Podcast: OB’s premierefest og ny angriber
Af Martin Davidsen
Stemmer Fra Ådalen er klar med ny podcast efter søndagens 3-2-sejr til OB over FC København. Paneldebatten rummer også snakke om OB’s målsætning og om den nye angriber, der er kommet til OB.
Af Martin Davidsen
Så er sæsonen da i gang. OB indledte Superligaen med en 3-2-sejr over FC København efter en meriterende kamp på stadion i Odense søndag aften, hvor fynboerne endda også præsenterede en ny angriber i klubben.
Derfor er der rigeligt at tale om i ugens udgave af Stemmer Fra Ådalens podcast. Her har vært Martin Davidsen besøg af OB-fan Rasmus Parsum, journalist Rasmus Henriksen og tidligere OB-spiller Rasmus Festersen. De diskuterer rigets tilstand i OB efter Superliga-premieren og kommer blandt andet ind på disse emner:
- OB’s sejr over FC København og betydningen heraf
- Issam Jebalis storkamp og potentiale
- Den kommende kamp mellem OB og FC Nordsjælland
- Tilgangen af Sveinn Gudjohnsson og angrebskabalen i OB
- OB’s målsætning på kort og lang sigt
- Og meget mere
Udover paneldebat har vi også en telefonlinje igennem til den islandske fodboldkommentator, Orri Sigurdarsson, der giver et indblik i niveauet og potentialet hos OB’s nye angriber, Sveinn Gudjohnsson.
Stemmer Fra Ådalen er bragt i samarbejde med Albani og med støtte fra brugerne på obstemmer.10er.dk.
Lyt til udsendelsen i din foretrukne podcast-app eller via nedenstående afspiller:



