Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

På de sociale medier er der flere fans, der gennem de seneste uger har udtrykt, at de ser det som en fordel for OB at spille 1. division. Der er som nævnt flere, der deler denne tankegang, men kan det bevises, at det er en fordel? Eller er det i højere grad en ulempe for OB?

Inden vi går til diskussionen, bliver jeg nødt til at præcisere, hvad det er vi kan diskutere, for det vil aldrig være ”godt” for nogen professionel organisation at spille lavere, end det niveau man økonomisk hører til på. OB hører økonomisk til i Superligaen, formentlig også mindst i top-8 i Superligaen. Derfor er det det rene vanvid, at de spiller 1. division. Det er sjældent godt at møde modstandere, som er dårligere end én selv weekend efter weekend, fordi man oftest kun bliver bedre ved at blive udfordret.

Alligevel kunne der være en pointe i, at OB kan få noget ud af at spille 1. division; at der er et potentiale i at have mere tid til at opbygge en stærk kultur og organisation, mens presset er mindre. Man kan også bedre tillade sig at udvikle sine egne spillere, fordi deres niveau måske bedre passer til niveauet i 1. division.

Jeg vil give et historisk blik på, hvordan nedrykkere har håndteret turen. Jeg vil forsøge at vurdere OB’s nuværende kunnen. Og jeg vil diskutere de scenarier, som en oprykning kan føre med.

Elevatorhold og små mirakler

Puljen af hold som vandrer mellem 1. division og Superligaen er faktisk slet ikke så lille. Pt. er vi i gang med den femte sæson med den nuværende struktur, hvor både 1. division og Superligaen deles efter 22 runder. Siden sæsonen 20/21 har Lyngby, Horsens, Vejle, Sønderjyske, AaB, Hvidovre og OB rykket ud af Superligaen. I samme periode har Lyngby, Horsens, Vejle, Sønderjyske, Hvidovre og AaB også prøvet at rykke op.

Horsens og Vejle udgør tydeligt elevatorholdene i denne sammenhæng. Kun et af de førnævnte syv nedrykkerhold har været i top-seks i perioden. De øvrige hold er overlevelseshold, OB har fx en 9., 8.,8. og 11. plads i denne periode. Alt har handlet om at undgå nedrykning, når man gik fra grundspil til slutspil. Selvom OB i flere omgange kunne have rakt ud efter Playmobil-cup-kampen (hvor nr. 7 møder lavest rangeret Europa-plads-holder-hold), men koncentrationsniveauet efter sikret overlevelse har ofte været beskæmmende.

Hvilket jo fortæller, at spillernes, trænernes, klubbens mål har været overlevelse; man har ikke turde at stræbe opad.

Inden jeg fortaber mig i OB’s tilværelse som fyld, så vil jeg rette blikket på dem, som så faktisk har klaret turen gennem 1. division, og hvor man så kan måle en eventuel fordel. Ingen af de seks oprykkere har endnu braget igennem i Superligaen; Vejle, der er i gang med anden sæson i streg, har endnu til gode at vinde en kamp. Horsens rykkede direkte ned igen, sidst de kom op, Lyngby bumper afsted og flirter konstant med nedrykning, Hvidovre fik aldrig rigtig hul på bylden og tog turen tilbage i division.

Sønderjyske er måske et bedre sted i dag. Efter de amerikanske ejere opgav ævred og overlod klubben til lokale forretningsfolk, så har man langsomt, men sikkert gjort sig bedre og bedre i Haderslev og omegn. Pt. har man hentet fem point i Superligaen, hvilket dog kun giver en 11.plads, men kun med et point op til nr. otte i rækken. Alligevel kan man godt tillade sig at påstå, at Sønderjyske ikke har draget særlig fordel af turen i divisionen. De er bare landet på deres vante plads i fodboldhierarkiet.

I samme kategori hører AaB til. Her har man ironisk nok valgt ikke at bruge året i divisionen på at blive stærkere i kødet på, hvem og hvad AaB skal være. Den proces har man først på begyndt i denne sæson, med ny stab, ny trup og en fælles retning, som i de seneste tre kampe har indkasseret hele ni mål. Lige nu skal AaB prise sig lykkelige for, at der mindst er fem andre hold i rækken, hvis niveau er tvivlsomt.

Disse hold, OB inklusiv (til andet er modbevist), vil jeg tillade mig at kalde potentielle elevatorhold, som år efter år mere flirter med nedrykningen end top-seks, og som med forskellige intervaller vil tage en tur på anden klasse. Med data fra de seneste to sæsoner vil jeg føje Viborg til denne pulje af hold, men netop Viborg var faktisk en overgang et lille mirakel.

I den nuværende strukturs første sæson rykkede Viborg og Silkeborg op fra 1. division med en bemærkelsesværdig pointhøst. Viborg opnåede 76 point, mens Silkeborg hentede 73 point. Til sammenligning havde Sønderjyske og AaB hentet hhv. 68 og 65 i sidste sæson. Men det der gjorde Viborgs og Silkeborgs oprykning endnu mere interessant var, hvordan de præsterede i Superligaen. Afrundingsvis sluttede Silkeborg som nr. 3 og Viborg nr. 7, Viborg vandt endda Playmobil-cuppen.

Efter syv runder havde de to hold også etableret sig sikkert i rækken, med hhv. ti og otte point. Silkeborg har fortsat denne stabile rejse, hvor deres dårligste placering siden oprykningen er en 9. plads i sæson to, hvor de i efteråret var tætte på at gå videre fra deres pulje i Conference League.

Søhøjlandets helte

For at kunne støtte dem, der kæmper for meningsgivende nedrykninger, så må jeg dykke lidt ned i hvad Silkeborg har gjort, siden de har kunnet præstere så flot. Jeg vil liste det op som følgende; koncept, stivere og realisme.

Koncept: Silkeborg var faktisk i mere end ti år et rigtigt elevatorhold. De rykker op i 2009, ned igen i 2014, op i 2015, ned i 2016, op i 2017, ned i 2018, op i 2019, ned i 2020 og op i 2021, hvert andet år siden 2014 havde de tilbragt i divisionen, indtil Kent Nielsen skaffede dem bronze i 2022. Ved nedrykning i 2018 og oprykning i 2019 er der dog nye tendenser på vej, men de er et par sæsoner om at lykkes.

Michael Hansen som i dag træner Fredericia rykker dem op i 2019 med et koncept, som godt kunne ligne udgangspunktet for, hvor Silkeborg er i dag, fx gode i possession-delen af spillet. Det var det hold, Kent Nielsen overtog i 19/20-sæsonen, og som han ledte til nedrykning uden at gå på kompromis med spillestilen. Man accepterede langt hen ad vejen, at tingene ikke gik Silkeborgs vej, så længe der var fremgang i spillet.

Kent Nielsen justerede selvfølgelig det taktiske i begyndelsen, men siden november 2019 har Silkeborg næsten kun spillet 4-3-2-1 med to 8’ere og to 10’ere, hvilket gør dem ekstremt kompakte i deres blok uden bold og med bold formår de at skabe overtal gennem denne kompakthed, noget som mange modstandere har haft svært ved at løse.

Det, at Kent Nielsen overlevede en nedrykning, har givet en ro på trænerfronten, som har skabt en stabilitet i en for Superligaen smal organisation. Silkeborgs stab består af: En cheftræner, en assistenttræner, en transitionstræner og en målmandstræner. Derudover har man også en fysisk træner, som dog er tilknyttet sundhedsstaben (i de fleste klubber er den fysiske træner tilknyttet trænerstaben). Over dem har man Jesper Stüker, som er sportschef og deler det sportslige ansvar med Kent Nielsen – allerøverst sidder direktøren Kent Madsen. Denne smalle organisation gør beslutningsprocesserne nemmere og mere gennemskuelige. Der er en høj grad af tillid mellem aktørerne, hvilket skaber et udviklende miljø.

Stiverne: Mark Brink har netop forladt Silkeborg, men han har været i klubben siden den seneste nedrykning i sæsonen 19/20, netop i sommeren 2020 kom spillere som Joel Felix, Anders Klynge og Stefán Thórdarson til klubben, samtidig har spillere som Alexander Lind, Pelle Mattson og Alexander Busch været omkring holdet, der også indeholdte kapaciteter som Svenn Crone, Rasmus Carstensen, Nicolai Vallys, Nicklas Helenius og Sebastian Jørgensen i de år. I sommeren 2021 er Silkeborg igen rykket op, og man forstærker truppen med spillere som Nicolai Larsen, Tobias Salquist, Lucas Engel, Oliver Sonne og Søren Tengstedt. Denne kontinuitet af spillere har udgjort de nødvendige stivere i Kent Nielsens korset. Ser man på det nuværende Silkeborg-hold, så vil rekrutteringen af Rasmus Thelander formentlig betyde, at Silkeborg bliver endnu bedre defensivt. Silkeborg har været usvigelige sikre i rekruttering af enten talenter eller stivere, hvilket har gjort dem konkurrencedygtige over budgettet. Det kan man kun, hvis konceptet sidder i skabet.

Realisme: Silkeborg er præget af en høj grad af realisme, de er systemmæssigt forholdsvis defensive, hvor alle spillere har tydelige defensive forpligtigelser. De gør sig sjældent til på transfermarkedet, men handler efter potentiale, evner og mangler i truppen ift. konceptet. De lader sig ikke rive med. Selvom de skulle spille europæisk i 2022, hentede de faktisk kun Kasper Kusk og Tonni Adamsen af prominente navne den sommer (hvilket jo nærmest er en litote).

Silkeborgs transferhåndtering ville give de fleste i SFÅ depressionslignende symptomer. Alligevel præsterer Silkeborg år efter år. De har solgt næsten alle deres profiler fra 22/23-sæsonen, men formået at erstatte dem uden at tabe pusten i Superligaen.

OB’s virkelighed

Nok om Silkeborg og tilbage til OB. Jeg har vendt dette mange gange før i diverse blogs over de seneste par sæsoner, men lad os lige tage en tur mere. OB’s 2026-strategi blev lanceret sommeren 2021, hvor rekrutteringen af først Andreas Alm og senere Björn Wesström skulle løfte OB ud af den søvndyssende tilværelse de utallige 8. pladser havde lullet fynboerne ind i.

Træet skulle rystes, og OB skulle bevæge sig fremad. Tilbage fra den sommer er der to OB’er i truppen i dag; Nico Mickelson og Max Fenger – resten er kommet til efterfølgende. Hvilket fortæller meget om den udvikling (eller afvikling) der har været i klubben i de seneste tre år. Bare i seneste to somre har OB taget afsked med intet mindre end 26 spillere. Dette flow er voldsomt.

Derfor står OB lige nu i en genopbygningsfase, hvilket man indtil videre har håndteret ganske udmærket med otte sejre i otte kampe. OB arbejder med tre overordnede elementer: kultur, koncept og konkurrenceevne.

Kultur: OB skal have en overvinderkultur, siger Troels Bech, dvs. at man skal kunne håndtere modstand og overvinde den. Indtil nu har det dog været begrænset med modstand, men man har alligevel haft lidt. Esbjergs udligning, Pokalexit i Middelfart, rødt kort mod Hillerød, træthed mod Vendsyssel. OB vil dog, hvis man fortsætter, få begrænset modstand i divisionen og vil derfor få svært ved at træne denne kulturelle praktik i hverdagen.

Koncept: Der er ingen tvivl om, at man træningsmæssigt har godt af at øve sig mod lettere modstandere (derfor foregår skabelonsspil på træningsbane ofte med stålmænd som modstanderen). Dog skal man over tid også udfordres i konceptets svagheder for at kunne udvikle yderligere. Min frygt er at OB kan ende med at stagnere hen over sæsonen, fordi modstanden i NordicBet Ligaen simpelthen ikke udfordrer holdet tilstrækkeligt. Frygten er desuden, at det kan skabe en sovepude for OB, som derfor begynder at smide point pga. manglende koncentration. Modstand skærper udviklingen. Silkeborg og Viborg havde hinanden og spillede i 20/21 flere målrige og kompetente kampe mod hinanden i divisionen. Jeg har endnu til gode at se et hold fra NordicBet udfordre OB konceptuelt og taktisk over længere tid.

Konkurrenceevne: Netop den aktuelle mangel på konkurrence i rækken kan blive en hæmsko for udviklingen, men derudover så skal OB også dygtiggøre sig i den rekrutteringsmæssige konkurrenceevne. Allerede til vinter skal OB ud at hente spillere til at forstærke truppen, her skal man kunne levere en plan for de spillere, som gør klubben attraktiv. Samtidig skal klubben også evne at løfte sine egne talenter op på højeste hylde. Truppen skal være konkurrencestærk, så træningsniveauet holdes højt, men der kan kun spille elleve ad gange på banen og det kan påvirke konkurrencen, især når man kun spiller med i en turnering.

Skal man lave en Silkeborg, så skal OB være knivskarpe på de tre k’er, derfor er pokalexitet en kæmpe bet, derfor er det ærgerligt, at der pt. ikke er nogen klar førsteudfordrer i rækken, for det ville have kunnet gøre OB stærkere og mere klar til en evt. retur til Superligaen.

Flere ulemper end fordele

Erfaringer er noget som man samler op gennem de ting man gennemgår, det er igennem en refleksion af erfaringer, man kan udvikle sig og blive bedre. Når Bech taler om at overvinde, er et centralt element, så er det vigtigt, at man møder noget, der skal overvindes. Man kan sagtens tale om, at OB har overvundet meget i de første otte runder, men hvis udvikling fremskrives logisk, så vil de kommende otte runder ikke byde på tilstrækkelig udfordring til, at overvindertendensen kan fortsættes.

Selvom OB formentlig vil tabe kampe, så skal man have øje for måden man taber på. Det er en ulempe for OB, at de er så suveræne. Det er en ulempe for OB, at modstanderne trækker tempoet ud af kampene, fordi det gør OB’s fremtidige konkurrenceevne svagere, end den skal være for at præstere i Superligaen.

Silkeborg er et one-hit-wonder, hvis vi holder os til de seneste fem-seks sæsoner i Superligaen. De andre oprykkere har ikke kunnet profitere af det sejrrige år i divisionen som ledte til oprykningen. Skellet mellem divisionen og Superligaen har vist sig at være for stor. AGF kunne historisk set også være en klub, som har løftet sig efter oprykningen, men reelt set forblev man i årene efter seneste oprykning bare som et potentielt elevatorhold, indtil Peter Christiansen og David Nielsen fik dem løftet ud ad moradset.

Lige nu er OB i en opadgående spiral, og måden at styrke den på, er konstant at finde spillere som holder og løfter niveauet, som passer ind. Mange mente, at Silkeborg ville få det svært ved at miste Vallys, Helenius og Jørgensen, men fordi man håndterede det hensigtsmæssigt i Silkeborg, så blev det ikke en katastrofe at sælge de tre. På samme vis skal OB være klar til at miste Fenger, Kjerrumgaard og Deedson. Det sker næppe i samme vindue, men om to sæsoner har jeg svært ved at se de tre stadig spille i fynske striber. Derfor skal Bech og Krogh vide præcis, hvilke kompetencer, de vil have ind i stedet for. Marcus Jensen lurer i kulissen på at nappe en af pladserne, men hvad med de to andre?

Den opadgående spiral er vigtig at holde fast i og adressere rigtigt. Det handler om flere ting end bare sejre, det handler om at blive bedre og stærkere som klub. At oprykning er målet, giver sig selv, og rykker man op, så skal man ikke kaste sig ud i forkromede sætninger om overlevelse, top-seks osv. men i stedet går efter at blive den bedste udgave af OB. Det tager tid, det første år i Superligaen skal fortsætte processen og projektet, også selvom det til tider vil se problematisk ud. Succes tager tid.

For hvis nogen troede, at det blev lettere fra nu af, så tager man fejl. For det man har nu, har virket, hvordan sikrer man sig, at det også virker i morgen og i næste uge og om tre måneder? Jeg vil gerne medgive, at kravlegården er et godt sted at være, når man har svært ved at køre bil, men OB har nu vist, at de godt kan køre, og langsomt skal de bringes tættere og tættere på den tyske motorvej i myldretrafik, så de kan være konkurrencedygtige mod de bedste hold i Danmark, og her kan et år i divisionen vise sig at være en postgang for lang tid.

I modsætning til AaB har man dog startet denne sæson godt; set på flere hundrede kilometers afstand valgte AaB sidste år en mere entydig vej, hvor oprykning var vigtigere end udvikling, derfor kan AaB godt komme i klemme i denne sæson. Her kan OB vise sig at være bedre stillet næste sæson, hvis man formår at forberede sig ordentligt ift. det transferflow, der unægtelig kommer i løbet af de næste to vinduer.

Som jeg ser det, er der flere ulemper end fordele ved nedrykningen, og det kræver meget af klubben at få gjort en evt. oprykning til en fordel. Det er en sindssyg svær proces, OB er i lige nu, hvor man skal vinde kampe, udvikle holdet og samtidig skal forberede en oprykning, der ikke er givet. Det er svært at forberede et scenarie, man ikke er sikker på kommer før engang i maj.

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen