I podcasten Stemmer Fra Ådalen diskuterer panelet OB’s nederlag mod FC København i sæsonpremieren og kigger frem mod næste kamp mod Lyngby.

Af Martin Davidsen, redaktør Stemmer Fra Ådalen

Det blev en dramatisk og begivenhedsrig søndag eftermiddag, da OB indledte Superliga-sæsonen med et nederlag mod FC København på 2-3. Fynboerne var ellers foran med 2-0, men det lykkedes altså ikke at få point mod de danske mestre.

OB’s premierekamp er et af temaerne i ugens udgave af podcasten Stemmer Fra Ådalen, der hver uge dækker OB med en times snak om rigets tilstand i den fynske klub. Vært Martin Davidsen har i denne uge besøg af den tidligere OB-spiller Lasse Kryger, tidligere ungdomstræner Morten Ohm og journalisten Morten Skov, der også har en fortid i klubbens organisation.

Udover premierekampen diskuterer panelet den aktuelle situation på OB’s midtbane, hvor flere spillere byder sig til, og hvor der er en række spørgsmålstegn. Senest har Jens Jakob Thomasen forlænget sin kontrakt med klubben, men spørgsmålet er, om han kan bide sig fast som et fast indslag i startopstillingen.

Til sidst i udsendelsen handler det om OB’s kommende kamp mod Lyngby. Kampen spilles på mandag aften i Odense, og det er vigtigt for OB at komme tilbage på sporet med sæsonens første sejr. Ikke desto mindre er det ikke nogen let opgave mod oprykkerne fra Lyngby, der indledte sæsonen med en 2-0-sejr på hjemmebane mod AaB.

”Der er kæmpe pres på OB for at vinde over en oprykker. Det er en must-win kamp for OB. Når man møder en oprykker på hjemmebane, skal den vindes – så er det næsten ligegyldigt, hvad de hedder,” siger Lasse Kryger blandt andet i udsendelsen.

Stemmer Fra Ådalen er et uafhængigt medie, der udover podcasten producerer nyheder om OB. Podcasten bringes i samarbejde med Albani og kan findes på websitet obstemmer.dk samt via streamingtjenesten SoundCloud.

Udsendelsen kan også høres her: