Podcast: Problemer, profilsavn og en prøvespiller

Af Martin Davidsen
29. juli 2019

I podcasten fra Stemmer Fra Ådalen diskuterer panelet perspektiverne i OB efter nederlaget mod Brøndby søndag aften.

Af Martin Davidsen, redaktør

OB måtte søndag aften igen indkassere et nederlag på 2-3, da Brøndby viste sig som det stærkeste hold i den sene Superliga-kamp, og fynboerne har nu tre point efter tre kampe af denne sæsons udgave af Superligaen.

Podcasten Stemmer Fra Ådalen har igen samlet et panel af debattører til at tale om den aktuelle situation i OB, og vært Martin Davidsen har denne uge selskab af mediemand Simon Voetmann, journalist Emil Plovgaard og den tidligere OB-spiller Kenneth Møller Pedersen.

Panelet gennemgår blandt andet OB’s kamp mod Brøndby, hvor fynboerne måtte undvære Jeppe Tverskov og desuden fik problemer, da der skulle skiftes ud undervejs i kampen.

”Tverskov har så meget ro, overblik og selvtillid i sit spil, og når han krydrer det med godt duelspil, er han en rigtig dygtig midterforsvarer, som de fleste klubber vil være interesseret i. Han er en defensiv playmaker, som modstanderne er svær at holde styr på. Derfor var han savnet mod Brøndby,” siger Kenneth Møller Pedersen blandt andet i podcasten.

Foruden debatten om OB’s kamp i Brøndby diskuterer de fire fodboldkyndige folk også OB’s kommende kamp mod Esbjerg og den generelle status på Superligaen hidtil. Endelig sætter Stemmer Fra Ådalen fokus på de vanskeligste udebaner i Superligaen i Ugens Top 3.

Undervejs taler panelet også om den ghanesiske midtbanespiller Bismark Adjei-Boateng, der er til prøvetræning i OB i disse dage, og som OB-træner Jakob Michelsen har udtalt sig om.

Stemmer Fra Ådalens podcasten bringes i samarbejde med Albani, der er fast samarbejdspartner hele denne sæson.

Støt Stemmer Fra Ådalen via obstemmer.10er.dk eller Mobile Pay: 29884997.

Lyt til ugens udsendelse her:

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?