Nyt tiltag: Kom med i SFÅ Netværket som netværkspartner!

Af Martin Davidsen
20. februar 2024

SFÅ-redaktør Martin Davidsen. Foto: Ludvig Brüchmann

Stemmer Fra Ådalen er nu klar med et nyt tiltag, der skal styrke det fynske fodboldfællesskab og podcastens udvikling.

Vi lancerer SFÅ Netværket: Et nyt netværk for virksomheder og selvstændige, der vil styrke deres forretning og netværk og samtidig være en del af et socialt fællesskab med OB i centrum. Inden lanceringen er der allerede otte virksomheder med i netværket, og vi vil gerne have flere med ombord.

SFÅ Netværket samles fire gange om året til en række arrangementer med spisning, faglig sparring og masser OB-snak og socialt samvær.

For det er OB og podcasten Stemmer Fra Ådalen, vi samles om i SFÅ Netværket, hvor der til alle møder vil være OB-relaterede indslag og oplæg. Der er tale om eksklusive arrangementer, hvor man kun kan deltage, hvis man er inviteret som partner eller sponsor hos Stemmer Fra Ådalen.

Første møde er onsdag den 13. marts i Odense, hvor programmet er som følger:

– Velkomst og status på Stemmer Fra Ådalen ved Martin Davidsen

– Bordet rundt med præsentation af Stemmer Fra Ådalens sponsorer og samarbejdspartnere

– Fremvisning af Stemmer Fra Ådalens nymoderniserede podcast-studie

– Fælles spisning med drikkevarer fra Albani

– Oplæg: Live podcast-optagelse – optakt til OB’s kamp mod FCK, der spilles 17. marts.

De første deltagere er allerede tilmeldt i form af Stemmer Fra Ådalens aktuelle partnere fra podcasten, men der er plads til flere på holdet.

Vi kommer til at holde netværksmøder i marts – juni – september – december 2024.

Bliv Netværkspartner og bliv en del af SFÅ Netværket

Hvis man ønsker at blive en del af SFÅ Netværket, kan man blive en del af Stemmer Fra Ådalens kreds af partnere og sponsorer. Man behøver ikke at tegne et sponsorat i Albani-klassen for at være med, for vi har netop lanceret et nyt partnerkoncept, som vi kalder Netværkspartner.

Som Netværkspartner bliver man en del af Stemmer Fra Ådalens gruppe af partnere. Man støtter udviklingen af Stemmer Fra Ådalen og man får eksponering på Stemmer Fra Ådalens website, sociale medier og nyhedsbrev, som rammer flere tusinde trofaste brugere. Og endelig bliver man inviteret til Stemmer Fra Ådalens netværksmøder en gang i kvartalet. Der vil også blive mulighed for eksponering af virksomheden i vores podcast.

Det koster 8.000 kr. ex moms om året at være Netværkspartner hos Stemmer Fra Ådalen, og alle kan I princippet blive Netværkspartner – hvad enten man er selvstændig, ansat i en virksomhed eller privatperson.

Er man interesseret i at blive medlem af SFÅ Netværket som Netværkspartner, kan man skrive til martin@obstemmer.dk.

Vi glæder os til at udvikle Stemmer Fra Ådalen yderligere med dette nye tiltag.

 

 

Skriv en kommentar

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?