Stemmer Fra Ådalens ugentlige paneldebat sætter fokus på OB’s nederlag i Aarhus, på udviklingen af Odense Stadion og på den kommende kamp mellem OB og Vejle.

Af Martin Davidsen

Sæsonen er kun tre runder gammel, men der er allerede rigeligt at tale om, når det handler om OB. Målene vælter ind i begge ender af banen med et målsnit på over fire mål pr. kamp for OB i sæsonens første tre kampe, der har kastet fire point af sig. Derfor handler ugens paneldebat også om balancen mellem defensive huller og offensiv power, når Stemmer Fra Ådalen fokuserer på OB’s nederlag på 2-4 i Aarhus og ser frem mod en ny, vigtig opgave for OB mod Vejle på søndag. Endelig kigger panelet også på udviklingen af Odense Stadion, der meget vel kan tage fart i den kommende tid, hvor Odense Kommune har afsat 35 millioner kroner til modernisering af stadion.

Ugens panel består af DR-journalist Mads Thyrsted, fodboldtræner og kommunikationsmand Frederik Thyrsted og tidligere fodboldspiller Kenneth Møller Pedersen. Vært er Martin Davidsen.

Stemmer Fra Ådalen er bragt i samarbejde med Albani og med støtte fra obstemmer.10er.dk.

Støt på 10er

Lyt til udsendelsen via nedenstående afspiller eller i din foretrukne podcast-app.