Det er ikke kun OB’s opgave at betale for en modernisering af Odense Stadion, mener Stemmer Fra Ådalens redaktør Martin Davidsen i dette blogindlæg.

Af Martin Davidsen. 

Det har skabt en del røre, at Niels Thorborg i Stemmer Fra Ådalens podcast tidligere på året luftede planer om en modernisering af OB’s hjemmebane Nature Energy Park – i det følgende kaldet Odense Stadion.

Læserbreve, tv-indslag og en masse avisartikler har sat fokus på emnet, og vi er glade for, at vi i Stemmer Fra Ådalen kan sætte en dagsorden i den fynske fodbolddebat. Det er allerede blevet en politisk sag med flere forskellige holdninger. Hvad skal der gøres ved stadion? Hvad vil det koste? Hvem skal betale for det?

Det er hævet over enhver tvivl, at Odense Stadion er slidt og trænger til modernisering. En ting er dårlige toiletforhold og koldt vand i hanerne – noget andet er komforten og standen af tribunerne. VIP-tribunen er ganske vist renoveret i 2005, men fundamentet den er bygget på er fra 1941. Det gælder faktisk hele stadionfundamentet; det er snart 80 år gammelt, mens de nuværende tribuner på ”den billige langside” og endetribunerne er fra 1996. Dengang ombyggede man stadion for 60 millioner kroner, men det viste sig at være en for billig lappeløsning. Med åbne hjørner er der ingen intimitet på stadion, og det er svært at skabe en intens og smittende stemning. Samtidig er tribunetagene for korte, så kun halvdelen af tilskuerpladserne er overdækkede. Det sidstnævnte kan blivet et problem i 2028, hvor Divisionsforeningen har en vision for, at alle pladser på alle Superliga-stadioner skal være overdækkede. Alene af den grund er der brug for forbedringer på Odense Stadion.

Men det er også interessant at se udviklingen rundt om i Superligaen. Klubber som Brøndby, Esbjerg, FC Midtjylland, Hobro, FC Nordsjælland, SønderjyskE og Randers spiller alle på stadioner, der er nyere end OB’s. Selv AGF’s udskældte hjemmebane er bygget senere end OB’s. OB spiller altså på et af Superligaens ældste og mest slidte stadioner. Det er en klar hæmsko i jagten på succes for Odenses eneste fodboldklub på topniveau.

Derfor er der brug for forbedringer og forandringer. Niels Thorborg har luftet ideen om at lukke hjørnerne på stadion og opføre en helt ny tribune på ”den billige langside”. Det lyder i første omgang som en halv løsning, men ikke desto mindre er det glædeligt med ambitioner om forbedringer. Og det kan sagtens blive fint – jeg er ikke arkitekt eller stadiondesigner, så jeg skal fraholde mig fra at vurdere, hvordan fremtidens Odense Stadion skal se ud og hænge sammen. En ting ligger dog fast: Odense Stadion skal bevare sin nuværende placering nær ishockeystadion, idrætshallen og Thorvald Ellegaard Arena. Der kommer også et letbanestop, og så er der af historiske årsager også gode grund til at bevare placeringen i Bolbro. Det er her, der er blevet spillet fodbold i årtier, og hvis man skal bevare noget kultur, historisk værdi og lokal forandring, nytter det ikke at bygge et nyt rumskibsstadion ved motorvejen.

Det store spørgsmål i stadiondebatten er naturligvis, hvem der skal betale gildet. OB ønsker at indgå en dialog med kommunen om emnet, og der har allerede været flere meldinger fra både politikere og meningsdannere. Det var oprørende at se byrådsmedlem Anders W. Berthelsen udtale, at andre klubber kan blive misundelige, hvis OB får for meget støtte, og at man derfor skal passe på med kommunal støtte til et stadionprojekt. Det er i min optik den helt forkerte måde at anskue det på. For et nyt Odense Stadion kommer ikke bare OB til gavn; det kommer hele Odense Kommune til gavn. Man bør bør se det som en investering i Odense – ikke i OB. Og de andre Odense-klubber vil da også gerne have et fedt stadion at spille på, hvis de på et tidspunkt nærmer sig et topniveau.

Endnu mere rystende er det at læse den leder, som er bragt i Fyens Stiftstidende 21. februar.

”Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare,” lyder det blandt andet.

Her må man dog bemærke, at OB lejer sig ind på Odense Stadion, og derfor må kommunen da være behjælpelig med, at rammerne er i orden. Da jeg boede til leje som studerende i sin tid, skulle jeg da heller ikke selv betale for nyt tag på det lejlighedskompleks, hvor jeg boede?

Som absolut minimum må dametoiletter, varmt vand, varme og tagkonstruktion sortere under udlejer – og dermed må udlejer være med til at betale udgifter til dette. Lukkede hjørner med mere er nok i afdelingen for “nice to have”, og det skal kommunen naturligvis ikke bruge penge på. Alternativt kan man forestille sig, at Odense Kommune må overveje at sælge stadion til OB for en fair pris.

I øvrigt er det værd at bemærke, at Odense Kommune i 2019-budgettet har givet tre millioner kroner til Odense Isstadion på grund af nye krav til spillepladsen for byens ishockeyhold. Hvorfor så ikke bidrage til forholdene til byens fodboldhold, når det bliver mødt af nye krav?

Det handler i bund og grund om, at Odense bakker op om byens med afstand største sportsbrand. I denne sæson har OB et gennemsnitligt tilskuertal på omkring 8.000 tilskuere – vis mig en instition i byen, der konstant kan levere samme besøgstal hver anden søndag.

Der er undersøgelser, der viser, at der ikke nødvendigvis er en økonomisk positiv effekt for en kommune i, at investere i byens stadion, men det har ikke afholdt andre kommuner fra at støtte stadionprojekter i Superligaen. Lad os bare remse op: Esbjerg Kommune investerede i sin tid 75 millioner kroner i byggeriet af et helt nyt stadion på Vestkysten. Da Hobro rykkede op i Superligaen i 2014, var meldingen fra Mariagerfjord Kommune straks, at man ville betale halvdelen af udgifterne til byggeriet af et nyt stadion i Hobro. Sønderjysk’s splinternye hjemmebane er blevet opført med støtte på 12 millioner kroner fra Haderslev Kommune.  Hjørring Kommune vedtog i 2017 at støtte et stadionbyggeri til Vendsyssel FF med 17 millioner kroner Helsingør Kommune satte i 2015 57 millioner kroner af til opførelsen af et nyt stadion.  I Aarhus – hvor man lige nu arbejder på at skabe et nyt stadion – har borgmester Jacob Bundsgaard (S) udtalt, at han forestiller sig et kommunalt bidrag i størrelsesordenen 250 mio. kr. Og sådan kunne vi blive ved. En rækker byer har investeret i fodboldstadioner de senere år. Hvorfor skal Odense så ikke bakke op om et bedre stadion til byens fodboldhold?

I forvejen har OB ikke haft de bedste vilkår, når det handler om Odense Stadion. OB ejer som bekendt VIP-tribunen, mens de tre øvrige tribuner samt selve spillepladsen er ejet af kommunen, så OB skal betale husleje for at afvikle fodboldkampe. Idrættens Analyseinstitut udarbejdede i 2014 en rapport om stadionlejen i Superliga-klubben. Den viste, at OB betalte 2,1 millioner kroner pr. sæson for at afvikle 20 Superliga-kampe på Odense Stadion. Til sammenligning betalte Viborg FF 1 million kroner i stadionleje om året, Silkeborg betalte omkring 900.000 kroner om året, SønderjyskE 200.000, mens Hobros årlige stadionleje var på… 0 kroner. Klubber som Randers FC og AGF betalte lidt under to millioner kroner, og faktisk viste rapporten fra Idrættens Analyseinstitut i 2014, at OB var den klub, der betalte mest i leje. Her skal det dog bemærkes, at man i 2016 fik nedsat stadionlejen med det argument (fra kommunens side), at stadion er forældet. Det kan man tænke lidt over.

Naturligvis skal OB selv bidrage til moderniseringen og renoveringen af Odense Stadion, for det er den klub, der får mest gavn af et nyt stadion. OB bør også gå forrest i hele projektet – både i forhold til økonomi, planlægning og realisering af drømmen om et bedre stadion.

Men det er altså et projekt, der kommer til at gavne hele Odense. Hvis OB skal op i toppen af dansk fodbold igen, kræver det bedre fysiske rammer, og det må være i hele Odenses interesse.

Det må være slut med at se OB i jantelovsperspektiv, men i stedet bakke op om det eneste sportshold på Fyn, der kan tiltrække opmærksomhed på både national og internationalt niveau. Behøver vi at nævne Miraklet i Madrid i denne sammenhæng for at pege på værdien at have et fodboldhold i byen.

Dengang spillede OB på et endnu mere slidt stadion, men klubbens bedrifter fik byens øjnene op for, at stadion skulle moderniseres. Kommunen skød 60 millioner kroner i projektet og viste altså, at man godt kunne se værdien i at have gode rammer til byens stærkeste fodboldhold.

Det bør man kunne få øje på igen.