SFÅ Magasinet: OB-talentet i Tyskland, hitmageren og legenden Per P.
Af Martin Davidsen
Stemmer Fra Ådalen er klar med en ny omgang SFÅ Magasinet, hvor vi taler med Gustav Grubbe, Andreas Odbjerg, Morten Friis og Per Pedersen.
December måned er over os, og mens julehygge og corona-krise kæmper om opmærksomheden i disse dage, er der også tid og plads til at tale om fodbold. Derfor er Stemmer Fra Ådalen klar med en ny udgave af SFÅ Magasinet, hvor værterne Simon Voetmann og Martin Davidsen taler med gæster fra nær og fjern om deres forhold til OB.
Denne gang ringer Voetmann og Davidsen til fire forskellige folk, der alle har en interessant OB-historie. I podcasten kan du således høre om:
- Fodboldspilleren Gustav Grubbe, der blev meldt ind i OB som 5-årig, fik Superliga-debut i den stribede trøje som 16-årig og i dag spiller i RB Leipzig i Tyskland.
- Musikeren Andreas Odbjerg, der lige nu præger de danske hitlister og musikprogrammer i tv, og som har et nært forhold til OB gennem opvæksten på Fyn og fortiden i Næsby.
- OB’s SLO Morten Friis, der arbejder med fanscenen i Odense – lige nu uden fans på stadion – og netop har taget en ny SLO-uddannelse.
- Den tidligere fodboldspiller Per Pedersen, der op gennem 1990’erne var en stor profil i OB og i mange år var det største salg i klubbens historie – og som i dag stadig følger klubben tæt.
Hele udsendelsen er bragt i samarbejde med Stemmer Fra Ådalens partner, Albani, og med støtte fra obstemmer.10er.dk, hvor alle der støtter os i december deltager i konkurrencen om en legendarisk OB-trøje.
Lyt til programmet her:
Støt Stemmer Fra Ådalen:



