bedre mod Lyngby end mod FCN, måske fordi Jebali og Okosun vandt meget og dermed blev der spillet mindre på Opondo, som også var mere defensiv orienteret i FCN-kampen.

En sidste ting omkring stilen er defensiven. OB’s forsvar er klart bedst tilpas, når de ikke skal dække for stort et bagrum. Det gælder både for backs og for de centrale forsvarer og derfor falder forsvaret ofte hurtigt. Mod FCN lykkedes holdet med at falde samtidig, hvilket lukkede rummene. Mod Lyngby var der for lidt pres på modstanderen på egen banehalvdel fra midtbanen og angriberne, hvilket gjorde det nemmere for Lyngby end for FCN at finde plads på OB’s banehalvdel. Dette kan fx illustreres i målet til Lyngby, hvor deres midterforsvar upresset kan lægge en bold langs jorden ned i OB’s felt. I FCN-kampen var det også, når FCN kom forbi OB’s første pres, at de blev klart farligst, fordi OB blev nødt til at falde langt ind i eget felt. Det går ikke mod FCM og AGF, som er bedre til at afslutte fra kanten af feltet end FCN. Her skal kompakte være endnu bedre, bl.a. ved at være flere i presset på egen banehalvdel og endnu mere ultimative – turde begå frispark fx, gerne så tæt på midterlinjen som muligt.

Truppens bredde:

Jeg tror ikke Mart Lieder spillede sig på som fast mand mod FCN. Emmanuel Sabbi virker stadig til at stå foran i køen, men ikke desto mindre tror jeg, at det rum, Lieder skabte for Jebali kunne lokke Michelsen til at fortsætte med samme opstilling mod i hvert fald AGF (hvor Sabbi stadig er i karantæne). Det positive for Michelsen er, at Hyllegaard nu har spillet 65 gode minutter og Frøkjær 45 gode minutter i de to kampe, for netop de to spillere kan noget, som måske ikke passer ind i plan A, men som tilfører meget til plan B. Ikke at deres indskiftninger mod FCN var af plan B-karakter, men alligevel blev OB bedre til at forsvare i højre siden, efter Frøkjær kom ind og derudover kronede han det hele med en assist. Derudover virker Jens Jakob Thomasen til at være godt på vej tilbage efter sin skade og derfor kan Drachmann få de pauser han skal bruge uden, at man skal frygte for at niveauet falder. Thomasen kan måske endda tilføje noget til stilen, som vil gavne Frøkjær, Hyllegaard og Opondo – nemlig spillet langs jorden. Alt i alt flere tangenter til Michelsens taktiske klaver.

OB’s store problem, som jeg også adresserede i mit håbløse bud på resultatet i SFÅ-podcasten fra sidste uge, er, at holdet stadigvæk ikke er gode nok på den sidste tredjedel af banen. Hverken Lieder eller Jebali får gjort sine muligheder store og når de afslutter, er det uden kvalitet. OB har fire skud på målet, hvilket i sig selv er lidt for lidt, men dertil kan lægges et xG (fra superliga.dk) på 0,7, hvilket fortæller mere om Tverskovs og Hyllegaards effektivitet end om chancernes størrelse. Sagt på en anden måde; OB vinder kampen på trods af statistikken og ikke på baggrund af statistikken. Det er vel kun Brøndby som har haft held med at holde dette kampbillede over hele sæsonen og i Brøndby har de notoriske afsluttere som Mikkel Uhre og Jesper Lindstrøm. OB mangler stabile målscorere.

Michelsen Classic:

For tredje gang i Michelsen treårige periode i OB har klubhuset været i brand (metaforisk set). Første gang var det de to point i de seks første kampe, anden gang var det mareridtsforåret, som bl.a. var to nederlag til Silkeborg og nu tredje gang med udløb af kontrakt, nederlag til Lyngby og alle de spekulationer, det fører med sig. Alligevel formår Michelsen igen at slukke branden og genskabe optimismen.

OB har stadig syv kampe tilbage af grundspillet. Kampene mod Horsens, Vejle, Randers, SønderjyskE og AaB er alle kampe, hvor OB som minimum skal hente ti point, dvs. to point i snit. Derudover skal OB helst hive 1,5 point i kampene mod AGF og Brøndby for at have en realistisk chance for at nå topseks. Det vil betyde, at OB ville slutte grundspillet på 32 point, hvilket Sønderjyske, som aktuelt ligger på 6. pladsen kun mangler otte point i syv kampe for at opnå.

Michelsen spiller altså imod oddsene, og derfor har de færreste troen på, at det kan lade sig gøre. Siden nederlaget til Randers har OB dog hentet otte pointe i fem kampe, spillet mod to af Superligaens bedste hold, spillet på samme måde og kun fået spillere tilbage fra skader. Michelsen har altså alle muligheder for at sætte en stime sammen. Spillet vil være afklaret, stilen vil være svær at dæmme op for, især for hold som ikke vil gå så meget på kompromis, som Lyngby gjorde, og skulle det ske, har Michelsen en plan B, som han tror på. Spørgsmålene om trænersituationen i OB vil forstumme i takt med sejrene, og ungdommen vil få sine minutter, selvom det måske ikke er fra start, så var alle indskiftninger foryngende for holdets gennemsnitsalder.

Det gode og det udfordrende

Det, der spiller for OB, er:

• Spillestilen, som fungerer bedre og bedre på 2/3 del af banen
• Truppens bredde og de variationsmuligheder det giver Michelsen
• Michelsens taktiske og pragmatiske evner, som kan skabe resultater

Det, hvor det halter for, OB er:

• At man ikke skaber chancer nok med de nuværende offensive spillere
• At man ikke har en notorisk målscorer
• At man har tabt for mange af de nemmere point i løbet af sæsonen og nu skal jagte en sejrsstime som den Randers har haft

Mange var skuffet efter Lyngby-kampen og med fuld berettelse, men Michelsen løftede blikket og spillerne leverede, det var et skridt tilbage, men to skridt frem for OB’s første to kampe.