OB møder fredag aften Hobro på udebane. Stemmer Fra Ådalen er klar med en klassisk optakt. 

Af Bo Jeppesen, OB News

Kampfakta:
Spillerunde: 7
Kamp: Hobro-OB
Kampstart: fredag den 23. august kl. 19:00
Dommer: Morten Krogh

Status:
Sidste sæson fik OB en skrækkelig sæsonstart med blot 2 point i 6 kampe. I år er det startet anderledes hvor OB har skrabet 9 point sammen efter 6 spillerunder. Da OB og Hobro mødte hinanden sidste sæson på DS Arena, var OB slet ikke klar fra start, og man var bagud med 3-0 ved pausen. Nu er der anderledes vibrationer omkring fynboerne.

Denne sommer er spilleren Pål Alexsander Kirkevold blevet nævnt flere gange som en kommende OB-spiller. Dog blev det kun til rygter, hvor OB nu har hentet Sander Svendsen og Issam Jebali til angrebet. Hobro er startet sæsonen fornuftigt ud, og ligger i øjeblikket nummer otte med syv point. Kun Brøndby har formået at besejre Hobro i indeværende sæson.

Onsdag eftermiddag præsenterede OB en ny venstreback ved navn Kingsley Madu. Efter to ugers prøvetræning i Ådalen har han fået overbevist omgivelserne om at han skulle på kontrakt. Kingsley Madu må dog vente på sin debut, og er ikke med i fredagens kamptrup.

Bud på OB’s startopstilling:
Oliver Christensen – Ramon Leeuwin, Jeppe Tverskov, Marco Lund – Ryan Johnson Laursen, Moses Opondo, Janus Drachmann, Troels Kløve, Oliver Lund – Sander Svendsen, Bashkim Kadrii

Skader og karantæner:
Alle mand er klar til opgøret.

Seneste fem indbyrdes kampe:
6. november 2018: Hobro 2 – 4 OB
2. november 2018: OB 1 – 0 Hobro
11. august 2018: Hobro 3 – 2 OB
26. november 2017: OB 3 – 0 Hobro
30. september 2017: Hobro 1 – 1 OB

Ellers noget?
Dommer Morten Krogh dømte tidligere i sæsonen OB-Lyngby. Der blev det til en 4-1 sejr til de stribede. Desuden er de sidste 8 ud af 10 kampe indbyrdes mellem klubberne endt med en vinder.

Lyt til seneste udgave af Stemmer Fra Ådalens podcast her: