Hver uge i sæsonen skriver Thomas Dahlslykke klummer om OB’s udvikling med fokus på taktik, spillestil eller noget helt trejde. Vi kalder det Mellemrummet. Alle artikler er gratis for læsere, men du kan støtte vores medie gennem Klub SFÅ. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link. 

Du kan få artiklen læst op i vores podcast-kanal eller via denne afspiller:

Det var en nærerotisk oplevelse at være på Viborg Stadion fredag, hvis man holder med OB. Udtrykket, spillet og tilgangen lignede noget med mere bund i, end længe set i Odense. Her i midtugen er euforien dog tilbage på sit bekymrede niveau. Når man tænker på Brøndbys jætteindsats mod FCM og Vejles hårdt tilkæmpede point mod AGF, så skal OB være endnu bedre i denne weekend, hvis Vejle ikke skal komme tættere på, end jeg bryder mig om.

Denne midtugeanalyse – som vi nu kalder for Mellemrummet – vil dog lade SFÅ Optakt tage sig af blikket på Brøndby-kampen og de bindinger den kan medføre. I stedet vil jeg analysere OB’s to scoringer i fredags, for et er, at defensiven virker i bedring, men at offensiven også udviser positive takter, lover godt for Krogh og co. Begge mål mod Viborg var, set fra mit perspektiv, spillestilsmål.

0-1 ved Bashkim Kadrii!!!

OB formåede i de første 65 minutter af kampen at have flere tredjefasespil mod Viborgs etablerede forsvar, og 1-0 målet kommer faktisk efter sådan et etableret angrebsspil, hvor Deedson og Owusu skaber en overtalssituation i højre side sammen med Al Hajj:

På mange måder er Viborg i kontrol med situation, de har en 2v2 situation omkring bolden, de har markeringsspillere på Kadrii og Kjerrumgaard, dog efterlader de meget rum til Al Hajj (noget de ændrede taktisk til anden halvleg). Owusu og Deedson får kombineret sig ud af situationen, så Deedson kan lave sit horisontale løb på tværs af banen og skabe en mulighed for at få afsluttet med venstrebenet.

Bemærk, hvordan OB skaber en firkant med Deedson, Owusu, Al Hajj og Slotsager. De er fire spillere i siderummet her, det er et eksempel på, at Krogh arbejder med relationisme i sin spillestil. Mange spillere på et lille område har mange fordele; mulighed for et-to-kombinationer, mulighed for spil på tredjemand og gode muligheder for genpres, hvis man taber bolden.

På det næste billede ser vi situationen efter, at Deedson tværløb er blevet stoppet:

Trybull kunne nemt samle bolden op centralt i banen efter, at Deedson blev tacklet. De blå streger illustrerer de horisontale linjer i OB’s spil, og de røde illustrerer de vertikale linjer. Horisontalt har Trybull faktisk kun Slotsager som en mulighed, hvis ikke spillet skal genstartes i et andenfasespil ved at spille den bagud til Helander eller Paulsen, til gengæld har den tyske motor to vertikale muligheder i Deedson og Al Hajj.

Det er interessant, at OB har otte mand med i dette angreb, hvilket beviser, at 5-2-3 ikke nødvendigvis er et defensivt system. OB spiller altså otte mod ni i denne situation. Igen arbejder OB i at være kompakt, eftersom alle otte spillere er fordelt med tre i højre halvrum, fire i centrum og en i venstre halvrum.

Ved at Slotsager skubber op fra sin centerback får OB igen skabt denne firkant, der her især vil besværliggøre Viborgs omstillingsspil ved et fynsk boldtab. Det næste billede viser, at Trybull valgte at spille Al Hajj, som udnytter, at Viborg kun markerer Kjerrumgaard og ellers står i zoneforsvar.

Den blå streg viser den relation, der er her mellem Kadrii og Al Hajj – på det forrige billede så vi, hvordan Kadrii havde opgivet sin kantpostion, og at Kjerrumgaard, Kadrii og Deedson faktisk var endt på linje med få meters afstand. Det mellemrum som Kadrii var endt i, udnytter han nu til at spille en dobbelt et-to-kombination med Al Hajj, som via sin halvrumsposition, udnyttede at Viborg ikke var tæt nok på ham.

Denne et-to-kombination er igen et relationistisk træk i det udtryk, OB har fået efter Al Hajj er kommet til. Og i modsætning til Stig Tøfting så mener jeg ikke, at Al Hajj er en Jebali-type. Han er langt mere relationel i sit spil end Jebali, som ofte skabte spillet, efter han havde skabt plads til ham selv. Al Hajj skaber konstant spillet, han søger hele tiden relationen til sin nærmeste spiller.

De røde streger viser, hvordan OB med de resterende spiller indkapsler situationen og dermed er klar til det genpres, som ville blive aktuelt, hvis Viborg brød bolden. Det gjorde de dog ikke, og derfor kunne Kadrii afslutte efter anden tværpasning fra Al Hajj:

Mantle i Viborg-målet var ikke klar på, at Kadrii ville afslutte med højre, det kan man se på den position benene på Lucas Lunds afløser har. Derfor kan bolden knibe sig igennem og trille over stregen. Det mest relevante for mig på dette billede er dog mængden af OB’ere i feltet. Tre mand omkring det lille felt og to mand i opsamlingspositionen. Uden for billedet fordeler Slotsager, Trybull og Mouritsen fra højre halvrum over centrum til venstre halvrum. OB angriber altså i en 2-3-5 i afslutningsspillet.

Al Hajj og Kadrii er gaverne her, fordi de bryder linjer og dermed besværliggøre Viborgs forsvarsspil.

1-2 ved DOOON DEEDSOOON

Det er nogle gange de små detaljer, som afgør fodboldkampe og måske var denne situation vores første blik på, hvad Mads Lyng kan gøre med standardsituationer. Jeg ved ikke om, han alene valgte, at det skulle være Deedson og Al Hajj, som skulle være mur ved frispark fra siden, men det virker som en genistreg set knap fem dage senere.

Viborg har kun en spiller i restforsvar, resten er impliceret i denne standard, derfor bliver det katastrofalt for dem, at Bundgaard ikke kan slå bolden over Trybull, som mere eller mindre ugeneret kan cleare bolden frem i det rum, Al Hajj fornuftigt nok søger efter indlægget:

Bundgaard er dog hurtig til at reagere på sit dårlige indlæg og forsvarer det rum, som før var tømt for Viborgspillere. Al Hajj er dygtig til at lokke modstandere til at gå i bolderobring, hvilket ofte giver ham muligheden for at sætte dem, her chipper han bolden over Bundgaard og går bredt i banen.

Bemærk hvordan Deedson positioner sig lige bag ved Al Hajj, det er der flere grunde til; den defensive er, at han stadig er yderst forsvarer i højre side, så derfor skal han skabe balance, så længe bolden er i omstilling fra de-vi. Den offensive grund er, at han ved at blive bag Al Hajj, giver svenskeren mulighed selv at vælge hvilket rum han vil søge. Havde Deedson søgt til højre, så havde han potentielt lukket rummet for Al Hajj:

Haitianeren kan nu i stedet løber indenom, hvilket gør, at Viborgs centrale spillere ikke kan søge ud mod Al Hajj, Deedson binder dem centralt og gør dermed den 2v3, de har mere favorable. Kadriis løb gør, at den sidste Viborgspiller også er nødt til at holde sig centralt, på den måde får de tre OB’ere sat fire Viborgspillere i skak. Man kan sige at OB’ernes position gør, at de har et positionelt overtal i situationen.

Fordi Al Hajj er så god til at drive bolden, så kan han vente til det optimale tidspunkt for at iscenesætte Deedson. Sådan skaber Al Hajj den første numeriske overtalssituation i kontraen. Temperaturen på den aflevering Al Hajj laver her, efter et højintenst løb på ca. 35 meter, er fremragende. Den passer fuldstændig til Deedsons fart, så han ikke behøver at sætte tempoet ned ved boldmodtagelse.

Mbom opgiver nu Kadrii og søger indad for at stoppe Deedson:

 

Al Hajj fortsætter sit løb, nu løber han indad mod midten, for at holde trykket på Viborg. Kadrii holder bredden, men får ikke bolden. Stillbilleder snyder, for her ligner det logik for Deedson at fortsætte lige mod målet, men ser man klippet vil det være tydeligt, at Kadrii er endnu mere fri end Deedson. Her bliver det Deedsons individuelle kvaliteter som afgør, at han ikke spiller Kadrii.

1. Deedson tror så meget på egne evner, at han selvfølgelig vælger sig selv først.
2. Højrebenet fra Mellemamerika ville næppe kunne levere en aflevering med kvalitet nok efter en spurt på mere end 60 meter.

Det gode ved Al Hajj og Kadriis positionering er, at de både trækker Viborgspillere til sig, samt at de vil kunne indgå i et pres på en evt. returbold. I næste situation er Al Hajj og Kadrii endnu mere fri, men Mbom lukker lidt vinkel mod de to:

Mbom vælger dog til Deedsons held at gå i en bolderobring her. En mere traditionel forsvarsspiller ville nok vælge at skærme mere, således at Deedson ikke ville komme fri til afslutning. Igen er Al Hajj og Kadrii helt fri, men Deedson har stadig kun blik for sig selv.

Da Deedson endelig vælger at afslutte, sker det med højrebenet, fordi Bundgaard endnu engang forsøger at rette op på sit dårlige indlæg ved at presse Deedson efter Mbom blev sat. Igen har OB, nu efter et kontraspil, fem mand i boksen ved målet. Noget som helt sikkert vil være med til at gøre OB farligere end tidligere, hvor man sjældent havde så mange i feltet.

Al Hajj er konklusionen

I de to kampafgørende sekvenser viser Kroghs mandskab, at paletten med egenskaber er langt mere udsøgt end den er set tidligere i denne sæson:

• Man bruger siderummene langt mere og med effektivitet
• Spillerne er tættere på hinanden både offensivt og defensivt
• Spillerne har klare roller i både angrebsspillet og omstillingsspillet
• Standardssituationer er mere gennemtænkt

Men hvad der overgår alle de elementer, er Al-Hajj. Han er lige nu kimen på dette hold, når det kommer til at skabe spillet og skabe chancer. Viborg-kampen er blot det seneste belæg. Al-Hajj er en spiller som gennem sine evner skaber et kvalitativt overtal på banen, fordi han kan noget som modstanderne skal bruge mere end en spiller til at stoppe. De viser begge situationer som denne blog har analyseret.

Der er dog elementer, som peger på, at der er mere i holdet end Al Hajj. På seks måneder er Deedson gået fra taktisk tvivlsom til fornuftig. Owusu er gået fra en god højreback til en komplet moderne wingback. Kadrii har endnu gang løftet sit niveau rent taktisk. Kjerrumgaard har vist sig konkurrencedygtig og sådan kunne jeg blive ved.

Men det skal bevise sig over tid, og indtil videre er det kun Al Hajj, jeg føler mig sikker på fortsætter. Resten skal Krogh og co. arbejde videre med. Desuden vil modstanderne komme til at se på, hvordan de kan lukke Al Hajj ned, og her skal OB kunne finde andre løsninger. En af løsninger kan dog blive, at Al Hajj rykkes frem på 10’er-positionen, når Köhler kommer tilbage. Ved at modstanderen aldrig kan forudse Al Hajj position, får de svært ved at håndtere ham.

Köhler er dog næppe klar til at starte mod Brøndby, derfor bliver det igen en 6’er-position til Al Hajj og i Viborg fik man to spillestilsmål ved Al Hajj fødder, den tendens må gerne fortsætte mod Brøndby.

—

Thomas Dahlslykke er underviser, tidl. fodboldtræner for serieklubben Utopia og OB-sympatisør. Han har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Hver uge skriver Thomas Dahlslykke i Tirsdagsanalysen om taktik, statistik eller noget helt tredje.

Som medlem af Klub SFÅ kan du kommentere alle artikler på obstemmer.dk. Login via Min Konto og smid en kommentar herunder. Bliv medlem af Klub SFÅ via dette link.  

Foto: Nicolai Berthelsen/OB Fra Sidelinjen

Se videoen: Taktiktavlen med fokus på OB’s spillestil under Søren Krogh: