For et halvt år siden blev han kåret som Efterårets OB-profil, og dette forår har Jeppe Tverskov fortsat de gode takter. Og nu kan OB’s viceanfører tilføje mere hæder til sit cv.

Jeppe Tverskov er således blevet kåret til Forårets OB-profil af Stemmer Fra Ådalens eksperter og paneldeltagere.

14 af Stemmer Fra Ådalens faste paneldeltagere har afgivet stemmer til de fem spillere, som i deres egne har været bedst i Superligaens forårssæson. Den bedste spillere har fået 5 point, den næstbedste har fået 4, den tredjebedste 3, den fjerdebedste 2 og den femtebedste 1 point. Jeppe Tverskov er løbet med en suveræn sejr, idet han har fået 66 point ud af 70 mulige; kun tre paneldeltagere havde ikke forsvarsspilleren som bedste OB’er i foråret.

“Det er jeg selvfølgelig glad for. Det er rart med personlig hæder, og jeg håber selvfølgelig mest af alt, at det resultater i en medalje i morgen. Det har hele holdet fortjent,” siger Jeppe Tverskov til Stemmer Fra Ådalen.

“Det har været en god sæson. Der var lige nogle kampe i starten, hvor de fleste kunne se, at det ikke godt, men så snart jeg kom længere ned på banen, har jeg fået en god rolle der, hvor jeg er godt tilpas. Som sæsonen er skredet frem, er det bare blevet bedre og bedre,” tilføjer han.

Lyt til det seneste udgave af Stemmer Fra Ådalen:

På de følgende pladser i det samlede regnskab finder vi Bashkim Badrii på en andenplads med 36 point, mens Casper Nielsen på tredjepladsen har modtaget 32 point. I alt har ti OB-spillere modtaget stemmer.

Dermed har Jeppe Tverskov vundet prisen som den største OB-profil i de begge halvsæsoner, som prisen er blevet uddelt i, idet han også vandt prisen i efteråret 2018.

Og hæderen stopper ikke her. Det anerkendte fodboldmedie Tipsbladet har tilmed Jeppe Tverskov på Forårets Hold, ligesom Superligaens trænere har givet ham nok stemmer til at opnå en tredjeplads i kåringen som Forårets Profil i Superligaen.

“Det er jeg selvfølgelig også glad for og stolt af. Personlig hæder er dejligt, og det er jeg glad for, men jeg håber, at vi også kan slutte af med medaljer,” siger Jeppe Tverskov.

Jeppe Tverskov modtog hæderen i forbindelse med fredagens træning, der var OB’s sidste inden Superliga-kampen mellem OB og Brøndby på Nature Energy Park i Odense lørdag eftermiddag.

Den samlede stilling i Stemmer Fra Ådalens kåring af Forårets OB-profil:

Spiller Point
Jeppe Tverskov 66
Bashkim Kadrii 36
Casper Nielsen 32
Sten Grytebust 21
Troels Kløve 21
Ramon Leeuwin 14
Jacob Barrett Laursen 6
Janus Drachmann 5
Oliver Lund 5
Jens Jakob Thomasen 2

 

Disse paneldeltager har bidraget til afstemningen:
Simon Voetmann, Morten Skov, Peter Brix, Mads Thyrsted, Frederik Hestbjerg, Kenneth Møller Pedersen, Morten Ohm, Rasmus Parsum, Christian Sørensen, Sandro Spasojevic, Ulrik Pedersen, Andreas Mayerhofer,  Lasse Kryger, Martin Davidsen.

Vindere af Stemmer Fra Ådalens profil-kåring halvsæson for halvsæson:
Forårets OB-profil 2019: Jeppe Tverskov
Efterårets OB-pfofil 2018: Jeppe Tverskov