Af Jeppe Rud Skak, fodboldstatistiker, OB-sympatisør gennem en årrække og en del af Leandertal 

Jeg har været nødt til at tvangsindlægge mig selv til at gense OB’s nederlag lørdag til Randers. Kunne det virkelig passe, at den lange aflevering var løsningen stort set hver gang, Oliver Christensen tog del i OB’s opspil? Så efter at have set første halvleg søndag aften og anden halvleg mandag aften kom jeg frem til et rungende JA.

Overgangen fra Kent Nielsen til Jakob Michelsen har været en oplevelse på forskellige niveauer. Den ene træner sværgede til samme opstilling igen og igen og igen (indtil hans Silkeborg-hold var ved at slå negative rekorder), og den anden var halvanden kamp inde i sin OB-tid om at ændre fra 4-4-2 til 3-5-2 og har generelt et ry for at være pragmatisk anlagt. Da 3F Ligaen startede op igen efter små tre måneders ufrivillig pause, var OB tilbage i 4-4-2, og det var nok meget fint med tanke på spillertyperne på holdet. Man skal passe på at lægge for meget i et formationsskift, for 4-4-2 er ikke mange træk med skakbrikkerne fra 4-3-3, 4-2-3-1 eller 4-5-1. Basen i forsvaret er den samme, og frem ad banen ser man ofte spillere, der kan spille godt på mere end én position, hvilket naturligvis vil give trænerteamet en større fleksibilitet. Men i skiftet fra 3 centrale forsvarsspillere til 2 i den nuværende opstilling lægger det op til en anden form for fodbold – og med Michelsen pragmatiske tilgang in mente vil argumentet være, at OB’s spillertyper i højere grad lægger op til en mere boldbesiddende form for fodbold med færre lange afleveringer.

Når man skal se på tal, der illustrerer overgangen fra 3-5-2 til 4-4-2, skal man have for øje, at kampbilledet kan påvirke tallene enormt. Der skal to til tango, og hvis OB møder et hold, der vil stå lavt, kan man være nødt til at sætte flere afleveringer sammen for at kreere chancer.

Without further ado:

  • OB har flere afleveringer per kamp efter formationsskiftet.
  • OB har færre lange afleveringer per kamp efter formationsskiftet.
  • OB har flere afleveringer per boldbesiddelse efter formationsskiftet.

Der findes flere tal, der tegner et billede af OB henholdsvis før og efter formationsskiftet anno 2020: OB bruger længere tid på at sætte angreb sammen. Det kan, bevares, også have noget at gøre med modstanderen, men vi så OB stille op i første kamp efter coronapausen imod AGF på samme måde, som man har stillet op i resten af juni og juli.

Men hvad skete der så i lørdags imod Randers? Her ser jeg tal, der fortæller om et andet OB:

  • Næstfærrest afleveringer per boldbesiddelse i hele sæsonen. Kun ved nederlaget i Parken 16. december satte OB færre afleveringer sammen per boldbesiddelse.
  • 15,27 % af alle afleveringer var lange (defineret som afleveringer gennem luften uanset distance). Dette er det højeste tal siden det seneste møde i Randers i slutningen af februar og dermed højeste tal efter formationsskiftet tilbage til 4-4-2.

Altså: OB spillede med både mindre tålmodighed og dygtighed, når det kom til at ramme hinanden i opspillet. Man tyede i højere grad end før formationsskiftet til de lange afleveringer for at spille sig ud af Randers’ første pres. Lange afleveringer kan sagtens have en værdi, hvis man har materialet til det. Men til opgøret imod Randers beder man 18-årige Max Fenger samt Sander Svendsen på 172 cm vinde dueller i luften, og det fører sjældent til succes. Netop derfor sad Randers på kampen; OB turde ikke spille med bolden i fase 1 (altså forbi Randers’ første pres), og 10 sekunder efter den lange aflevering havde Randers etableret et nyt angreb. De dygtige boldspillere på midtbanen kom ikke til deres ret, fordi deres funktion i OB’s opspil bestod i jagten på andenbolde samt genpres efter boldtab – begge med begrænset succes.

Netop Oliver Christensens afleveringer har jeg udarbejdet data på (læs definition på begreberne nederst i indlægget):

Det, jeg ser ud fra disse tal, er, at OB smider mange bolde væk ved at lade Oliver Christensen sparke langt i så mange situationer, som tilfældet var lørdag. Der har måske været instrukser om at spille mindre risikobetonet, men alt andet lige har det været svært at komme ud af Randers’ første pres ved hjælp af de lange bolde. Ud fra mine tal har OB succes i fase 1 fem gange på 32 lange afleveringer. Er det udelukkende Oliver Christensens skyld? Nej, for de fleste af hans lange afleveringer går til duel. Ligeledes er det heller ikke angribernes skyld, at de ikke er duelstærke nok til de mange bolde. Og hverken Kløve, Thomasen, Frøkjær, Opondo eller Klynge er fysiske monstre, så de suger andenbolde til sig. Skylden skal placeres et andet sted. Mere om det senere – den skarpe læser har nok allerede gættet, hvem pilen peger på.

Som vist i tabellen rammer Oliver Christensen mere præcist på de korte afleveringer. Der er der intet overraskende i, da målmanden som regel skal være ret sikker på at ramme medspillerne på kort afstand. Nogle af de korte afleveringer blev efterfulgt af en lang aflevering fra forsvarskæden med samme succesrate som tilfældet var med Oliver Christensen, men nogle gange kom der noget godt ud af ikke at lade Oliver Christensen sparke langt. Således kom OB’s to bedste chancer – Max Fengers scoring og Mikkel Hyllegaards friløber kort før tid – efter de to bedste angreb, og begge angreb blev sat i gang af en kort aflevering fra Oliver Christensen. Hyllegaards fine chance kommer ganske vist efter en lang bold fra Jeppe Tverskov, men han både maskerer sin aflevering og rammer en medspiller, og derudover lader det til, at Anders Klynge lader bolden gå – og dermed fanges to Randersspillere på mellemhånd – til Issam Jebali, der med en perfekt tempereret aflevering spiller Mikkel Hyllegaard fri. Alt dette betyder naturligvis ikke, at OB per automatik scorer, når Oliver Christensen spiller bolden kort, men lørdagens opgør viste tydeligt, at det i hvert fald ikke var effektivt for OB at lade Oliver Christensen lave lange afleveringer i fase 1.

Så hvad kunne Jakob Michelsen og de andre på bænken have gjort anderledes? Først og fremmest kunne man have forsøgt i højere grad at spille sig ud af det første pres. Randers valgte at stå højt, hvilket ville efterlade plads i deres bagrum. Det kræver ikke mange præcise afleveringer at spille sig ud af et højt pres, og pludselig vil OB have gode omstillingsmuligheder. På den måde vil man kunne gøre brug af Sander Svendsens flødefod. Han var faktisk med i kampen, men når OB spiller, som de gjorde lørdag, bliver han usynlig. Hvis den lange aflevering fra bageste kæde samt målmand skal fungere, vil det som regel kræve mere duelstyrke oppe foran, og her kommer den frække idé: Man skulle have brugt Oliver Lund i stedet for Sander Svendsen. Hvis OB skal krige, skal man bruge den bedste kriger. Og hvis Randers svarer ved at stå lavt og invitere OB til at tage initiativet, kunne OB’erne jo minde deres randrusianske modstandere om, at det nok i højere grad burde være dem, der skulle gå efter et resultat i denne første kamp.

Men som bekendt Randers fik et brugbart resultat, og OB er nu tvunget til at angribe kampen på søndag – forhåbentlig på en anden måde end i lørdags. For mig at se tabte OB kampen på trænerbænken ved at insistere på en taktik, der ikke passede til valget af spillere på kampdagen. OB lykkedes ikke nok med at spille sig til afslutninger, og Randers’ dominans på bolden ledte til et pres, som før eller siden ville udmønte sig i afslutninger.

Jeg har selv spillet i OB i min barndom, og så er jeg af en familie med både humor og sans for sproglig korrekthed. Derfor har Richard Møller Nielsens sprogblomster haft en særlig plads i mit hjem. Hans danske udtalelser bar i mine øjne præg af et sprogligt overskud og et lune, og så gik der nok heller ikke mange Ricardoer på dusinet. Men da han skulle forsøge sig på engelsk op til EM i England i 1996, lød det mindre godt: ”We have to change our tactics and play with long balls” sagde han ved et pressemøde. Måske har Jakob Michelsen sagt det samme op til kampen i Randers – nok med en anden ordlyd – og forhåbentlig vil han ændre taktik igen op til kampen på søndag.

Ordene i tabellen betyder følgende:

  • Korte, succesfulde afleveringer: hvor medspiller sættes i en position, hvor han kan spille bolden videre.
  • Lange, omstillingsskabende afleveringer: hvor målmanden sætter spillet hurtigt i gang med en lang aflevering, som regel enten i rum med meget plads eller med en overtalssituation.
  • Lange, unødvendige afleveringer: hvor målmanden med fordel kunne have spillet bolden kort.
  • Lange, tvungne afleveringer: hvor målmanden er presset af en modspiller og ikke ser en anden udvej end at sparke langt.
  • Lange, succesfulde afleveringer: målmanden rammer en medspiller, som enten er åben; eller som går i en duel om bolden. Her tæller en vunden andenbold også som en succesfuld aflevering.
  • Lange, ikke-succesfulde afleveringer: målmanden rammer enten ikke en medspiller; eller medspiller taber duel om bolden; eller holdkammeraterne vinder ikke andenbold.