1.søndag i advent byder for OB’s vedkommende på en udebanetur til CASA Arena, hvor AC Horsens venter. Stemmer fra Ådalen klæder dig på til søndagens vigtige kamp.

Af Emil Plovgaard

Kampfakta:
Kamp: AC Horsens – OB
Kick-off: Søndag den 1. december klokken 14.00
Runde: 18
Dommer: Sandi Putros

Status:
Striberne gæster Horsens denne søndag eftermiddag. Det er første gang siden slutningen af oktober, at OB skal spille i Jylland.

Senest odenseanerne var en tur på CASA Arena, endte opgøret med en 1-0-sejr til gæsterne fra Fyn. Det var den nu hengemte angriber, Anders K. Jacobsen, der sørgede for kampens eneste scoring.

Med to nederlag i bagagen, er fynboerne pisket til point i Østjylland, såfremt mesterskabsspillet skal være med OB’s deltagelse til foråret.

OB’erne kommer ikke på nogen nem opgave i Horsens, der notorisk set er kendt for at stå dybt på banen, slå til på omstillinger og udnytte det maksimale af sine dødbolde. Horsensianerne er dog blevet blevet bedre med boldomgangen, og i den seneste kamp i Odense, var de på bolden i 59 procent af tiden.

Den Gule Fare råder over to ex-OB’ere i truppen: Peter Nymann og Alexander Ludwig. Sidstnævnte er dog ikke med i søndagens trup, da han blev udvist i 4-0-nederlaget til AaB i sidste weekend.

Bud på startopstillingen:
Oliver Christensen – Ramon Leeuwin, Marco Lund, Alexander Juel-Andersen – Oliver Lund, Mads Frøkjær, Janus Drachmann, Jens Jakob Thomasen, Jacob Barrett Laursen – Bashkim Kadrii, Sander Svendsen

Skader og karantæner:
Hos OB døjer Ryan Johnson Laursen fortsat med en længerevarende skade, mens Jens Jakob Thomasen og Jeppe Tverskov vurderes tvivlsomme til søndagens match.

Værterne fra Horsens har kun én mand ude, nemlig Alexander Ludwig, som må afsone to karantænedage efter en bizar sag, der hændte i søndagens kamp i Aalborg.

Seneste fem indbyrdes kampe: V-V-V-U-V
6.oktober 2019: OB 3 – 0 AC Horsens
24. februar 2019: AC Horsens 1 – 2 OB
24. september 2018: OB 4 – 0 AC Horsens
19. november 2017: AC Horsens 0 – 0 OB
29. juli 2017: OB 1 – 0 AC Horsens

Ellers noget?
Sidste gang OB holdt målet rent var mod netop AC Horsens, der blev sendt hjem med et 3-0-nederlag. Siden den kamp har OB lukket mål ind mod FCM, Lyngby, Hobro, AGF, FCN og AaB.

Lyt til seneste udgave af Stemmer Fra Ådalens podcast her: