Støt på 10er

Stemmer Fra Ådalens magasinprogram vender tilbage efter to ugers pause med masser af interessant OB-snak med fynboer med stribede hjerter. 

Af Martin Davidsen

Stemmer Fra Ådalen er bragt i samarbejde med Albani

Lige om lidt er det tid til Superliga-fodbold igen, og det fejrer Stemmer Fra Ådalen med endnu en podcast-episode. Vi sender således en ny udgave af vores magasinprogram på gaden.

Simon Voetmann og Martin Davidsen har sat sig til mikrofonerne, hvor de både taler om OB’s seneste træningskamp mod AaB og den kommende Superliga-genstart – og så ringer de til en stribe personligheder med OB på hjerte.

Der er således telefon igennem til følgende:

  • TV-værten Henrik Skovgaard, der i årtier har stået i hjørnet mellem Richard Møller Nielsen Tribunen og VIP-tribunen. Han fortæller om sit livslange kærlighedsforhold til OB.
  • OB-spilleren Jens Jakob Thomasen snakker om sit skadesforløb, genoptræning, corona-træning og om træningskampen mod AaB. Og så ser han også frem mod Superliga-genstarten.
  • Den tidligere OB-spiller Søren Berg fortæller om sin tid i den fynske klub og om dengang for 20 år siden, hvor han som 24-årig gik fra Fynsserien i Fjordager til Superligaen og landsholdet på kort tid.
  • Spillemændene Stærk & Sjade fortæller om deres mange OB-sange, der er i tidens løb er blevet spillet på Odense Stadion – og om OB-frokoster på Munkekroen i hovedstaden.

Hele udsendelsen kan høres herunder:

Lyt også til Stemmer Fra Ådalens paneldebat fra i tirsdags, hvor Morten Ohm, Frederik Hestbjerg og Mads Thyrsted taler om Superliga-genstarten og OB’s kamp mod AGF og meget mere.