Podcast: Special – fokus på OB’s position i Odense – del 1

Af Martin Davidsen
13. september 2023
OB oplever i disse år en stigning i tilskuertallet til klubbens hjemmekampe, og der er ingen tvivl om, at OB er det mest populære fodboldhold på Fyn. Men selvom OB har vundet kampen om Fyn, er der stadig et stykke vej til en status som hele øens og hele byens hold.
Måske hænger det sammen med fortidens rivalisering, hvor OB kæmpede om den fynske fodboldtrone med B1909 og B1913, og måske hænger det sammen med andre ting. I en ny podcast-serie sætter Stemmer Fra Ådalen fokus på forskellige aspekter af OB’s position i fodboldbyen Odense. I denne første episode sætter vi netop fokus på fortiden og hvordan det var engang.
I denne podcast vil vi dykke ned i tiden og tiderne rundt om det, der i dag er kendt som fynsk fodbolds guldalder. En tid, hvor de tre historisk største odenseklubber, OB, B1909 og B1913, i en nærmest mytisk rivalisering dystede om at sidde, ikke kun på toppen af odenseansk og fynsk fodbold, men dansk fodbold i det hele taget.
Vores tidligere virksomhedspraktikant Jonas Brandt har således været i marken. Han har været på besøg i Historiens Hus, hvor han har interviewet historikerne Thomas Kaarsted og Johnny Wøllekær. De er forfattere til bogen ”De sidste amatører” om fodboldrivaliseringen i Odense, og de fortæller i dette interview om datidens opgør mellem B1913, B1909 og Odense.

Vært er Jonas Brandt, der i august var i praktik hos Stemmer Fra Ådalen.

Udsendelsen er kommet til verden uden støtte fra partnere, så vi retter en stor tak til medlemmer af Klub SFÅ.

Du kan blive medlem af Klub SFÅ for bare 59 kroner om måneden. Som medlem af Klub SFÅ støtter du Stemmer Fra Ådalens arbejde og får samtidig del i en række fordele. Læs mere og bliv medlem af Klub SFÅ her. 

Lyt til udsendelsen i din foretrukne podcast-afspiller eller i nedenstående afpiller:

Credits:
Støtte: Klub SFÅ
Musik: Mads Julius Dyrst
Speaks: Jacob Klærke
Foto: Nicolai Berthelsen
Tilrettelgelse: Jonas Brandt
Produktion: Martin Davidsen

Skriv en kommentar

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?