Med jævne mellemrum giver Stemmer Fra Ådalen plads til blogindlæg om OB fra eksterne skribenter. Det kan være fans, journalister, eksperter eller folk fra OB. I dette blogindlæg skriver Morten Ohm, der er tidligere forsvarsspiller og træner i OB’s ungdomsafdeling. Han skriver om fynboernes nederlag mod FC Nordsjælland i fredags og brugen af 3-5-2-systemet. 

Af Morten Ohm

Der har været meget snak om Kent Nielsens formationsskifte til 3-5-2. Det er også et overraskende valg, når man kommer fra en 6-1 sejr, som muligvis var på en billig baggrund, men hvor vi også fik set mange ting, som fungerede rigtigt godt. Det har været diskuteret heftigt, men jeg har nu også et lidt andet take på det (i hvert fald i forhold til, hvor jeg har læst med henne):

I princippet er det nogle forholdsvist simple beslutninger, man skal tage i forsvarsspillet. Følger jeg min mand eller ej, og hvor langt skal jeg følge ham? Det, der gør det svært, er, at man kun har et splitsekund til at tage beslutningen, og at den gerne skal passe med, hvad ens holdkammerater forventer, og hvordan de agerer. Derfor skal beslutningerne gerne ligge på rygraden, fremfor at man ”aktivt” skal beslutte sig hver gang. Det er derfor, at det er så vigtigt at træne og have de defensive relationer på plads – også så der er et sikkerhedsnet, hvis der er en, der fejler, taber sin duel eller bliver snydt. Tvivl i relationerne eller i ens egne opgaver bliver hurtigt til tøven og til mange ”aktive” valg, hvilket kan gøre forsvarsspillet meget stresset.

Som jeg ser det, så er FCN’s system netop skræddersyet til at tvinge forsvarsspillerne til mange valg og stresse dem der igennem. Generelt er FCN gode til at tømme nogle områder (og overbefolke andre), som de så er rigtigt dygtige til at få fyldt op med gode løb fra andre spillere. Mest tydeligt er det selvfølgeligt med den falske 9’er, der trækker meget ned og væk fra området, som ens stoppere normalt skal dække, hvorefter raketterne på kanterne så kan løbe dybt – også centralt i banen.

Derfor er det ekstra vigtigt at have en god organisation med gode relationer mod FCN, og derfor undrer det mig (og undrede mig også inden kampen over), at det lige netop er i sådan en kamp, at Kent Nielsen vælger at afvige fra den normale 4-4-2.

For ja, OB har da prøvet det før, men fra min plads på stadion i Farum virkede det godt nok ikke som om, at spillerne var sikre på deres roller. Det blev ekstremt mand-mand orienteret, og når en missede sin mand, så kunne man nærmest se det febrilske i øjnene på resten af spillerne. Jeg lagde især mærke til det i venstre forsvarsside, hvor Jeppe Tverskov (som er en fantastisk stopper i mine øjne) flere gange kommer i tvivl om, hvor langt han skal trække med ud, og hvor Jakob Barrett Laursen ender på mellemhånd, fordi han ikke ved hvornår han skal trække ned, og hvornår skal blive på sin mand (FCN’s wingback). FCN lykkedes flere gange med at få trukket OB’s organisation helt skæv.

Det bør vel nævnes, at jeg som Juventus-fan elsker 3-5-2 og har set hvor knus-effektivt det kan være, så det er ikke fordi jeg har noget i mod opstillingen i sig selv, men det kan ændre ret markant på især de yderste stopperes rolle. Jeg deler i hvert fald ikke Kent Nielsens syn på, at systemet defensivt fungerede godt i den her kamp.

Jeg har jo set, at spillerne gør lidt grin med Greve og de andre fanfavoritter, som altid bliver kåret som ‘Man Of The Match’ på stadion, men jeg synes nu faktisk, at Greves rolle i Helsingør kampen blev lidt overset pga. Troels Kløves fine debut og målene fra angriberne. Men det er ofte Greve, der bliver retvendt, og han har tredje- eller fjerdesidste fod på i mange af de farlige situationer. I kampen mod FCN er stort set alene overladt til Troels Kløve at have den rolle, og det bliver for nemt for FCN at lukke ned, og OB mangler i høj grad afspilsmuligheder. Så også i opspillet kommer OB til at virke stressede og febrilske og laver mange fejl. Der skal selvfølgelig også kredit til FCN: de ved godt, hvad de render rundt og laver!

Og så har Kent Nielsen da fuldstændigt ret i, at der blev lavet alt for mange personlige fejl, og det er måske også svært eksempelvis at tilskrive Casper Nielsens fatale boldtab ved 1-0 målet til et systemskifte direkte – men det ændrer ikke på det indtryk, at det var en flok utroligt stressede OB-spillere, vi var vidne til i første halvleg.

Jeg synes helt ærligt, at det havde klædt Kent Nielsen at tage lidt mere af ansvaret på sine skuldre – hvis systemet ikke spillede en rolle i ”nedsmeltningen”, hvorfor så lave om på det ”allerede” 30 minutter inde i kampen? Vi bør være nøgterne (see what I did there :-)) omkring dårlige dispositioner, uanset om der står Casper eller Kent før Nielsen. Jeg er generelt ikke en af de mega kritiske fans, men her synes jeg altså, at Kent Nielsen ramte lidt forbi skiven.

Om skribenten:
Morten Ohm er fynbo og tidligere forsvarsspiller og ungdomstræner i OB. Han har boet i København i en årrække, men følger stadig OB tæt og har tidligere medvirket som paneldeltager i Stemmer Fra Ådalen.

Blogindlægget er et udtryk for skribentens egne holdninger.