Sommerpausen er forbi. Det er tid til Superliga. Dermed er det også tid til en ny sæson af Stemmer Fra Ådalen.

I denne store sæsonoptakt kigger det skarpe panel på OB’s trup, muligheder og udfordringer under den nye træner Jakob Michelsen. Derudover ser panelet nærmere på Superligaen anno 18/19 og zoomer ind på OB’s premierekamp mod Vendsyssel.

Desuden indeholder udsendelsen interviews med de unge OB’ere Julius Eskesen og Mathias Jørgensen samt cheftræner Jakob Michelsen.

I studiet er DR-journalist Mads Thyrsted, ex-OB’er Christian Sørensen samt Stemmer Fra Ådalens Simon Voetmann og Martin Davidsen.

Hør udsendelsen herunder.

Støt Stemmer Fra Ådalen via obstemmer.10er.dk eller Mobile Pay: 2988 4997.