Optakt BIF-OB: OB har det svært, når de gæster Brøndby

Af Martin Davidsen
7. november 2020

Stemmer Fra Ådalen er klar med en optakt til kampen mellem Brøndby og OB – bragt i samarbejde med OB News.

Af Emil Plovgaard

Kampfakta:
Kamp: Brøndby – OB
Runde: 8
Kick-off: Søndag 8. november 16.00
Dommer: Sandi Putros / VAR-dommer: Jonas Hansen

Status:
Det er sidste runde i Superligaen, inden landsholdspausen venter, og rækken nærmer sig efterhånden det punkt, hvor afstanden mellem holdene bliver mere tydelig. Et godt resultat på Vestegnen kan for OB’s vedkommende skabe endnu mere ro i et efteråret, der indtil videre har været præget af svingende resultater – og præstationer.

Spillet på banen de seneste to kampe har måske ikke berettiget til seks point, men ikke desto mindre ligger fynboerne nu placeret på en solid midterplads. Selvom en niendeplads på stående fod ikke lyder af det store, har Striwerne lagt en habil afstand ned til Horsens og Lyngby, der begge ligger under stregen med to point hver, mens en fjerdeplads eksempelvis blot er en sejr væk.

Men sejren er måske ikke lige rundt om hjørnet. I al fald har OB haft det svært, når de i nyere tid har gæstet Brøndby Stadion. Det er syv kampe siden – helt præcist 26. juli 2015 – at OB senest vandt på Vestegnen via to mål fra Rasmus Festersen. Brøndbys eneste mål blev scoret af Teemu Pukki.

Brøndby startede indeværende sæson som lyn og torden, og var efter fire runder rækkens nummer et. Tre nederlag i træk har dog sendt Drengene fra Vestegnen ned på en foreløbig femteplads i tabellen. Det tabte momentum skal vindes tilbage med en hjemmesejr søndag.

Når det ikke kører på banen, er medierne gode til at opsnappe de historier, hvor det heller ikke kører udenfor banen. En sådan situation fandt man i løbet af den forgangne uge, hvor den for tiden bænkede svenske offensivspiller Simon Hedlund efter sigende skulle have sparket en bold afsted, som var tæt på at ramme klubbens assistenttræner, Jesper Sørensen, i hovedet. I midtugens pokalkamp fik føromtalte Hedlund dog chancen fra start mod Danmarksserie-klubben, Ledøje-Smørum, og svenskeren kvitterede for tilliden ved at score kampens eneste mål.

Bud på startopstilling:
Christensen – Lund, Tverskov, Larsen – Skjelvik, Thomasen, Okosun, Johnson Laursen – Kløve, Sabbi, Jebali

Skader og karantæner:
Ligesom sidst, er Moses Opondo og Alexander Juel-Andersen definitivt ude med skader, mens Mart Lieder og Christian Vestergaard meldes mere end tvivlsomme til opgøret.

OB har ingen spillere i karantæne, men Emmanuel Sabbi kommer det, hvis han begår en grov forseelse søndag, der takseres til seks strafpoint.

Hos Brøndby var der i midtugens kamp mod Ledøje-Smørum afbud fra både Lasse Vigen og Kevin Mensah, men de skulle være klar igen. Til gengæld er Sigurd Rosted i karantæne.

Seneste indbyrdes kampe: T-T-T-U-V

16.februar 2020: OB 0 – 2 Brøndby
28.juli 2019: Brøndby 3 – 2 OB
25.maj 2019: OB 0 – 2 Brøndby
29.marts 2019: Brøndby 2 – 2 OB
3.marts 2019: OB 2 – 0 Brøndby

Ellers noget?

  • OB og Brøndby har skrabet det samme pointantal sammen de seneste fem kampe. Begge klubber har vundet to gange og tabt tre gange, så formen er jævnbyrdig forud for opgøret.
  • OB kan med en sejr overhale Brøndby.
  • OB har kun lukket to mål ind i de seneste fire Superliga-kampe. Til sammenligning har søndagens modstandere fra Brøndby lukket otte ind i samme periode.

Støt Stemmer Fra Ådalen:

Støt på 10er

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: