Mellemrummet: Vigtig Vejle-kamp og nye spekulationer for Krogh
Af Thomas Dahlslykke
Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.
Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Foto: Frederik Hestbjerg.
Fodbold er fantastisk, fordi der er så mange holdninger til spillet. Så mange forskellige perspektiver – jeg selv dyrker meget fodboldnørderi, områdeorienterede talkombinationer, evnen til at positionere sig bedre end modstanderen osv. Klaus Egelund fra Mediano fik min puls op mandag formiddag, hvor jeg havde et par tvungne rengøringstimer hjemme, inden en ejendomsmægler skulle besigtige huset.
Egelund fremhævede i sine sidste bemærkninger, at Søren Krogh er urutineret, når han vælger at skifte Paulsen og Grubbe ind; at det gjorde OB usikker på, hvad planen var. Det er jeg lodret uenig i. Faktisk mistede OB ikke det mindste overtag i spillet; de kom sågar frem til flere gode omstillinger efter skiftet, bl.a. brænder først Kjerrumgaard og dernæst Grubbe en stor chance hver.
Egelunds præmis passer heller ikke til kampforløbet, det er ikke indskiftningerne, som giver AGF det skæbnesvanger hjørnespark, og havde Paulsen ikke clearet den, så havde AGF haft muligheden i feltet. Nej, problemet er mere, at man ikke hurtigt nok støder frem i Duelund og dermed begrænser hans mulighed for at få afsluttet ordentligt.
Endelig vil det hold, der jagter et resultat, altid forsøge at dominere i de sidste minutter. Sådan har fodbold nogle naturlige processer, så indskiftninger skaber ikke nødvendigvis momentumændringer, det gør kampens naturlige udvikling.
Sådan anskuer vi fodbold forskelligt, Egelund og jeg, og det er der heldigvis plads til.
Vi bliver nødt til at tale om Al Hajj
Hvor Viborg-kampen var en opvisning af, hvor komplet en fodboldspiller Al Hajj kan være, så har Brøndby- og AGF-kampen været lidt mindre succesfulde for den besnærende dribler. Både Brøndby og AGF valgte at markere Al Hajj hårdt, så han ikke kunne blive retvendt og dermed kampafgørende. Hvor han i Viborg havde en xA (forventet assist) på 0,67, så har han i de seneste to kampe højst opnået 0,07 i xA.
I begge kampe har Al Hajj haft en mindre afgørende fod for OB, som i begge kampe også har kæmpet lidt mere med den offensive del af spillet.
Jeg har selv i en preseason-blog sammenlignet Kroghs brug af Al Hajj med Ruben Amorims brug af Pedro Goncalves i Sporting CP, men dengang forsømte jeg at italesætte den åbenlyse forskel, der er på situationen i de to klubber. Sporting hører til den absolutte top af portugisisk fodbold, OB lurer på kanten af den absolutte bund af Superligaen. Derfor kan man ikke nødvendigvis tillade sig de samme taktiske friheder i OB, som førerholdet i Portugal. Sporting har fx 58,9% boldbesiddelse, OB har 47,7%, hvilket fortæller alt om, de forskellige kampforløb de to hold skal operere i.
Jeg mener ikke, at Krogh skal drukne sin idé om Al Hajj som 8’er, men måske skal han overveje, om det ikke ville være mere hensigtsmæssigt i de kommende to kampe at bruge Al Hajj lidt længere fremme på banen. Også selvom man formentlig får mere tid på bolden mod Vejle, vil det være mere hensigtsmæssigt at skubbe Al Hajj frem.
Der er ikke meget plads på den del af banen, hvor Al Hajj i forårets første tre kampe har skulle skabe spillet fra, konstant har han haft en til tre spillere over sig, hvilket gør det noget sværere at gøre en forskel. Derfor mener jeg, at Al Hajj skal skubbes frem i banen, op som kantangriber eller 10’er som det jo ret beset er, den rolle bag 9’eren, som Deedson, Kadrii, Markus Jensen og Fenger indtil videre har været mest benyttet på.
Der er flere fordele ved at skubbe Al Hajj frem:
- OB får en boldstærk spiller i forreste kæde, det har de manglet mod Brøndby og AGF og vil de uden tvivl have godt af at have mod Vejles betonforsvar og FCK’s dominans på bolden.
- Al Hajj vil bedre selv kunne finde frirum rundt om på banen, når han er 8’er, har han et restforsvarsansvar, som begrænser hans bevægelighed uden bold. Især hvis 6’eren er boldbesiddende.
- Afstanden til relationsspillerne. Al Hajj lever af sine driblinger, men også af sine gode relationer til fx Kadrii og Owusu, og dem kan han komme tættere på, hvis han selv kan definere sine positioner på banen.
- Modstanderen vil få sværere ved at dække ham op. Når han har udgangspunkt i forreste kæde, så vil det naturligt være en forsvarsopgave at dække ham op, men hvis han slipper sin position og søger ned i banen, så opstår rådvildheden hos modstanderen, for hvem skal fange Al Hajj?
- Den systemisk variation; man så hvor afgørende det var, da Köhler lavede et 8’er-løb og spillede Mouritsens fri ved bageste stolpe. Med Al Hajj som 10’er vil både Köhler og Trybull bedre kunne tage disse løb, fordi Al Hajj naturligt vil falde ned i banen for at diktere spillet, og dermed vil OB kunne variere spillet endnu mere.
Jeg mener, at Krogh gør klogt i ikke at låse sig fast på Al Hajj’ position på banen, for han skal være OB’s afgørende våben i bundstriden, og derfor skal han bruges, hvor man får mest udbytte for pengene og mod Viborg var det i 6’er-rollen, ikke så meget mod AGF og Brøndby.
Er det James Gomez’ niveau?
Og nu lidt om James Gomez. Wow, sjældent har jeg været så overbevist, som jeg var søndag aften i Aarhus. Gomez åd Tobias Bech og spyttede ham ud i hovedet på Links, så ingen af dem kunne komme nogen vegne i OB’s venstreside. Selvfølgelig fik Gomez kompetent hjælp af Mickelson, som leverede en helstøbt indsats og som kun vil blive bedre i de kommende kampe.
Det som Gomez giver OB, er kvalitet; han er duelstærk, atletisk og hurtig. En komplet forsvarsspiller, som måske har bøvlet med koncentrationen tidligere i karrieren, men at han landede i Sparta Prag, er ikke en tilfældighed. Til OB’s held slog han ikke igennem der. Det kommer han forhåbentlig til i OB.
Han vil formentlig kunne fortsætte på samme niveau, og når han har lært sine holdkammerater bedre at kende, vil han kunne være den, som sikrer, at modstanderne skal kunne noget ekstraordinært for at score på OB.
Vejle venter
I denne uges Mellemrummet vil jeg give mit bud på, hvordan OB bør angribe Vejle-kampen.

Jeg mener, at Søren Krogh skal vælge følgende elleve som startere, fordi deres formkurve er opadgående og fordi de tilbyder, det jeg mener, at OB skal bruge for at kunne slå Vejle. Og med Deedson i karantæne giver det nærmest sig selv, mener jeg:
Myhra – Slotsager, Helander, Gomez – Owusu, Köhler, Trybull, Mickelsen – Al-Hajj, Kadrii, Fenger
Vejle er den klub i Superligaen, som har den absolut laveste boldbesiddelse på 39,7%; mod AGF havde de en på 38%, mod Silkeborg faldt den til 30%, og mod Brøndby ramte den bunden med kun 22% boldbesiddelse. OB har dog heller ikke haft den vilde boldbesiddelse her i foråret, hvor man snitter lige omkring 40% i sine tre kampe.
Derfor kunne man fristes til at tro, at det bliver to hold, som helst ikke vil have bolden. Det tror jeg nu ikke, for Krogh og Hjortebjerg vil i princippet gerne være boldbesiddende, men ikke for enhver pris. Mod Vejle kan man blive nødt til at tage boldbesiddelsen på sig. Vejle vil formentlig ikke presse OB særligt højt, i hvert fald ikke i længere perioder.
Vejle vil formodentlig stå tæt i kæderne på egen banehalvdel og gøre det svært for OB at bryde igennem kæderne. Derfor kan OB med fordel bruge Al Hajj som kantangriber, hvor han frit kan vandre rundt på banen og finde de mulige rum, der vil opstå. Samtidig vil man både kunne bruge Trybull og Köhler, hvilket vil styrke OB i andenboldsspillet centralt i banen.
Noget af det Brøndby kæmpede med mod Vejle, var at kunne bryde deres organisation ned. I første halvleg blev Sebulonsen læst af Colina. Det skal OB undgå. Man kan undgå dette i de mulige rotationer, man kan skabe i små områder. Her kunne denne rotation være vigtig for OB’s spil.

De tre spillere i den markerede firkant på billedet kan supplere og rotere hinanden på et meget højt niveau, og det skal OB bruge for at kunne bryde Vejles organisation ned.
Derudover kan Kadrii og Slotsager nemt søge ud i det område og skabe numerisk overtal mod Provstgaard, Colina, Ofori og Emmanouilidis. Fenger vil kunne søge ind som 9’er. Denne relationistiske strategi vil give OB optimale muligheder for at skabe chancer. Netop Fenger mener jeg er vigtig for OB, han viste i hvert fald mod AGF, at han hellere end gerne vil slås for striberne, og OB har brug for fysik mod alle sine modstandere. Derudover kom Kjerrumgaard ind og leverede et fin indhop, hvilket kan være et tungere våben længere inde i kampen mod Vejle, som må undvære Albentosa.
At Albentosa mangler kan betyde, at Provstgaard skal ind på den centrale af de tre centerbacks, Vejle også praktiserer, hvilket måske vil gøre opgaven for Al Hajj lidt nemmere. OB skal i hvert fald profitere af, at Vejle mangler sit vante anker.
Syn på spillet
Vinderen har altid ret, så simpelt kan det siges. Jeg har i en del sæsoner nu fulgt med i debatten om data, og selvom data kan være berigende som argument, så handler fodbold i sidste ende om point. Den kamp mod Vejle er en seks-pointkamp, den handler om at holde bunden på afstand for OB. Det element må dog ikke sætte sig på spillerne, de må ikke blive bange for at spille.
Det er en balancegang for Søren Krogh at skulle se alvoren i øjnene uden at sløre blikket for spillerne, uden at gøre dem bange for at tabe. OB har indtil videre haft flere gode minutter end dårlige minutter, det skal fortsætte mod Vejle. Samtidig skal Krogh kunne slippe den gode idé om Al Hajj som 8’er for en tid, for jeg tror det vil være klogest for OB. Jeg kan dog tage fejl, både i kløgt og i hvad Krogh tænker.
For lige som Egelund og jeg ikke ser ens på fodbold, så har Krogh og jeg også et forskelligt syn på, hvordan spillet skal se ud. Det er det, som gør det spændende at arbejde med fodbold.
Det er ikke på denne side af påsken, at Superligaen bliver afgjort, men nogle afgørende tendenser vil stå frem efter 21. runde.
De tendenser skal helst have OB på behørig afstand af stregen.
—-
Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Mellemrummet om taktik, statistik eller noget helt tredje.
Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.
Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen


