Stemmer Fra Ådalen har indgået en aftale med den fynske virksomhed Flindt-Kristensen Engineering, der støtter Stemmer Fra Ådalens udvikling med et enkeltstående beløb.

Dermed bliver Flindt-Kristensen Engineering sponsor på de kommende udgaver af Stemmer Fra Ådalens podcast i februar og marts.

”Vi er glade for at bakke op om et initiativ som Stemmer Fra Ådalen – det er et seriøst medie med et kompetent hold, og det et bedste der er sket for OB-fans i lang tid – vi ønsker at være med til at give Martin og de andre på holdet de bedste vilkår for at udvikle mediet til glæde for alle fodboldinteresserede fynboer,” siger Jesper Flindt, der er direktør og partner i Flindt-Kristensen Engineering.

Sponsoratet fra Flindt-Kristensen Engineering kommer til at styrke Stemmer Fra Ådalens produktion, fortæller redaktør Martin Davidsen.

”Det betyder meget for os, at endnu en fynsk virksomhed kan se potentialet i Stemmer Fra Ådalen. Det bekræfter os i, at vi producerer noget unikt stof og indhold. Det har hele tiden været planen, at Stemmer Fra Ådalen skal være økonomisk bæredygtigt, og dette sponsorat er et skridt på vejen. Vi søger stadig faste samarbejdspartnere og håber på flere donationer på 10er.dk, men dette er et godt skridt på vejen,” siger han.

Det er planen, at en del af sponsoratet fra Flindt-Kristensen Engineeringskal gå til indkøb af nyt udstyr til Stemmer Fra Ådalens videoproduktion.

Stemmer Fra Ådalen er fortsat på udkig efter en fast samarbejdspartner eller sponsor.