Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Et klassisk tegn på, at man enten har succes eller er i krise, er den tid, som medierne vælger at bruge på klubben. I TV3’s Onside blev Brøndby og OB prioriteret som eksempler på succes og krise. Selvom Brøndby er gået i stå rent resultatmæssigt, så er de stadig førerholdet.

OB er i krise; pointmæssigt, spillemæssigt og kulturmæssigt. Krisen er total og har reelt været det i større eller mindre grad siden Niels Thorborg fyrede Lars Olsen og Kim Brink. Måske eksisterede krisen også inden da. Nedbrydelsen af kulturen begyndte formentlig allerede i Lars Olsens første sæson som træner, men fordi spillet og især pointene ikke led under det, så gjorde man ikke noget.

OB’s akademi er blevet en underlig frigjort instans i den sammenhæng; de har kultur, de har styr på spillet og de får masser af point. Derfor er drømmen også, at OB’s superligahold kan profitere af akademiets succes – en drøm der dog stadig virker umulig at forløse.

Pointene der blev væk

I forårets otte kampe har Søren Krogh og co. hentet otte point, men fordelingen af pointene er problematisk. De første syv er hentet på de første fire kampe, i de seneste fire har man blot hentet et sølle vandpolo-point i Lyngby. Når det kommer til mål, er historien næsten den samme: Man scorede fire mål i de første fire kampe, og siden har man kun scoret et enkelt mål.

Den elendige pointhøst lige nu er et point fra at være det ringeste i sæsonen, hvis man grupperer kampene. Fra runde syv til ti havde OB fire kampe uden point, hvilket dengang blev fulgt op af fire kampe med fem point. Man brød de elendige fire nederlag i streg med en 1-0-sejr i FCN. En kamp, der blev vundet mod et træt nordsjællandsk mandskab, som havde spillet hjemme i Conference League torsdag aften.

Den luksus har OB ikke fredag mod Randers, som kommer restitueret og med masser af selvtillid på eget græs. Derfor virker det urealistisk, at OB vender tendensen og vinder i Kronjylland.

Spillestilen der forsvandt

Hvad ville OB hjemme mod Viborg? Hvad ville OB hjemme mod Vejle? Det blafrer hen i det uvisse, for OB fik på intet tidspunkt i de to kampe skabt et spil på banen, som gjorde dem til mulige vindere af kampen. Jeg har tidligere rost Krogh for spillestilen, men også peget på dens udfordringer og den helt store udfordring for OB er, hvor let de mister organisationen.

I begge halvrum har modstanderen masser af muligheder for at bryde igennem OB’s organisation, så hvis du vil score mod OB, skal du blot gøre følgende: Skab en 2v2-situation i siderummene, lad en tredjemand glide ind i halvrummet ved siden af og så er du i overtal – især hvis du gør det hurtigt, for hverken Trybull eller Al Hajj er hurtige til at positionere sig i defensiven. Viborg overbefolkede de bredeste dele af banen, hvilket udviste OB’s svagheder ved kun at have en to-mandsmidtbane. Lyngby havde samme tilgang, hvorimod Vejle valgte at ville snyde OB’s høje bagkæde med masser af dybe bolde på siderne af Slotsager og Gomez.

Når OB så har bolden, så er man også i store problemer. Al Hajj er blevet luret enten ved mandsopdækning eller ved, at man skærmer ham, så han ikke kan få fremadrettede afleveringer i sit spil. De gennembrud, OB forsøger på siderne, ender ofte ud i ingenting, fordi det er Kadrii, der er i feltet, hvis fysik i duellerne er nemmere at overskue. Så indlægget giver ikke mening. OB er også blevet dårligere til at fylde feltet op i de seneste kampe, hvor angsten for at tabe gør, at spillerne ikke løber i feltet. Målet mod Viborg kommer efter en standardsituation, men viser hvad et fyldt felt kan true modstanderen.

Deedson er ligesom Al Hajj blevet luret, og derfor får han ikke samme afslutningsmuligheder som i efteråret. Langt de fleste hold, OB møder nu, er velforberedte på, hvad OB kan, og så er kvaliteten i det, OB kan, for dårlig til at bryde modstanderens forberedelse ned.

Kulturen er skidt

Der er ingen tvivl om, at stemningen blev bedre under Krogh, end den havde været under Alm. Problemet er bare, at den stadig er så skrøbelig og porøs, at et lille glas med modgang vælter kulturen. Noget andet, som kulturen også lider under, er, at den lige nu handler om fællesskab, men ikke handler om at vinde. Spillerne er mere bange for at tabe end fokuseret på at vinde.

Udebanesucces skulle have været inspirationen til hjemmebanen, men lige nu kan man frygte, at pendulet peger den anden vej – at hjemmebanekrisen bliver til den totale krise. I en stærk kultur kan man flytte de gode elementer rundt og generere fremgang. Man evner at bruge sine styrker, men i en svag kultur vil det være umuligt at gøre. Desuden kan nogle af efterårets udebbanepoint til OB også tilskrives tilfældigheder.

En del af pointene i efteråret kom efter heroisk defensive indsatser, hvor modstanderne brændte store chancer. OB’s mål er ofte kommet efter individuelle store præstationer.

Alt i alt er der ikke meget substans for OB at hente i de kampe, selvom udekampene i Viborg, Vejle og Aarhus her i 2024 bød på opløftende præstationer. Derfor kan man alligevel sagtens argumentere for, at den intensitet og ofrevillighed, som OB udviste i mange af disse kampe, burde være noget, som man kunne bygge en kultur op ad. Det har man ikke gjort, og nu er den seneste sejr snart halvanden måned væk.

Intensitet

Når jeg ser akademiet spille, så er den intensitet, de leverer, en af deres største styrker. De kan overfalde modstanderne med deres presspil, hvor alle yde maksimalt, de leverer returløb i højintense løb. De genpresser stort set alle boldtab. De fylder banen ud.

Og sådan er det på U15, U17 og U19. En af grundene til, at U17 i denne sæson må siges at være favorit til mesterskabet, er, at de også har de tekniske kvaliteter med dem. De formår både at levere på intensitet og på teknik.

På superligaholdet har man ikke den intensitet i sit spil. Både hjemme mod Vejle og Viborg er OB tættere på apati end på intensitet. Spillerne er for langt fra hinanden til at kunne hjælpe hinanden. De virker til at være i et fysisk underskud, hvilket deres fysiske tal ikke burde være.

Når fans jubler over typer som David Nielsen og Bo Henriksen, så er det fordi deres hold ofte har denne intensitet over sig. Fordi de kommer med 100 km/t og tromler modstanderen. Det som OB faktisk også gjorde engang. 80’er- og 90’er-holdene havde også dette udtryk af intensitet, af altid at være i bevægelse. Den mere afmålte form for fodbold kom først i 00’erne og blev så ført videre ind (uden kvalitet) i 10’erne.

Er et systemskifte vejen frem?

Du kan ændre og ændre og ændre, men i sidste ende, så handler det om kvalitet. For Søren Krogh handler det måske rigtig meget om at skabe en mulighed for, at OB’s kvalitet kommer frem.

5-2-3-systemet og dets svagheder er blevet ekstremt illustrative i takt med, at trænerteamet har udviklet det. I begyndelsen havde det en stringens og klarhed over sig, men i de seneste kampe har modstanderne formåede at udstille systemets svagheder. Og så er OB blevet bange for at spille systemet stærkt. Gomez og Slotsager deltager for lidt i spillet med bolden. Al Hajj finder for sjældent halvandet-rummet. Owusu kommer ikke nok ind som indadvendt back, hvilket ville kunne skabe flere 1v1-situationer for Deedson.

Der er så mange ting, som holdet ikke gør. Den firkant eller boks (af spillere), som er oplagt at skabe i spilsituationen centralt i banen, skabes heller ikke. OB gør simpelthen ikke de rigtige ting.

Björn Wesström siger til Fyens.dk, at OB skal tilbage til noget af det, som virkede, men vil man kunne det i en 5-2-3? Eller trænger spillerne til at skifte system igen? Jeg mener, at meget af det, man arbejder med i dagligdagen, godt kan udfoldes i andre systemer, end i det meget defensive 5-2-3, hvor især den offensive del ryger. Fordi spillerne er bange for at spille.

Måske skulle man overveje en 4-4-2 med Myhra – Owusu, Slotsager, Gomez, Adelgaard (Mickelson) – Al Hajj, Trybull, Köhler, Markus Jensen – Fenger og Charly Nouck. Det kommer næppe til at ske, men jeg ser fordele i at spille med to angribere (en hurtig og en fysisk stærk) og at have fire midtbanespillere, som evner at sideforskyde og skabe overtal i erobringsspillet.

OB er ikke blevet markant bedre i sit restforsvar, man havde et par gode kampe mod Randers (ude), mod Viborg (ude) og til dels Vejle (ude), men i de resterende kampe har restforsvaret sejlet. Derfor ryger argumentet for at bruge så mange personer i defensiven.

Med 4-4-2 vil Trybull og Köhler kunne skiftes til at falde ned i opbygningsspillet, Al Hajj ville naturligt glide ind som 10’er lige bag Charly og Fenger og dermed skabe overtal centralt, mens Owusu vil kunne holde bredden i højresiden.

Krogh har flere gange nævnt, at han gerne ser en reaktion hos spillerne, men han og vi har endnu til gode at opleve den. Måske skal han provokere den frem, men om han gør, som jeg prædiker, tvivler jeg på.

Håbet

For at gentage mig selv og Østkyst Hustlers, så skal man huske; at så længe det er håbløst er der håb endnu. Kun engang tidligere de seneste femten år har OB kun haft 25 point efter 25 kampe og det var i sæsonen 16/17, hvor Kent Nielsen i sidste ende fik reddet OB ud af nedrykningsmoradset.

Nu er OB der igen, og der er ikke meget i sol, måne og stjerne, som peger den rigtige vej. Måske kun det faktum, at Lyngby, Hvidovre og til dels Vejle heller ikke ser for gode ud, men det kræver mindst to hjemmesejre og tre point på udebane for at OB overlever. Så det må man håbe på.

OB’s krise peaker endnu engang, og vi kan kun håbe på, at alvoren formår at trænge helt ind på de fineste kontorer i koncernen. Det er nemt at se, hvor OB fejler, det er straks sværere at se, hvordan OB kommer videre…

—-

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen