Blog: Skuffende sæson giver nye spørgsmål i OB

Af Martin Davidsen
5. juni 2017

Af Martin Davidsen

OB’s sæson kan opsummeres i en kamp, der blev spillet småkold juli-fredag, som på flere parametre endte med at blive symptomatisk for hele OB’s skuffende 16/17-kampagne.

Hele 10.778 tilskuere var på plads på stadion i Odense til sæsonens første hjemmekamp, hvor OB mødte Silkeborg IF, og de fleste var fulde af det håb, der er før en sæson. Håbet var endda større end de foregående somre, der havde været i genrejsningens tegn, men i sommeren 2016 blæste nye og mere optimistiske vinde over Fyn.

Forventningerne inden kick off mod Silkeborg var store. OB havde selv meldt om optimisme og ambitioner om at komme i top seks, og selvom fynboerne havde mistet sin største profil i Rasmus Falk og ikke var kommet i Superligaens øverste halvdel i fem år, købte omgivelserne målsætningen. Jeg var selv en af dem, der havde høje forventninger til fynboerne. Jeg spåede, at OB ville blive nummer fire i Superligaens grundspil, og jeg var ikke alene. Jeg har samlet en række tweets fra sommeren 2016, hvor fans, iagttagere og journalister bød på grundspillets slutstilling. Ingen af dem havde OB uden for top seks.

Forventningerne kom på grund af OB’s tidlige ageren på transfermarkedet, hvor sportsdirektør Jesper Hansen allerede i juni meldte ud, at klubben stort set var på plads med truppen. Desuden havde Kent Nielsen haft én sæson til at implementere sin stil, og man forventede nu, at det hele skulle forløses. Men hvor tog vi fejl.

OB havde høj boldbesiddelse og producerede mange målchancer i premierekampen mod Silkeborg, men det lykkedes ikke hjemmeholdet at score. Særligt Anders K. Jacobsen og Rasmus Festersen måtte gå skuffede fra banen efter flere afbrændere – sidstnævnte misbrugte endda et straffespark. Kampbilledet blev gentaget mange gange i løbet af sæsonen 2016/17, hvor det særligt i efteråret blev udstillet, at OB-truppen alligevel ikke var helt på plads. Særligt i efteråret manglede der offensiv dynamik og kynisme, der manglede kreativitet – og som juleferien nærmede sig, manglede der også selvtillid på holdet, der måtte så meget igennem.

En fornem forårssæson, hvor kun FC København og Lyngby hentede flere point end OB, gav nyt håb på Fyn, og Kent Nielsens mandskab løftede sig fra en 13. plads ved vinterpausen til en ottendeplads efter Superligaens slutspilsafslutning. Det var langt fra målsætningen om top seks og langt fra omgivelsernes håb og forventninger om OB som en faktor i Superligaens øverste halvdel. Opbakningen og omgivelsernes tro på projektet svandt også i løbet af sæsonen – premierekampen mod Silkeborg i juli var den eneste hjemmekamp i sæsonen, hvor OB nåede op på et femcifret antal tilskuere.

Hvorfor gik det sådan? Hvor efterlader det OB? Og hvad er fremtidsperspektiverne nu? Det kigger jeg på i dette blogindlæg.

Pauver offensiv
Kigger man på de nøgne tal, har OB med en ottendeplads opnået en placering lavere end sidste sæson, og det i en sæson, hvor der er kommet flere hold i Superligaen, og hvor fynboerne tilmed havde en målsætning om at slutte i top seks. Det er i sig selv ikke godkendt.

I forhold til sidste sæson har OB scoret færre mål, vundet færre kampe og opnået færre point. Modsat har man lukket færre mål ind. Det vidner om stærkere defensiv, og derfor skal årsagen til den skuffende sæson primært findes i den omdiskuterede offensiv hos fynboerne, der kun scorede 38 mål i 36 kampe.

I hele 15 ud af sæsonens 36 kampe gik OB fra banen uden at score mål. Det er mere end hver tredje. Kun AaB og Esbjerg scorede i løbet af sæsonen færre end OB’s 38 mål. Ja, selv Horsens nettede oftere.

Lyt til seneste udgave af ‘Stemmer Fra Ådalen’

Det er bemærkelsesværdigt, og det efterlader store spørgsmål forud for næste sæson: Hvordan skal OB score flere mål? Og hvem skal score målene? OB bør ikke lade sig forblænde af den fornuftige forårssæson, hvor fynboerne trods alt scorede 22 mål i 15 kampe og hentede mange point. I foråret mødte OB kun SønderjyskE fra top seks – og der scorede de stribede heller ikke. I sæsonens otte kampe mod Superligaens top fire-hold (FCK, Brøndby, Lyngby og FCM) scorede OB i alt fire mål (tre mod Lyngby). Til næste sæson skal OB præstere bedre mod topholdene for at slutte højere. Det er ikke nok at være blandt de bedste i Superligaens gruppetto.

Kigger man på de officielle statistikker fra Superliga.dk producerede OB 173 skud inden for målrammen i løbet af sæsonen. Kun Brøndby, FCM og FC København leverede flere afslutninger. Men OB scorede kun på 38 af dem, og dermed er fynboerne det hold i Superligaen, der sammen med AaB og Viborg har haft den ringeste scoringseffektivitet. Kun otte procent af OB’s afslutninger er gået i mål. Til sammenligning er 14 procent af FC Nordsjællands afslutninger havnet i kassen. Det handler altså stadig i høj grad om at udnytte sine muligheder bedre, og at chancerne skal laves større til OB. Det er ikke nok, hvis afslutningen inden for rammen kommer fra et sted på banen, hvor det alligevel er svært at score.

En trup med mangler
Spillestilen i OB er klar, men man kan spørge om, hvorvidt truppen er færdigbygget? Set fra denne stol mangler OB gode alternativer til de spillere, der satses på.

Jens Jakob Thomasen er allerede blevet en profil på OB-holdet, men hvis han ikke er med, mangler OB en kreativ kraft på den centrale midtbane. Og kan den unge mand holde til at bære læsset på sine smalle skuldre gennem en lang og udmarvende sæson? Han virkede slidt i slutningen af den netop overståede.

Offensivspilleren Rasmus Jönsson har fået mest spilletid af alle i OB’s sæson, og han har samtidig været en af de mest udskældte spillere blandt fans og iagttagere. Alligevel slutter han på andenpladsen i den interne topscorerliste, og facit er, at han har været involveret i mere end en tredjedel af OB’s mål i sæsonen. Men han har også været usynlig i flere kampe, og her har OB manglet en kvalitetsfyldt erstatning.

Det samme gør sig gældende helt fremme, hvor Anders K. Jacobsen i store dele af sæsonen fik lang snor fra trænerstaben, selvom han manglede selvtillid og lignede en spiller, der havde brug for en pause. Men han kunne ikke få en pause, fordi der ikke var en dygtig nok erstatning – det så man i de kampe, hvor Yao Dieudonne fik chancen.

Det er bare tre positioner, hvor OB har været sårbare, men også andre steder på banen har der været for stort et spænd fra starteren til reserven. Man bemærker også, at Kent Nielsen kun har benyttet 23 spillere i denne sæson. Det er det laveste antal spillere siden 09/10-sæsonen, og OB er det hold, der har benyttet færrest spillere i denne sæsons Superliga. Nærlæser man tallene, er der endda kun 15 spillere, der fået spilletid i over halvdelen af sæsonens kampe. Det vidner ganske vist om, at man efterhånden har fundet en fast stamme af spillere, som man satser på, men det fortæller også om en smal trup, hvor kædernes svageste led ikke har været stærke nok til at trække læsset. Ellers var de blevet valgt oftere.

Potentiale
Der er dog også velgørende tendenser at spore i OB’s sæson. Som nævnt har Kent Nielsen fundet en stamme af spillere, han stoler på, og det er positivt for fynboerne, at nøglespillere som Mikkel Desler, Jens Jakob Thomasen og Sten Grytebust har kontrakt i minimum to sæsoner endnu. Desuden kan man hæfte sig ved, at OB i 2016/17-sæsonen stillede med det yngste OB-hold i Superligaen siden 93/94-sæsonen. Gennemsnitsalderen på 25 år og 125 dage var blandt de fire yngste i Superligaen i denne sæson og er altså det yngste OB-hold i mere end 20 år. Det vidner om et potentiale for videre udvikling, når spillerne får flere kampe sammen.

Det ændrer imidlertid ikke på, at OB bør agere aktivt i løbet af denne sommer – både når det handler om interne forlængelser og tilgange udefra.

I den aktuelle OB-trup har hele ni spillere kontraktudløb i enten december 2017 eller sommeren 2018, og det er vigtigt for OB at forlænge nogle af disse aftaler, så man undgår endnu en stor udskiftning i truppen om et år. Det forlyder, at OB allerede er langt i arbejdet med minimum en forlængelse i truppen. Jeg ved ikke, hvem der er tale om, men det bør være enten Frederik Tingager og Joan Simun Edmundsson. De to har størst potentiale og bør belønnes med en ny kontrakt for den fine 16/17-sæson. Rasmus Jönsson skal vise mere stabilitet, og så skal der virkelig store forbedringer til, hvis Mathias Thrane, Joao Pereira, Nana Welbeck, eller Thomas Mikkelsen skal have en ny aftale. Unghestene Kristian Weber og Jacob Buus er endnu ubeskrevne blade og skal også tage nogle skridt i den kommende tid for at komme i betragtning til Superliga-fodbold og dermed en ny kontrakt.

Og så er der transfermarkedet. Meldingen fra klubben er, at man ikke skal forvente et lige så aktivt transfervindue denne sommer som i tidligere vinduer. Forståeligt nok. De seneste par sommervinduer har været overophedede med for store udskiftninger i forhold til, hvad en trup kan bære. Gennem for lang tid har OB forsømt at sikre kontinuitet, og derfor er der brug for ro nu. Der er stadig ikke en eneste spiller med mere end 100 førsteholdskampe for klubben i truppen, og kun fem spillere har været en del af førsteholdet i minimum to år.

Men der skal nogle forstærkninger til, hvis OB skal løftes op i top seks – hvilket må og skal være målsætningen i den kommende sæson. Nicklas Helenius kommer til i angrebet, og generelt vil det næppe blive i offensiven, at sportsdirektør Jesper Hansen lurer på mulige tilgange. Der er til gengæld behov for et supplement til det centrale forsvar samt en forstærkning af midtbanen, hvor hullet efter Mohamed El Makrini endnu ikke er helt fyldt ud. Der mangler i min bog en spiller, der kan supplere Jens Jakob Thomasen som kreativt bindeled. En såkaldt to-vejs-spiller.

Og hvordan går det så OB i den kommende sæson? Det er umådeligt svært at spå om. I sommeren 2016 formastede jeg mig som nævnt til at byde på OB som en relativt sikker klub i top seks, og den fejl vil jeg ikke begå igen. Slet ikke med så lang tid til transfervinduets lukning. Superligaen er så tæt, at der i laget efter FC København, Brøndby og FC Midtjylland vil være op mod otte hold, der kommer til at slås om en plads i top seks. Udover OB vil både Randers, AGF og AaB have det som en klar ambition om at være med i medaljeslutspillet, og hertil kommer Lyngby, FC Nordsjælland og SønderjyskE, der alle sluttede i top seks i år. Hertil kommer Silkeborg, der er inde i en positiv spiral.

Der kan altså ske meget, og derfor må det fedtede bud herfra være, at OB ender et sted mellem femte- og tiendepladsen i Superligaens grundspil. Nærmere kan jeg ikke komme det, når jeg kigger på den aktuelle trup, som rummer en del spørgsmålstegn.

Det er op til OB at modbevise skepsissen og tvivlen fra denne signatur, for efter seks år uden for Superligaens fineste selskab er det på tide, at fynboerne atter blander sig i den øverste del af dansk fodbolds bedste række.

Det kræver en aktiv sommer med kloge og ambitiøse beslutninger i arbejdet med at bygget en slagkraftig trup.

SE STATISTIK FOR SÆSONEN HERUNDER


Støt på 10er

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?